Forskel mellem versioner af "Befrielsen"
Billy (diskussion | bidrag) (→Frihedskæmperne tager over) |
|||
| (4 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
==Lys og Dannebrog== | ==Lys og Dannebrog== | ||
| + | [[Fil: Befrielsen_B14086.jpg|350px|thumb|right|Fejringen af befrielsen, maj 1945. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
Folk reagerede spontant – man for ud på gaden, jublede, sang fædrelandssange og udbrød hurraråb. Byen var med et forvandlet til et meget festligt skue med en sand menneskevrimmel udstyret med dannebrogsflag. Mange samledes på Akseltorv, hvor man blandt andet sang "Kong Christian stod ved højen mast" og "Der er et yndigt land". | Folk reagerede spontant – man for ud på gaden, jublede, sang fædrelandssange og udbrød hurraråb. Byen var med et forvandlet til et meget festligt skue med en sand menneskevrimmel udstyret med dannebrogsflag. Mange samledes på Akseltorv, hvor man blandt andet sang "Kong Christian stod ved højen mast" og "Der er et yndigt land". | ||
| Linje 21: | Linje 22: | ||
Efter at have arbejdet i skjul, kunne frihedskæmperne nu for første gang vise sig offentligt. Iført et armbind, som angav, at de var frihedskæmpere, blev de hurtigt en del af gadebilledet. Frihedskæmpernes opgave var blandt andet at opretholde ro og orden samt at arrestere stikkere og værnemagere. | Efter at have arbejdet i skjul, kunne frihedskæmperne nu for første gang vise sig offentligt. Iført et armbind, som angav, at de var frihedskæmpere, blev de hurtigt en del af gadebilledet. Frihedskæmpernes opgave var blandt andet at opretholde ro og orden samt at arrestere stikkere og værnemagere. | ||
| − | Den 7. maj ankom englænderne i triumftog sydfra. De var længe ventede i Kolding og blev mødt med stor jubel. | + | Den 7. maj ankom englænderne i triumftog sydfra. De var længe ventede i Kolding og blev mødt med stor jubel. Fra omkring befrielsen og frem til 1947 drev englænderne militærlejren [[Leave Camp]]. |
| + | ==Litteratur og kilder== | ||
| − | + | *K. Baagøe og [[E. Ebstrup]]: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946. | |
| − | |||
| − | |||
| − | *K. Baagøe og E. Ebstrup: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946. | ||
*Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995. | *Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995. | ||
*Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995. | *Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995. | ||
| + | {{Kolding under besættelsen}} | ||
[[Kategori: Besættelsen]] | [[Kategori: Besættelsen]] | ||
Nuværende version fra 24. nov 2019, 19:51
Omkring årsskiftet 1944/1945 stod det klart, at tyskerne ville tabe krigen. Da befrielsesbudskabet lød over radioen fra England den 4. maj 1945 klokken 20.36, var det derfor ventet af de fleste med længsel. I månederne forinden havde mange frygtet, at Danmark ville blive krigsskueplads. I Kolding frygtede man, at havnen kunne risikere at blive bombet. Befrielsesbudskabet blev derfor også mødt med lettelse her.
Indholdsfortegnelse
Lys og Dannebrog
Folk reagerede spontant – man for ud på gaden, jublede, sang fædrelandssange og udbrød hurraråb. Byen var med et forvandlet til et meget festligt skue med en sand menneskevrimmel udstyret med dannebrogsflag. Mange samledes på Akseltorv, hvor man blandt andet sang "Kong Christian stod ved højen mast" og "Der er et yndigt land".
Borgmester Valdemar Juhl holdt en kort bevæget tale, hvori han også opfordrede folk til at bevare roen. Både på Rådhuset og i mange hjem tændte man lys i vinduerne for at fejre, at man nu ikke længere var tvunget til at leve bag mørklægningsgardiner.
Våbenhvilen
Festlighederne begyndte straks efter befrielsesbudskabet havde lydt, men officielt trådte våbenhvilen først i kraft den 5. maj. Det gav problemer ved Domhuset. Her kom det til skudvekslinger mellem en deling SS-soldater og en gruppe frihedskæmpere ledet af modstandsbevægelsens byleder kaptajn Schack. Frihedskæmperne ville have løsladt en gruppe danske fanger, men så sig pludseligt omringet af soldaterne. Efter forhandling mellem Schack og den tyske kommandant fik frihedskæmperne dog lov til at gå frit hjem.
Fangerne i Kolding Arrest og på Staldgården blev løsladt den 5. maj klokken 9.30. Til trods for våbenhvilen, måtte de tyske soldater fortsat færdes bevæbnede i gaderne. Allerede den 5. maj om eftermiddagen kunne man opleve folk fra modstandsbevægelsen, som patruljerede i gaderne. Officielt var det dog først den 6. maj, efter forhandlinger mellem englænderne og den tyske kommandant i byen, at modstandsbevægelsen overtog opsynet med ro og orden.
Frihedskæmperne tager over
Efter at have arbejdet i skjul, kunne frihedskæmperne nu for første gang vise sig offentligt. Iført et armbind, som angav, at de var frihedskæmpere, blev de hurtigt en del af gadebilledet. Frihedskæmpernes opgave var blandt andet at opretholde ro og orden samt at arrestere stikkere og værnemagere.
Den 7. maj ankom englænderne i triumftog sydfra. De var længe ventede i Kolding og blev mødt med stor jubel. Fra omkring befrielsen og frem til 1947 drev englænderne militærlejren Leave Camp.
Litteratur og kilder
- K. Baagøe og E. Ebstrup: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.
- Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995.
- Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.
Den 9. april i glimt • Dagligliv under besættelsen • Besættelsesmagten (Gestapo i Kolding • Petergruppen • Schalburgtage) • Modstandsbevægelsen (Modstandsfolk) • Befrielsen (Hævn og retsopgør • Tyskerpigerne • Englænderne • Tyske flygtninge) • andet (Pulterkammerrydningen 1939 • Engelsk flyver i Sdr. Stenderup)
