Besættelsesmagten
Gennem besættelsestidens 5 år blev et voksende antal tyske soldater indkvarteret i Kolding. Det blev en stor opgave for den kommunale administration på rådhuset at fremskaffe husly og undertiden gennem forhandling med tyskerne at afværge de mest skadelige beslaglæggelser. Kolding blev et tysk administrationscenter for Syd- og Sønderjylland.
Indholdsfortegnelse
Skolerne
Skolerne blev gennem besættelsen i stigende grad beslaglagt af tyskerne. Allerede den 9. og 10. april 1940, blev cirka 700 mand indkvarteret i Almenskolens sydfløj (i dag Socialforvaltningen). Derudover blev henholdsvis 150 mand og 200 mand indkvarteret i gymnastiksalene på Pigeskolen (den sydlige del af Nicolai-komplekset) og Drengeskolen (Aalykke-skolen).
Fra d. 21. april 1940 besluttede byrådet at rømme hele Pigeskolen til de militære myndigheder, her inklusiv børnebespisningslokalerne i kælderen. Gymnastiksalen blev omdannet til postkontor, og skolegården til parkeringsplads. Senere i april 1940 blev soldater også indkvarteret på skolens loft.
I foråret 1942 måtte Forskolens lokaler (den nordlige del af Nicolai-komplekset) rømmes, og i september/oktober 1943 måtte eleverne forlade Drengeskolen. I marts 1944 blev Riis Toft Skole udleveret til tyskerne og brugt som lazaret. Kun Sdr. Vang Skole undgik beslaglæggelse. Undervisningen måtte foregå på skiftende skoler, i private institutioner og endog i private villaer.
Militæranlæg og -lejre
Koldings højeste punkt, Bondebjerg på Christinemindes jorder (nu Apostolske Højskole), blev annekteret som velegnet til flyvemeldingsanlæg. En telefoncentral blev placeret ved Sdr. Kongevej. En bunker hertil blev påbegyndt i maj 1944 og stod færdig i april 1945. En divisionsgeneral flyttede ind på Villa Fredensborg ved Ndr. Ringvej.
Flere militærlejre blev indrettet. I juli 1940 begyndte tyskerne at bygge barakker på Dyrehavevej; lejren var færdig til indflytning den 1. maj 1941. I februar 1942 opførte tyskerne barakker ved Lykkegårdsvej. Tyskerne opførte også militærlejre ved Petersbjergård, ved Marielundsvej og Ndr. Ringvej samt ved Tvedvej.
Havnen
Havnen tiltrak sig tyskernes opmærksomhed fra besættelsens begyndelse, men det var navnlig fra efteråret 1942, hvor de engelske bombardementer af tyske havne og flådestationer blev generende, at beslaglæggelser og tysk byggeri på havnen tog fart.
Kolding Havn blev udset til at aflaste Kiel. Antallet af tyske skibe i Kolding Havn kunne efterhånden tælles i hundredvis. På nordsiden af havnen blev arealet fra eksportmarkedet og ud til flydedokken beslaglagt og indhegnet. Tyskerne planlagde et stålskibsværft med en stor kran, som dog aldrig blev færdigbygget.
I foråret 1943 beslaglagde tyskerne arealet nordøst herfor og opførte 5 store haller. Samme forår tog tyskerne også det store åbne areal på sydhavnen øst for gødningspakhuset, byggede skure og brugte arealet som oplag for olie, våben m.m. Da en del af den tyske flåde blev forflyttet fra Kiel til Kolding, meddelte den engelske radio i vinteren 1945, at Kolding var at betragte som krigsområde. Kolding blev dog forskånet for luftbombardementer.
Tyskernes forsvarslinie
I efteråret 1944 begyndte tyskerne at anlægge en forsvarslinie rundt omkring Kolding. Anlægget var en del af et større anlæg: Gudrun-stillingen, som strakte sig fra Kolding og ud til Vadehavet. Den bestod af en pansergrav fem meter bred og tre meter dyb, betonspærringer og pigtrådsspærringer samt skyttegrave m.m. Arbejdet var til betydelig gene for landmændene; dyrene kunne ikke komme på græs, og dyrkningen af jorden blev vanskeliggjort.
Tyskerne i Kolding
Tyskerne havde omkring 15.000 mand indkvarteret i byen, da der var flest. Hertil kom op mod 5.000 flygtninge. Byen havde i 1945 cirka 27.000 indbyggere, så de lokale var tæt på at være i mindretal. Den store belægning havde medført mange indkvarteringer og megen skade på privat ejendom, skoler, hoteller, landbrug m.v. Byrådet nedsatte en kommission, som vurderede skaderne. Til private var der indtil 1950 udbetalt cirka 1.500.000 kroner mod refusion af statskassen. Samlet opgjorde byrådssekretær Niels Jacobsen udgifterne til tyskernes ophold i Kolding til mindst 5 millioner kroner.
Efter krigen søgte danske borgere erstatning for den skade tyskerne havde forvoldt på deres ejendom. I Stadsarkivet findes en lang række ansøgninger, hvor borgere gør rede for den skade, deres ejendom har lidt, og undertiden er det også muligt at finde ud af, hvilken erstatning de fik. Bankdirektør Villiam Tarp, Strandvejen 30, søgte erstatning for den tankspærring tyskerne havde anlagt på hans grund, som grænsede op til Jernbanesporet. Han dokumenterede skaden med et billede af sine børn ved anlægget.
Litteratur og kilder
- K. Baagøe og E. Ebstrup: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.
- Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995.
- Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.
- Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)
Den 9. april i glimt • Dagligliv under besættelsen • Besættelsesmagten (Gestapo i Kolding • Petergruppen • Schalburgtage) • Modstandsbevægelsen (Modstandsfolk) • Befrielsen (Hævn og retsopgør • Tyskerpigerne • Englænderne • Tyske flygtninge) • andet (Pulterkammerrydningen 1939 • Engelsk flyver i Sdr. Stenderup)
