Besættelsesmagten

Gennem besættelsestidens fem år blev et voksende antal tyske soldater indkvarteret i Kolding. Det blev en stor opgave for den kommunale administration på rådhuset at fremskaffe husly og undertiden gennem forhandling med tyskerne at afværge de mest skadelige beslaglæggelser. I løbet af besættelsen blev 175 ejendomme, lokaler og grunde beslaglagt i kommunen. Beslaglæggelserne i Kolding Kommune blev i 1950 vurderet til at havde kostet ca. 3.8 mio. kr. (svarende til ca. 84 mio. kr. i dag.)

Kolding blev et tysk administrationscenter for Syd- og Sønderjylland.

Skolerne

Tysk skydestilling på hjørnet af Skolegade og Blæsbjerggade. Til venstre ses en pigtrådsbom til afspærring af Skolegade. Fotograf: Knudsen & Jochumsen, september 1940 ^{(Kilde: Billedinformation fra Koldingbogen 2007)}

Skolerne i Kolding blev gennem besættelsen i stigende grad beslaglagt af tyskerne. Allerede den 9. og 10. april 1940, blev cirka 700 mand indkvarteret i Kolding Højere Almenskoles sydfløj (i dag Socialforvaltningen). Derudover blev henholdsvis 150 mand og 200 mand indkvarteret i gymnastiksalene på Pigeskolen (den sydlige del af Nicolai-komplekset) og Drengeskolen (Aalykkeskolen).

Fra d. 21. april 1940 besluttede byrådet at rømme hele Pigeskolen til de militære myndigheder, her inklusiv børnebespisningslokalerne i kælderen. Gymnastiksalen blev omdannet til postkontor, og skolegården til parkeringsplads. Senere i april 1940 blev soldater også indkvarteret på skolens loft. Skolebetjentens lejlighed blev beslaglagt d. 15. december 1942.

I foråret 1942 måtte Forskolens lokaler (den nordlige del af Nicolai-komplekset) rømmes, og i september/oktober 1943 måtte eleverne forlade Drengeskolen. Den private Døtreskolen i Kathrinegade blev beslaglagt i februar 1944. I marts 1944 blev Riis Toft Skole udleveret til tyskerne og brugt som lazaret. Kun Sdr. Vang Skole undgik beslaglæggelse. Undervisningen måtte foregå på skiftende skoler, i private institutioner og endog i private villaer.

Drengeskolens hovedbygningen var beslaglagt frem til 27. maj 1945, og gymnastikbygningen var beslaglagt frem til 14. juni 1945. Almenskolen var beslaglagt til 1. juni 1945. Pigeskolen og Forskolen var beslaglagt frem til 1. august 1945. Riis Toft Skole var beslaglagt frem til 1. september 1945.

Militæranlæg og -lejre

Dyrehavelejren fra oven, 1948. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Koldings højeste punkt, Bondebjerg på Christinemindes jorder (nu Den Apostolske Højskole), blev annekteret som velegnet til flyvemeldingsanlæg en tilhørende luftmeldestation blev oprettet på H. C. Andersensvej 6.

Kommandocentralen på Rømøvej må Rømøvej 2 og Rømøvej 4 blev påbegyndt af tyskerne i 1944, dels som en underjordisk afdeling af deres telefon- og fjernskrivertjeneste, og dels som en forstærkerstation, der skulle forbedre taletydeligheden på det tyske telefonnet.

Flere militærlejre blev indrettet rundt omkring i byen. I juli 1940 begyndte tyskerne at bygge barakker på Dyrehavevej; lejren var færdig til indflytning den 1. maj 1941.(se Dyrehavelejren) I februar 1942 opførte tyskerne barakker ved Lykkegårdsvej. Tyskerne opførte også militærlejre ved Petersbjergård, ved Marielundsvej og Ndr. Ringvej samt ved Tvedvej.

Havnen

Sydsiden af Kolding Havn. I baggrunden å-udløbet og flygtningelejren ved nuværende Kløvervej. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Havnen tiltrak sig tyskernes opmærksomhed fra besættelsens begyndelse, men det var navnlig fra efteråret 1942, hvor de engelske bombardementer af tyske havne og flådestationer blev generende, at beslaglæggelser og tysk byggeri på havnen tog fart.

Kolding Havn blev udset til at aflaste Kiel. Antallet af tyske skibe i Kolding Havn kunne efterhånden tælles i hundredvis. På nordsiden af havnen blev arealet fra eksportmarkedet og ud til flydedokken beslaglagt og indhegnet. Tyskerne planlagde et stålskibsværft med en stor kran, som dog aldrig blev færdigbygget.

I foråret 1943 beslaglagde tyskerne arealet nordøst herfor og opførte 5 store haller. Samme forår tog tyskerne også det store åbne areal på sydhavnen øst for gødningspakhuset, byggede skure og brugte arealet som oplag for olie, våben m.m. Da en del af den tyske flåde blev forflyttet fra Kiel til Kolding, meddelte den engelske radio i vinteren 1945, at Kolding var at betragte som krigsområde. Kolding blev dog forskånet for luftbombardementer.

Tyskernes forsvarslinie

Tyske civilister i arbejdskolonne graver pansergrave. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

I efteråret 1944 begyndte tyskerne at anlægge en forsvarslinie rundt omkring Kolding. Anlægget var en del af et større anlæg: Gudrunstillingen, som strakte sig fra Kolding og ud til Vadehavet. Den bestod af en pansergrav fem meter bred og tre meter dyb, betonspærringer og pigtrådsspærringer samt skyttegrave m.m. Arbejdet var til betydelig gene for landmændene; dyrene kunne ikke komme på græs, og dyrkningen af jorden blev vanskeliggjort.

Tyskerne i Kolding

Tarps dokumentation på skaden. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Den 7. maj 1945. I venstre side af billede ses af tyske troppers tilbagetog, her hvor Bredgade munder ud i krydset Haderslevvej - Bredgade - Sydbanegade - Tøndervej. I højre side ses Dyringhus med dannebrogsflag fra altanerne og mennesker, som venter på englændernes indtog i byen

Tyskerne havde omkring 15.000 mand indkvarteret i byen, da der var flest. Hertil kom op mod 5.000 flygtninge. Byen havde i 1945 cirka 27.000 indbyggere, så de lokale var tæt på at være i mindretal. Den store belægning havde medført mange indkvarteringer og megen skade på privat ejendom, skoler, hoteller, landbrug m.v. Byrådet nedsatte en kommission, som vurderede skaderne. Til private var der indtil 1950 udbetalt cirka 1.500.000 kroner mod refusion af statskassen. Samlet opgjorde byrådssekretær Niels Jacobsen udgifterne til tyskernes ophold i Kolding til mindst 5 millioner kroner.

Efter krigen søgte danske borgere erstatning for den skade tyskerne havde forvoldt på deres ejendom. I Stadsarkivet findes en lang række ansøgninger, hvor borgere gør rede for den skade, deres ejendom har lidt, og undertiden er det også muligt at finde ud af, hvilken erstatning de fik. Bankdirektør Villiam Tarp, Strandvejen 30, søgte erstatning for den tankspærring tyskerne havde anlagt på hans grund, som grænsede op til Jernbanesporet. Han dokumenterede skaden med et billede af sine børn ved anlægget.

Litteratur og kilder

• K. Baagøe og E. Ebstrup: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.
• Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995.
• Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.
• Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)
• Niels Jacobsen: Erstatninger for beslaglagte ejendomme i besættelsestiden, Byrådsbogen 1949-50.
• Kolding Stadsarkiv: A98 - Borgmesterkontorets arkiv: Beslaglæggelsessager.

Kolding under besættelsen