Kommandocentralen på Rømøvej
Der ligger to tyske bunkere på Rømøvej, henholdsvis Rømøvej 2 og Rømøvej 4. De blev påbegyndt af tyskerne i 1944 dels som en underjordisk afdeling af deres telefon- og fjernskrivertjeneste, og dels som en forstærkerstation, der skulle forbedre taletydeligheden på det tyske telefonnet.
I juni 1944 beslaglagde den tyske værnemagt et ca. 6.800 m2 stort areal af gårdejer Jens Borch Nissens mark ved Sdr. Kongevej. Herefter gik arbejdet med opførelsen af de to bunkers samt tilhørende barakker i gang.
Bunkeren til forstærkerstationen, Rømøvej 2 blev bygget som en ”Heeresbunker” af ”Organisation Todt”. Denne type bunkers var beregnet til generalstabskvarterer, men bunkeren blev ændret til funktionen som forstærkerstation. Bunkerens ydermure og loft er af 2 m. tykt jernbeton, gulvet 0,80 m. tykt jernbeton. Hele bunkeren er dækket af et 5 m. tykt jordlag, der flugter med terrænets overflade.
Ved indgangen var anbragt skydeskår, så hele indgangen og bunkerens sideflade kunne beskyttes indefra. Skydeskårene kunne lukkes med en 5-6 cm. tyk panserplade.
Selve forstærkeranlægget var helt moderne og betegnedes af Post- og Telegrafvæsenet, der den 10. maj 1945 beså anlægget, som et teknisk vidunder. Anlægget var udført af Siemens AEG og Lorenz.
Bygningen var fra starten forsynet med et nødelektricitetsværk, som kom i brug under kapitulationen, hvor en større menneskemængde om aftenen stormede byggepladsen, ødelagde nogle transformatorer, bortførte et halvt hundrede trillebøre og en del værktøj. Tyskerne flygtede ind i bunkeren, hvor de barrikaderede sig. Kolding Vagtværn overtog bevogtningen, derefter frihedskæmperne og slutteligt politiet.
Efter krigen overtog Post- og Telegrafvæsenet de tyske fjernkabler og forstærkerstationer i Danmark. Stationsleder ved Post- og Telegrafvæsenet i Kolding, Axel Henriksen fortæller, at bunkeren var intakt ved overtagelsen, og alle tegninger var til stede. I forrummet var et stativ med geværer og hjelme, og i værelset for bærefrekvenstelefoni var der hylder med gasmasker. I kabelindføringsrummet fandtes en stor kasse med dynamit; nok til at sprænge hele bunkeren i luften i tilfælde af at russerne kom.
Efter krigen solgte gårdejer Nissen sin grund til Kolding Kommune. Den største barak på arealet - en kontorbarak med udhus (423 m2), blev i foråret 1947 omdannet til husvildebolig for 10 familier. Boligerne blev nedlagt d. 1. juni 1967, og herefter nedrevet.
I 1951 fik Civilforsvarskommissionen i Kolding meddelelse om, at Civilforsvaret kunne disponere over de to tyskerbunkers ved Sdr. Kongevej og Rømøvej 2 blev benyttet af det statslige civilforsvar, Rømøvej 4 af det kommunale. I 1994 besluttede Beredskabsstyrelsen at overdrage ejendomsretten til Kommandocentralen, Rømøvej 4, inkl. materiel vederlagsfrit til Kolding Kommune. Skoler, foreninger og andre organiserede grupper havde mulighed for at få en rundvisning i Kommandocentralen, der var udstyret til at fungere som kommandocentral for den øverste kommunale administration, hvis det skulle blive nødvendigt pga. f.eks. Den Kolde Krig.
I 2012 besluttede Kolding Byråd, at Politimuseet, Frank Hansens Besættelsestidssamling og Våbenhistorisk Selskab kunne benytte rummene i Kommandocentralen, Rømøvej 4, der derfor blev delvis tømt for det originale inventar. (Kolding Stadsarkiv).
Litteratur og kilder
- Axel Henriksen: Den tidligere tyske forstærkerstation i Kolding, Electra 1946.
- Civilforsvarsforbundet: Civilforsvarets organisation og opgaver, 1954. Civilforsvarskommissionens forhandlingsprotokol, 1951 ff.
- Kolding Stadsarkiv: A98 - Borgmesterkontorets arkiv: Beslaglæggelsessager - Gårdejer J. B. Nissens mark.
