Tyske flygtninge
I krigens sidste måneder begyndte det at strømme til Danmark med tyske flygtninge. I foråret 1945 ankom cirka 250.000 til landet, de fleste med skib fra de nordtyske havnebyer. Det drejede sig fortrinsvis om kvinder, børn og ældre mænd. De fleste flygtninge kom fra den østlige del af Tyskland. De var på flugt fra den russiske hær, som hærgende nærmede sig Berlin.
Indholdsfortegnelse
Flygtninge i Kolding
De fleste danske byer modtog flygtninge. I Kolding fandt man plads til flygtningene rundt omkring i byen på skoler, i forsamlingslokaler, fabrikker og lignende. Ved besættelsens ophør overgik ansvaret for flygtningene fra de tyske til de danske myndigheder.
Under besættelsen havde tyskerne opført en række større baraklejre til soldater. Lejrene og de beslaglagte bygninger i Kolding skulle efter planen have huset 15.000 soldater i alt. Efter befrielsen blev disse lejre omdannet til flygtningelejre. I Kolding blev flygtningene derfor bl.a. indkvarteret i lejre på Dyrehavevej, Lykkegårdsvej og Kløvervej - se Tyske flygtninge i Kløverparken. På Tvedvej var der anlagt to lejre - Tvedlejr I og Tvedlejr II. Der var også barakker ved Marielundsvej og på nordhavnen. Ved krigens slutning befandt der sig cirka 5.000 flygtninge i og omkring Kolding. Heraf befandt cirka 3.500 sig i de nævnte lejre. De øvrige flygtninge blev indkvarteret i oplandet. Her kan der bl.a. nævnes Vejstrup By, Grænseborgen ved Hejls, Grønninghoved, Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup. I oktober 1945 havde Tvedlejr II flest flygtninge, nemlig 1.697.
Udover tyske flygtninge var der også de såkaldt allierede flygtninge, der bl.a. kom fra Rusland, Polen, Ungarn, Letland og Litauen. Disse var indkvarteret i badmintonhallen på Østerbrogade.
Flygtningelejrene ved Tvedvej og Kløvervej hørte først under det civile luftværn, hvis leder var borgmester Valdemar Juhl, mens den daglige administration blev foretaget af kaptajn Maahr. Derefter blev købmand Damgaard Petersen lejrleder. Sidenhen overførtes lejren til politimester Sten Clausen, og den daglige ledelse varetoges af kaptajn Foss som lejrchef.
Lejrlivet for flygtningene
Livet i lejrene var ikke en dans på roser. For det første var beboerne mærket af livet på flugt og af krigen i Europa. For det andet blev flygtningene ikke alle steder mødt med åbne arme. Mange danskere nærede efter krigen et stort had til den tidligere besættelsesmagt og dens indbyggere. De fysiske forhold i lejrene var heller ikke optimale. Lejrene var bygget til raske og rørige soldater og ikke til kvinder, børn og ældre. Desuden var forplejningen reduceret til et niveau, som var forsvarligt, men nødtørftigt. Her skal man dog erindre, at samfundet efter krigen generelt var præget af rationeringer.
Flere af de tyske flygtninge var svage og syge ved deres ankomst til Kolding, og ikke allerede overlevede. På Søndre Kirkegård i Kolding er der begravet 152 tyske flygtninge og 34 soldater. I december 1959 blev der rejst et mindemærke for dem - som det første sted i Danmark. I starten af 1950'erne var der snak om at etablere en fælleskirkegård i Kolding for 5.420 tyske soldater og flygtninge, der lå begravet forskellige steder i Vejle, Ribe og Ringkøbing Amter, men forslaget mødte for stor modstand i sidste ende.
Hjemsendelse
I november 1946 begyndte man at sende flygtningene tilbage til Tyskland. Kolding blev med Tvedlejr I, Tvedlejr II og Kløvervejslejren gennemgangsby for hjemtransport af alle tyske flygtninge i Danmark. Flygtningene opholdt sig i Kolding i nogle få dage, inden de blev sendt videre sydpå i grupper af cirka 800 mennesker.
Livet i gennemgangslejren var ofte en mindre behagelig oplevelse. De øvrige lejre fungerede nærmest som små samfund – det var ikke tilfældet i gennemgangslejrene. Her var livet præget af ventetid og af vagtsomt personale, der skulle sørge for, at personer, der var hjemfalden til straf, ikke forlod landet.
I starten af 1949 var der stadig 2.400 tyske flygtninge i Danmark. Den 15. februar 1949 forlod de sidste 800 flygtninge Danmark fra gennemgangslejren i Kolding. Den sidste transport gik til Offenburg i den franske zone. Afrejsen blev bl.a. overværet af chefen for flygtningeadministrationen, minister Johannes Kjærbøl.
Fra Kolding kørte der i alt 161 flygtningetransporter.
Litteratur og kilder
- K. Baagøe og E. Ebstrup: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.
- Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995.
- Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.
- Birgitte Dedenroth-Schou - De tyske flygtninge i Kolding 1945 – 1949, Koldingbogen 1982.
- Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)
- A98-677: Borgmesterarkivet, Tyske Flygtninge, Kolding Stadsarkiv.
- Hejmdal - 12-4-1949
- Sydvestjylland - 24-12-1948 og 4-2-1956
- Fyns Venstreblad - 16-2-1949
- Bornholmeren - 14-12-1959
Den 9. april i glimt • Dagligliv under besættelsen • Besættelsesmagten (Gestapo i Kolding • Petergruppen • Schalburgtage) • Modstandsbevægelsen (Modstandsfolk) • Befrielsen (Hævn og retsopgør • Tyskerpigerne • Englænderne • Tyske flygtninge) • andet (Pulterkammerrydningen 1939 • Engelsk flyver i Sdr. Stenderup)
