Englænderne
Englændernes ankomst blev imødeset med længsel. Rygter var talrige, og mange drog allerede den 5. maj 1945 syd for byen for at tage imod. Men de ventede foreløbigt forgæves.
Indholdsfortegnelse
De første englændere
De første englændere ankom den 6. maj omkring kl. 10. Det var 11 biler og tre motorcykler. Bilerne med presseofficerer gjorde et kort ophold i Jernbanegade. De standsede ud for Hotel Royal (Jernbanegade-delen af Saxildhus) og blev hurtigt omgivet af en menneskemængde, der efterfølgende bar officerene ind på hotellet i en guldstol. Personalet fra Saxildhus uddelte wienerbrød og mælk til englænderne. Kortegen holdt i Jernbanegade cirka en halv time, før den fortsatte mod Lillebæltsbroen.
Ørkenrotterne kom, Kolding kogte
Englændernes hovedstyrke havde været forsinket pga. de store masser af tyske flygtninge i Nordtyskland, men mandag d. 7. maj, omkring kl. 16, fandt englændernes triumfindtog i Kolding endelig sted. Den ca. 7 km. lange kolonne af panservogne og andre køretøjer var allerede på færden blevet blomstersmykket; nu kom flere blomster, dannebrogsflag og andre prydelser til. Folkebladets overskrift var: ' Ørkenrotterne' kom, Kolding kogte". Fire majorer fra regimentet Royal Dragoons, der blandt andet havde kæmpet i Nordafrika, blev budt velkommen på Kolding Rådhus. Kolonnen fortsatte herefter mod Fyn og Sjælland.
Indkvartering
Der fandt kun én samlet indkvartering hos private sted, nemlig 2-300 mand fra Kings Regiment. Englænderne var omsværmede, og mange private ønskede at indkvartere de engelske soldater. Der var dog langt fra engelske soldater nok – og mange fik derfor ikke mulighed for at vise deres gæstfrihed over for befrierne.
Cirka 100 mand fra en panservognsafdeling var en kort tid i maj 1945 indkvarteret på Sdr. Vang Skole. En afdeling af Royal Dragoons var indkvarteret i den tidligere tyske lejr på Dyrehavegårdsvej. En forplejningsstation blev oprettet på havnen og et benzindepot ved Østerbrogade og Ågades forlængelse mod åen. Forplejningsstationen bestod 1945 ud, mens benzindepotet bestod, så længe de engelske styrker befandt sig i Danmark.
Med Leave Camp på Lykkegårdsvej var der frem til 1947 konstant et større antal allierede soldater i Kolding.
Litteratur og kilder
- K. Baagøe og E. Ebstrup: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.
- Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995.
- Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.
- Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)
- Viborg Stifts-Tidende og Horsens Avis 07-05-1945.
Den 9. april i glimt • Dagligliv under besættelsen • Besættelsesmagten (Gestapo i Kolding • Petergruppen • Schalburgtage) • Modstandsbevægelsen (Modstandsfolk) • Befrielsen (Hævn og retsopgør • Tyskerpigerne • Englænderne • Tyske flygtninge) • andet (Pulterkammerrydningen 1939 • Engelsk flyver i Sdr. Stenderup)
