Englænderne
Englændernes ankomst til Kolding i befrielsesdagene, blev imødeset med længsel. Rygter var talrige, og mange drog allerede den 5. maj 1945 syd for byen, bl.a. til Vonsild, for at tage imod. Men de ventede foreløbigt forgæves, idet den første gruppe allierede soldater, der kom til landet, skulle overnatte i Aabenraa.
Indholdsfortegnelse
De første englændere
De første englændere ankom til Kolding den 6. maj omkring kl. 10. Det var 11 biler og tre motorcykler. Bilerne med presseofficerer gjorde et kort ophold i Jernbanegade. De standsede ud for Hotel Royal (Jernbanegade-delen af Saxildhus) og blev hurtigt omgivet af en menneskemængde, der efterfølgende bar officerene ind på hotellet i en guldstol. Personalet fra Saxildhus uddelte wienerbrød og mælk til englænderne. I Kolding havde de allierede officerer og de tyske forbindelsesofficerer en forhandling med den tyske kommandant i Kolding, major Arnold. Kortegen holdt i Jernbanegade cirka en halv time, før den fortsatte mod Lillebæltsbroen.
Ørkenrotterne kom, Kolding kogte
Englændernes hovedstyrke havde været forsinket pga. de store masser af tyske flygtninge i Nordtyskland, men mandag d. 7. maj, omkring kl. 16, fandt englændernes triumfindtog i Kolding endelig sted. Den ca. 7 km. lange kolonne af panservogne og andre køretøjer var allerede på færden blevet blomstersmykket; nu kom flere blomster, dannebrogsflag og andre prydelser til. Folkebladets overskrift var: ' Ørkenrotterne' kom, Kolding kogte.
Fire majorer fra regimentet Royal Dragoons, der blandt andet havde kæmpet i Nordafrika, blev budt velkommen på Kolding Rådhus. De fire officerer passerede ved indgangen, hvor de nordiske landes flag vajede side om side, to rækker vagtværnsmænd. Foran døren til byrådssalen stod forsvarsbrødrene fanevagt. Byrådssalens baggrund var dækket af et kæmpestort engelsk flag. Da officererne trådte ind i salen, stod alle byrådsmedlemmer i stiveste puds bag deres stole og hilste englænderne med håndklap.
Borgmester Valdemar Juhl tog straks ordet: "Som byens borgmester byder jeg Dem og Deres soldater velkommen til Kolding. Efter mere end 5 års besættelse og tvang fra en overmægtig nabo er De symbolet på friheden, den frihed, vi først nu til fulde har lært værdien af. Mange af vore medborgere har direkte mærket fjendens tvang og mishandling, og alle har vi følt det tryk, som besættelsen har lagt på vore skuldre. Dette vil vi ikke glemme. Men endnu mindre vil vi glemme, at det var vore heltemodige allierede, der frelste os fra undertrykkelsen. Vi har bragt ofre, men vi véd, at de ofre, der er bragt af de mod Tyskland officielt kæmpende allierede, er så mange gange større. Vi beundrer Deres strategi og Deres soldaters tapperhed og dygtighed, og vi er lykkelige over, at det netop blev briterne, der i sidste instands friede os fra det tyske tvangsstyre. Vi har gennem så mange måder knyttet venskabsforbindelse og forretningsforbindelser med England. jeg tror, at denne dag vil knytte disse bånd mellem de to nationer endnu snævere sammen. Jeg håber, De vil føle Dem omgivet af venner, og jeg udbringer et leve for England og dets tapre allierede". [...]
Den britiske kolonne fortsatte herefter mod Fyn og Sjælland.
Indkvartering
Der fandt kun én samlet indkvartering hos private sted, nemlig 212 mand fra Kings Regiment.
Englænderne var omsværmede, og mange private ønskede at indkvartere de engelske soldater. Der lå lange lister med kvarterværter klar på Borgmesterkontoret. Der var dog langt fra engelske soldater nok – og mange fik derfor ikke mulighed for at vise deres gæstfrihed over for befrierne.
Otto engelske officerer blev indkvarteret på Hotel Kolding, hvor der var oprettet stabskontor. De menige soldater skulle ikke spise hos deres kvarterværter, men der var oprettet et feltkøkken i Astoria.
Cirka 100 mand fra en panservognsafdeling var en kort tid i maj 1945 indkvarteret på Sdr. Vang Skole. En afdeling af Royal Dragoons var indkvarteret i den tidligere tyske lejr på Dyrehavegårdsvej. En forplejningsstation blev oprettet på havnen og et benzindepot blev etableret ved Østerbrogade og Ågades forlængelse mod åen. Forplejningsstationen bestod 1945 ud, mens benzindepotet bestod, så længe de engelske styrker befandt sig i Danmark.
Med Leave Camp på Lykkegårdsvej var der frem til 1947 konstant et større antal allierede soldater i Kolding.
Litteratur og kilder
- K. Baagøe og E. Ebstrup: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.
- Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995.
- Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.
- Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)
- Viborg Stifts-Tidende og Horsens Avis 07-05-1945.
- Kolding Folkeblad - 14-5-1945.
Generelt: | Kolding i 1940erne • Dagligliv under besættelsen • Kolding Havn • Harte Sogn Se også: Kategori for besættelsestiden |
Begivenheder og tidslinjer : | Pulterkammerrydningen 1939 • Den 9. april i glimt • Engelsk flyver i Sdr. Stenderup 1943 • Byrådsvalget 1943 Tidslinjer: 1940 • 1941 • 1942 • 1943 • 1944 • 1945 |
Modstands-bevægelsen : | Modstandsbevægelsen • Sabotageaktioner • Modstandsfolk • DKP (Boguddrag) • Aagaard-gruppen |
Den tyske besættelsesmagt : | Besættelsesmagten • Luftmeldestationen • Gudrunstillingen • Gestapo i Kolding • Petergruppen • Schalburgtage • Tyske myndighedspersoner |
Befrielsen : | Befrielsen • Hævn og retsopgør • Tyskerpigerne • Englænderne • Leave Camp • Tyske flygtninge • Frihedsfondens lokalafdeling • Mindesmærket for besættelsestidens ofre |