Dagligliv under besættelsen
I 1943 etablerede Danske Kvinders Samfundstjeneste en omsyningscentral på Rendebanen. Centralen beskæftigede arbejdsledige syersker og trængende familier kunne få syet billigt. Fra verdenskrigens udbrud i september 1939 var det klart, at krigen ville påvirke landets forsyning af råvarer.
Indholdsfortegnelse
Biler
Biler blev enten klodset op eller måtte køre på gasgenerator. Når der skulle fyres op i gasgeneratoren om morgenen med bøgebrænde, og når man måtte standse med jævne mellemrum for at rode i brændet og fylde nyt på, gik det kun langsomt fremad.
Kul og koks
Tilførslen af kul fra England stoppede, og Tyskland kunne ikke dække behovet i Danmark. Den hjemlige brunkulsudvinding fra Første Verdenskrig blev genoptaget i stor stil. Med Troldhedebanen blev der transporteret brunkul til Kolding, hvor det blev losset på skibe eller lagt på lager til senere afsendelse. Koks til boligopvarmning blev også en mangelvare. Træet fra bøgeskovene skulle bruges til gasgeneratorerne, ikke i kakkelovnene. Temperaturen i private boliger måtte ikke overstige 18 grader, og offentlige venteværelser blev slet ikke varmet op. Danskerne frøs.
Dagligvarer
For forbrugerne medførte krigen knaphed på mange varer. For at sikre en rimelig fordeling indførte regeringen rationering på mange varer som for eksempel sukker, kaffe, te og benzin. Rationeringen medførte et betydeligt, men nødvendigt papirarbejde. Uden rationeringen ville mange dog have stået uden de nødvendige livsfornødenheder.
Uld og bomuld blev også hurtigt en mangelvare. For etablerede familier kunne tøjet godt holde krigen igennem, men for børn i voksealderen og nygifte, der endnu ikke havde alt udstyr, var det værre.
Indkomsterne steg, om end ujævnt fordelt, og der var penge nok i omløb. Varemanglen betød dog, at det var " sælgers marked", hvilket bl.a. kom til udtryk i en voksende sortbørshandel. Da politiet blev taget af tyskerne den 19. september 1944, blev en af de store opgaver for det nyoprettede, kommunale vagtværn at bekæmpe sortbørshandlen og tyverier.
Tre københavnske sortsbørshandlere var d. 28. september 1944 blevet anholdt af vagtværnet ved Banegårdspladsen. Det var i den politiløse tid, så vagtværnet, med fuldmægtig Tycho Emil Castberg i spidsen, stod for afhøringerne og den efterfølgende domsafsigelse, der lød på prygl. Som borgmester Valdemar Juhl udtalte det, ville man fra bystyrets side straffe lovovertræderne på en måde, så det ikke blev glemt. Rygterne i byen - og i landets aviser - gik på at 4-5 boksere blev tilkaldt for at banke dem, men borgmesteren udtalte efterfølgende, at sortbørsfolkene blev slået med knipler! Han ville dog ikke fortælle, hvem der uddelte slagene. De dømte blev ført ned i kælderen på Rådhuset, hvor straffen blev udført. Handlingerne blev overværet af rådhuspersonalet og delvist af kredslæge Axel Hansen. Sidstnævnte så kun den sidste mand få sin straf. Kredslægen efterså efterfølgende de tre mænd på brandstationen, hvor de var blevet bragt hen. Ifølge kredslægen havde sortbørsfolkene været tilfredse med den hurtige dom. Da mændene kom ud, blev de overfaldet af menneskemængden, der stod omkring rådhuset og brandstationen. Herefter blev de tre mænd kørt til bygrænsen i Zonens ambulance, og på en nærliggende kro, blev de igen efterset af kredslæge Axel Hansen. De var alle tydeligt mærket af slag.
Genbrug
Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse (L.A.B.) var blevet etableret i 1938, Kolding borgere oprettede lokalafdeling i oktober 1939, på grund af den daværende store arbejdsløshed. Under besættelsen fik foreningen nye opgaver så som frugtindsamling, tørveproduktion, stødoptagning og spildindsamling, som var foreningens største succes. Der blev blandt andet indsamlet gamle aviser, kapsler, affaldsjern og flasker.
Luftalarmer og -beskyttelse
Arbejdet med luftbeskyttelse var begyndt allerede før krigen brød ud i Europa, det tog dog for alvor fart efter krigsudbruddet i september 1939 og den britiske fejl bombning af Esbjerg samme måned.*1 Under krigen var der et stort antal luftalarmer (i alt 90) i Kolding, særlig ved de store overflyvninger. I vest så man Esbjergs antiluftskytsfyrværkeri, i øst dundrede skytset over Lillebæltsbroen, og sydpå så man ildskæret fra bombardementerne over Flensborg og Kiel.
I kælderen under Almenskolen (nu Socialforvaltningen) var der distriktscentral, og herfra kunne der slås luftalarm til distriktets byer. Mange civile blev uddannet til CB’er, husvagter, til pulterkammerrydning, fabriksluftværn m.m. CB betyder civil beskyttelsestjeneste, og disse personer fungerede også som hjælpebetjente.
- " Spørgsmålet om opførelse af de 83 betonbunkers i Kolding frembyder adskillige momenter af interesse, og det vil være rigtigt at fremdrage dem nu, inden opførelsen tager sin begyndelse, da der dog muligvis er håb om at få en fornuftig løsning på opgaven, som jo ikke blot har en sikkerhedsmæssig side, men også drejer sig om betydelige summer, for Koldings vedkommende således om ca. 750.000 kr. "
- Kolding Folkeblad om opførelse af betonbunkere i Kolding
Kolding Folkeblad, 23. juni 1944
Der var i marts 1944 ca. 300 tilflugts- og beskyttelses-rum fordelt i Kolding by, hvoraf de fleste var private, dette var dog ikke nok.*2 Fra Det Civile Luftværns side blev det forventet, at danske byer ville sørger for beskyttelsesrum til minimum 10 pct. af deres indbyggere; For Koldings vedkommende drejede det sig i marts 1944 om ca. 2.600 personer, men de daværende tilflugtsrum i byen kunne kun rumme 1.765 personer. Kolding var derfor nød til at skaffe tilflugtsrum til yderligere ca. 800 mennesker.*3 I løbet af 1944 planlagde byens myndigheder at opføre omkring 70 til 85 nye betonbunkers.*4
*1: Overslag vedrørende indretning af tilflugtsrum, dokument af 20. september 1939, Det Civile Luftværn
*2: Kolding Folkeblad, 4. marts 1944
*3: Kolding Folkeblad, 9. marts 1944
*4: Kolding Folkeblad, 1. maj 1944
Henvisninger
Læs videre
Litteratur
- K. Baagøe og E. Ebstrup: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.
- Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995.
- Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.
- Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)
- Besættelsestiden minder fra barndommen, af dvs. (2021), erindringer indsamlet og udgivet af Kolding Stadsarkiv
- Kolding Social-Demokrat - 29-9-1944.
- Kolding Folkeblad - 30-9-1944
- Krigen dag for dag, Kolding under 2. verdenskrig dag for dag, krigendagfordag.dk
| Generelt & begivenheder : | Kolding i 1940erne • Den 9. april i glimt • Dagligliv under besættelsen • Pulterkammerrydningen 1939 • Engelsk flyver i Sdr. Stenderup 1943 • Byrådsvalget 1943 Se også: Kategori for besættelsestiden |
| Besættelsesmagten : | Besættelsesmagten • Luftmeldestationen • Gestapo i Kolding • Petergruppen • Schalburgtage • Tyske myndighedspersoner |
| Modstands-bevægelsen : | Modstandsbevægelsen • Modstandsfolk • Aagaard-gruppen |
| Befrielsen : | Befrielsen • Hævn og retsopgør • Tyskerpigerne • Englænderne • Leave Camp • Tyske flygtninge • Frihedsfondens lokalafdeling |
