Mindesmærket for besættelsestidens ofre i Kolding og omegn
Mindesmærket for besættelsestidens ofre i Kolding og omegn, blev udført af kunstneren Povl Søndergaard (1905-1986).
Kolding Kommune anmodede i 1947 'Komiteen for Kolding bys udsmykning' om at sørge for, at der blev opstillet et monument for besættelsestidens ofre ved Staldgården. I denne forbindelse blev 'Komitéen for monumentet for frihedskampens faldne' oprettet - begge komitéer havde konsul Johannes Grønborg som formand. Der blev udskrevet en konkurrence, hvor man i samråd med direktør Leo Swane, Statens Museum for Kunst, i februar 1949 udvalgte Povl Søndergaards bud.
Pengene til monumentet kom ved offentlig indsamling og tilskud fra Kolding Kommune.
Mindesmærket, der vejer 20 tons, viser en såret frihedskæmper, der hjælpes af en mand og en kvinde, udhugget i en granit flade. Figurerne er udført i et klart og enkelt formsprog. De tre personers ansigtsudtryk er meget udtryksfulde om øjeblikkets hændelse.
Hans Hartvig Seedorff Pedersen har lavet inskriptionen, der lyder: "Om ædle danske taler Stenen her, Husk deres Daad, og vis dig Ofret værd".
Monumentet blev afsløret den 5. maj 1951. Ved afsløringen blev mindesmærket overdraget til Kolding by, der havde lovet at påtage sig vedligeholdelsen af både mindesmærket og pladsen hvorpå den er placeret. Ved denne lejlighed udtalte borgmester Peter Beirholm, at han tog imod mindesmærket, og lovede på byens vegne, at værne om og frede dette minde: ”Frihedskomitéen har nu på en værdig måde løst denne opgave, og Kolding By modtager og påtager sig al fremtid den opgave at værne og frede om mindesmærket. På Koldings bys vegne tak til komitéen og byens tak til alle, der i en ond stund var med til at bære vort folk frem mod lysere tider”.
Ved højtideligheden var der også taler af Johannes Grønborg, fhv. borgmester, landsretssagfører Valdemar Juhl og købmand Holger Kelstrup. Sidstnævnte var repræsentant for de pårørende.
Der var efterfølgende mindegudstjeneste i Sct. Nicolai Kirke, hvor biskop C. W. Noack prædikede.
I 1951 blev Byrådet og ’Komitéen for Kolding bys udsmykning’ enige om, at komitéens funktionstid var udløbet samtidig med afleveringen af mindesmærket.
Kilder og litteratur
- Kolding Folkeblad - 6-5-1951.
- Nationaltidende - 6-5-1951.
- A98: Borgmesterkontorets arkiv; mindesmærker, Kolding Stadsarkiv.
Generelt: | Kolding i 1940erne • Dagligliv under besættelsen • Kolding Havn • Harte Sogn Se også: Kategori for besættelsestiden |
Begivenheder og tidslinjer : | Pulterkammerrydningen 1939 • Den 9. april i glimt • Engelsk flyver i Sdr. Stenderup 1943 • Byrådsvalget 1943 Tidslinjer: 1940 • 1941 • 1942 • 1943 • 1944 • 1945 |
Modstands-bevægelsen : | Modstandsbevægelsen • Sabotageaktioner • Modstandsfolk • DKP (Boguddrag) • Aagaard-gruppen |
Den tyske besættelsesmagt : | Besættelsesmagten • Luftmeldestationen • Gudrunstillingen • Gestapo i Kolding • Petergruppen • Schalburgtage • Tyske myndighedspersoner |
Befrielsen : | Befrielsen • Hævn og retsopgør • Tyskerpigerne • Englænderne • Leave Camp • Tyske flygtninge • Frihedsfondens lokalafdeling • Mindesmærket for besættelsestidens ofre |