Valdemar Juhl

Valdemar Frederik Juhl
Borgmester Valdemar Juhl

Født: 25. september 1888

Død: 26. december 1982

Ægtefælle: Vilhelmine Lilli Kirstine Petersen (1893-1968)

Erhverv: Landsretssagfører
Koldings borgmester 1930-1937 og igen 1943-46

Valdemar Frederik Juhl var Koldings borgmester 1930-1937 og igen 1943-46. Han havde forud for kommunevalget i 1930 som formand for den konservative vælgerforening i Kolding til opgave at finde en borgmesterkandidat, da Therchild Fischer-Nielsen, der havde været borgmester 1925-1930, ikke ønskede genvalg. Da ingen af de tidligere byrådskandidater ville påtage sig opgaven, anmodede vælgerforeningen Valdemar Juhl om selv at stille op, og han blev valgt til borgmester med de konservatives og venstres 11 stemmer, der udgjorde flertallet. Han kendte på dette tidspunkt ikke meget til lokalpolitik, men havde en stor støtte i byrådssekretær Niels Jacobsen.

Valdemar Juhl var født 25. september 1888 i Skartved som søn af proprietær Ole Lauesen Juhl, Juhlsgaard og hustru Louise (f. Lind). Han blev student fra Kolding Gymnasium i 1906 og cand.jur. i 1913. Efter soldatertiden, hvor han sluttede som sekondløjtnant ved fæstningsartilleriet, var han i en kort periode i 1915 ansat som fuldmægtig hos sagfører Frederik Elken i Kolding, hvorefter han 1915-1919 var fuldmægtig hos herredsfoged Vilstrup ved Kolding Herred. 1919 fik han egen sagførervirksomhed i Kolding, fra 1925 var han landsretssagfører.

Valdemar Juhl var d. 19. januar 1913 blevet gift med Vilhelmine Lilli Kirstine Petersen (1893-1968) med hvem han fik to børn, en datter Bitten, der blev gift med advokat Børge Larsen, der overtog Valdemar Juhls advokatvirksomhed i 1954, og en søn, forfatteren Ole Juul, der havde ændret stavemåden på sit efternavn fra Juhl (1918-2009) og bl.a. i 1945 skrev romanen ”De røde Enge” om modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig.

Var medlem af Skolerådet for Kolding Døtreskole (før 1929).

Valdemar Juhl blev borgmester i Kolding umiddelbart efter tvangsindlemmelsen af de bymæssigt bebyggede områder i sognene omkring Kolding. Valdemar Juhl havde selv boet i Kolding Landsogn i en periode i 1920erne, da hans lejlighed i Jernbanegade 5, hvor han også havde sagførerkontor, var under renovering. Hans første borgmesterperiode 1930-1937 var en meget vanskelig økonomisk periode for Kolding, da der var en verdensomspændende krise med en arbejdsløshed i Danmark på 30%, og det tog nogle år, inden virkningen af indlemmelsen kunne mærkes. I denne periode var der kun råd til få kommunale anlægsarbejder, men bl.a. blev den længe savnede Riis Toft Skole bygget i 1934. Måske var det den lange periode med påholdende kommunal økonomi, der ved kommunevalget i 1937 gav socialdemokraterne borgmesterposten igen, denne gang med Knud Hansen som borgmester. Valdemar Juhl var så oppositionsleder indtil kommunevalget i maj 1943, hvor de borgerlige fik byrådsflertallet og Valdemar Juhl kunne igen sætte sig på borgmesterposten.

Valdemar Juhl var en anderledes handlekraftig borgmester i den sidste del af besættelsen end den ældede Knud Hansen, og samtidig var modstandsbevægelsen ved at blive organiseret. Hans nærkontakt med den tyske besættelsesmagt kom den 29. august 1943, hvor han blev hidkaldt af besættelsesmagten og skulle forpligte sig at forblive i sit embede uanset tyskernes strengere kurs over for lokalbefolkningen. Alternativet var tysk administration. Valdemar Juhl valgte at blive og fik byrådets tilslutning hertil. I den følgende tid støttede borgmesteren og byrådet under hånden modstandsbevægelsen, så vidt det kunne lade sig gøre, ved uformelle kontakter til enkeltpersoner, først og fremmest bylederne, herredsdommer E.G. Strøbech og senere kajtajn S.A. Schack. Borgmesteren tog initiativ til og blev leder af det kommunale vagtværn, som blev etableret som ordensmagt efter at tyskerne den 19. september 1944 havde sat politiet ud af spillet. Han blev også leder af den kommunale luftværn, og arbejdet som luftværnschef beholdt han også, efter at han var gået af som borgmester i 1946.

I slutningen af maj 1945 kom det frem, at en dansk-tysk terrorgruppe havde haft planer om at myrde Valdemar Juhl, så snart der var faldet ro på efter befrielsen. Landsretssagfører Walther Lynæs og lederen af det kommunale vagtværn, kæmnerfuldmægtig T. E. Castberg, skulle ligeledes ryddes af vejen. Terrorgruppen var en del af den tyske vareulvebevægelse. Der var tale om specialtrænede guerillakrigere, der med sabotage og terror, skulle kæmpe videre bag fjendens linjer efter en tysk kapitulation. I Danmark bestod disse vareulve af tidligere medlemmer fra den dansk-tyske terrorgruppe, Petergruppen. Det var dog ikke første gang, at der havde været attentatplaner mod borgmester Juhl. Allerede i september 1944 havde den selvsamme Petergruppe fået udpeget to mål i Kolding af Gestapo på Staldgården, nemlig et bombeattentat mod Kolding Folkeblad samt mordet på byens borgmester. Sprængningen af Kolding Folkeblad fandt sted d. 16. september 1944, hvor tre menneskeliv gik tabt, men attentatet mod borgmesteren blev aldrig ført ud i livet. Forklaringen på hvorfor borgmester Juhl dengang skulle myrdes, skyldtes ifølge det ledende danske medlem i Petergruppen, Henning Emil Brøndum, borgmesterens provokerende skrivelser i aviserne. Vareulvenes Kolding-gruppe bestod af Kaj Bothildsen Nielsen, Robert Lund og Paul Lensing. De to førstnævnte blev allerede anholdt henholdsvis d. 11. og 12. maj 1945. Paul Lensing havde ved befrielsen gemt sig hos en gårdejer i Spjarup ved Egtved, men da politiet troppede op på gården i starten af juni 1945 for at anholde ham, skød Lensing sig selv. Kaj Bothildsen Nielsen og Robert Lund blev ved retsopgøret idømt dødsstraf for deres forbrydelser begået under besættelsen, og de blev begge henrettet d. 9. maj 1947.

Valdemar Juhl var en central person ved befrielsesfestlighederne i maj 1945, og han tog imod englænderne den 7. maj, da de drog ind i Kolding. I 1946 var han som sagfører beskikket forsvarer for den første chef for Gestapo på Staldgården, A.W. Naujock samt for flere af de danske stikkere.

Ved byrådsvalget i 1946 fik socialdemokraterne med kommunisternes støtte igen borgmesterposten, nu med Søren M. Jensen som borgmester. I 1950 trak Valdemar Juhl sig helt ud af politik.

I 1954 blev han formand for Kommunekreditforeningen, senere foreningens direktør til 1961, og flyttede til København. Han flyttede tilbage til Kolding i 1968, og her døde han i 1982 94 år gammel. I 1955 havde han deponeret sin sagførerbevilling. I sine sidste år boede han i Grønnegården.

Blandt en række lokale tillidshverv var Valdemar Juhl formand for bestyrelsen på museet Koldinghus i årene 1944 til 1955.

Litteratur og kilder

• Arkivalier om Valdemar Juhl ^{(link åbner ny fane)} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
• Valdemar Juhl: Erindringer fra et langt liv, 1971
• Saglig Samling 99.4 Juhl, Valdemar og 99.4 Juhl, Lilli.
• Jacob Krause - En borgmester i skudlinjen, Historisk Samfund for Sydøstjylland (2023).
• Erland Leth Pedersen – De danske varulve, 2015. Politikens Forlag.
• Niels Jacobsen: Købstaden Kolding. Erindringer om årene 1910-1950, 1953.
• Volmer Lind - Kongeriget Danmarks praktiserende sagførere (1929).
• Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.
• Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.
• Danske Byer og Sogne. 2. Bind. Vejle Amt.
• Kolding Folkeblad 25-5-1943.

Kolding borgmester fra 1874

C. P. C. Schiørring • Viggo Baller • Edvard Lau • Oluf Bech • Hans Soll • Th. Fischer-Nielsen • Valdemar Juhl • Knud Hansen • Valdemar Juhl • Søren M. Jensen • Peter Beirholm • Peter Ravn • Bent Rasmussen • Per Bødker Andersen • Jørn Pedersen • Knud Erik Langhoff • Jakob Ville

Kolding under besættelsen
^{Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945}