Emil Gustav Strøbech
Født: 24. april 1899
Død: 2. august 1978
Ægtefælle: Anna-Emilie Strøbech
Erhverv: dommer
Emil Gustav Strøbech (f. 24-4-1899, Hjarup - d. 2-8-1978) kriminel- og byretsdommer.
Søn af Jørgen Frederik Strøbech (død i 1932) og hustru Emily Henriette Strøbech (født Lose).
Ansat som politiadvokat i København 1933, politiinspektør hos rigspolitichefen 1939 og kriminaldommer i Kolding 1940-?. Han blev senere byretsdommer og herresdommer i Kolding Herredsret.
Under besættelsen var han byleder af modstandsbevægelsen i Kolding frem til han blev arresteret af Gestapo d. 7. marts 1945. Efter at have siddet på Staldgården og i Kolding Arrest, blev han d. 31. marts 1945 sendt til Frøslevlejren. Her sad han til befrielsen.
Angives i 1944 som formand for Repræsentantskabet for Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse (L.A.B.) Kolding afdelingen, medlem af redaktionskomiteen for "Juristen".
Gift d. 26. oktober 1929 med Anna-Emilie Strøbech (født Gudjohnsen).
Kilder og henvisninger
- Kolding vejviser 1944, Kolding Stadsarkiv
- Opslag i Modstandsdatabasen(link åbner ny fane), Frihedsmuseet