Caspar Peter Charles Schiørring
Caspar Schiørring
Borgmester C.P.C.Schiørring, ca.1900
Født: 6. april 1859
Død: 2. april 1913
Ægtefælle: Elvira f. Teilmann
Erhverv: Byfoged, byskriver og kongevalgt borgmester
Caspar Peter Charles Schiørring (Schjørring) var byfoged, byskriver og kongevalgt borgmester i Kolding 1877-1909.
Liv og gerning
C.P.C. Schiørring var født 1. januar 1831 i Vandborg som søn af sognepræst, senere provst Mathias Jacob Schiørring og hustru Nicoline Ring. Han blev student i Horsens i 1848 og i 1854 cand. jur. Før han kom til Kolding havde han været ansat i Justitsministeriet og været protokolsekretær i Højesteret og 1869-77 byfoged, byskriver og borgmester i Skælskør. I 1857 var han blevet gift med Elvira f. Teilmann med hvem han fik 2 sønner og 4 døtre. Hustruen døde i 1880 i Kolding. Han døde selv den 2. april 1913 i Kolding.
I perioden 1866-1876 sad C.P.C. Schiørring i Folketinget for det nationale Venstre i Morsøkredsen og var 1867-73 medlem af Folketingets Finansudvalg og formand for dette udvalg 1871-1872. Da Christian 9. i 1875 valgte at trodse Folketinget og indføre provisoriestyret med ministeriet Estrup, valgte Schjørring alene at satse på en kommunal karriere.
C.P.C. Schiørrings lange borgmestertid i Kolding prægedes af mange nye kommunale initiativer samtidig med, at byen voksede stærkt. Han anerkendtes af alle som en meget flittig mand, og selv om han fulgte med udviklingen, var det ham dog også magtpåliggende, at der ikke blev brugt for mange af borgernes penge. Blandt de mange større ting, der gennemførtes i hans borgmesterperiode, var etableringen af den kommunale latinskole i byen i 1880. Samme år indviedes Kolding Sygehus for enden af Sct. Jørgens Gade, Koldings første folkebibliotek var åbnet i julen 1879. Ligeledes i 1879 indviedes Friskolen i Skolegade, i 1882 gymnastikhuset i Katrinegade og den private Døtreskole overfor. 1884 kom den nye banegårdsbygning og Højskolehjemmet i Jernbanegade, og i 1886 fik Kolding sit store moderne Hotel Kolding på Akseltov og samme år det kommunale vandværk på Stadionvej. I 1888 fik Kolding et teater i Industriforeningens bygning i Jernbanegade, og som kronen på værket kom Elektricitetsværket i 1899. Schiørring skrev jubilæumsskriftet ved Kolding Havns 50 års jubilæum i 1893 og fulgte også tæt havnens udvikling, der udvidedes betydeligt i hans borgmesterperiode.
Schiørring var formand for De forenede sydjyske Telefonselskaber fra 1896, formand for Museet på Koldinghus fra starten i 1890 til hans død, formand for Børnebespisningen og sad i bestyrelsen for Kolding Kunstforening, Teknisk Skole og Folkebiblioteket. Han var et aktivt medlem af Kolding Sejlklub og dommer ved klubbens kapsejladser.
Som borgmester var C.P.C. Schiørring jævn og ligetil. Han var respekteret af begge politiske lejre og fik en stor omgangskreds i byen. Venstre havde flertallet i byrådet fra 1876, og han havde i starten en del verbale sammenstød med venstres leder H.H. Grau, men det bedredes efterhånden, og det formildede Grau, at Schiørring altid mødte op til Venstres grundlovsfester. Socialdemokraten Knud Hansen fremhævede ved hans afsked, at arbejderne ville huske ham for, at han aldrig havde modsat sig, at de røde faner blev båret gennem Kolding i demonstrationstogene. Også uden for byen blev hans virke som borgmester og administrator anerkendt og betragtet som en af årsagerne til byens vækst i perioden.
Som kongevalgt borgmester havde Schiørring det princip, at han ikke ville stemme i byrådssalen, men han brød dette princip tre gange: Da en del af Højre ville vælte Hjalmar Fich, da Enevold Sørensen første gang blev valgt i Koldingkredsen og man troede, at han ville få svært ved at blive valgt, og da Højre, Socialdemokraterne og de radikale ville vælte Lau.
I 1880erne fik Schiørring brug for alle sine diplomatiske evner, da Kolding som venstreføreren Chresten Bergs valgkreds blev centrum for store folkemøder i kampen mod Estrups provisoriestyre. Som dommer nød Schiørring også stor anerkendelse for sin retsindighed og humanitet, mens borgerne var mere utilfredse med hans indsats som byens politimester. Hans holdning var, at ”borgerne selv var det bedste politi”, men mange borgere ønskede en mere fast hånd.
Litteratur og Kilder
- P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
- Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.
- Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Schiørring, Caspar Peter Charles
C. P. C. Schiørring • Viggo Baller • Edvard Lau • Oluf Bech • Hans Soll • Th. Fischer-Nielsen • Valdemar Juhl • Knud Hansen • Valdemar Juhl • Søren M. Jensen • Peter Beirholm • Peter Ravn • Bent Rasmussen • Per Bødker Andersen • Jørn Pedersen • Knud Erik Langhoff
