1945

Fra KoldingWiki

1940'erne

1940194119421943194419451946194719481949
Tyske flygtninge, 1945. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Billede fra hjemkomst af Koldingensiske kommunister i juni 1945. Bageste række fra venstre: Carl Otto Nielsen, Harald Hansen, Aksel Christensen (Sachenhausen), Kaj Ibsen, Sv. Aage Laugesen, Carl Ewald Nielsen (Sachenhausen). Forreste række: Axel Holm, Harry Overgaard, Bruno Poulsen og Jens Martin Sørensen (Neuengammen/Versen).
Den 7. maj 1945 ankommer englænderne til Kolding for officielt at befri byen. På billedet ses koldingensere, der hilser på en engelsk soldat på motorcykel i Bredgade. Fotograf: Aage Petersen
Verdenshistoriske begivenheder i 1945
Begivenhed Dato Beskrivelse
Yalta-konferencen 4.-11. februar Mødet mellem Churchill, Roosevelt og Stalin for at diskutere Europas efterkrigstid.
Befrielsen af koncentrationslejrene Foråret 1945 Allierede styrker befrier mange lejre, herunder Auschwitz.
Slutningen på Anden Verdenskrig i Europa 8. maj Tyskland overgiver sig betingelsesløst til de allierede.
Potsdam-konferencen 17. juli - 2. august De allierede ledere mødes for at diskutere efterkrigstidens Europa og Tysklands fremtid.
Tysklands deling Sommeren 1945 Tyskland opdeles i besættelseszoner mellem de allierede.
Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki 6. og 9. august USA kaster atombomber over de japanske byer, hvilket fører til Japans overgivelse.
Sovjetunionens invasion af Manchuriet 9. august Sovjetunionen erklærer krig mod Japan og invaderer Manchuriet.
Slutningen på Anden Verdenskrig i Stillehavet 2. september Japan overgiver sig, hvilket markerer afslutningen på Anden Verdenskrig.
Oprettelsen af FN 24. oktober De Forenede Nationer bliver officielt grundlagt for at fremme internationalt samarbejde.
Den første Nuremberg-retssag November 1945 Retssagen mod nazistiske krigsforbrydere begynder.
Oprettelsen af det internationale pengefond (IMF) 27. december IMF bliver grundlagt for at fremme økonomisk samarbejde.
Marshallplanen annonceres (planlagt) 5. juni 1947 (planlagt) Selvom det er annonceret senere, begynder planlægningen i 1945 for at hjælpe med Europas genopbygning.

Året 1945.

Måneder

Januar

  • 1. januar - Kartoffeltørringsfabrikken på Lykkegaardsvej i Kolding udsættes for sabotage
  • 3. januar - Schalburgtage - Omkring kl. 23.30 springer en bombe foran vagtlokalet ved Rådhuset; omkring kl. 00:30 springer endnu en bombe ved herremagasinet Carlton på hjørnet af Klostergade og Munkegade
  • 13. januar - På grund af brændselsmangel indføre Kolding Kommune rationering på udlevering af tørv fra kommunens lager, således man højest kan få fem sække tørv hver 14. dag
  • 17. januar - En optælling af befolkningsantallet i Kolding foretaget af Folkeregistret, viser at byen havde 27.255 indbyggere den 1. januar 1945 - ifølge Kolding Folkeblad foretoges tællingen, fordi man i Kolding var blevet nervøs for om Vejles indbyggertal var blevet større end Kolding, tællingen vidste at der boede 147 flere i Kolding, end de i Vejle
  • 31. januar - Gestapo foretager razzia i Vamdrup, cykelhandler Knudsen dør efter chok af hjerteslag over besøget

Februar

  • 1. februar - Folketælling i Danmark
  • 3. februar - Forsøg på Schalburgtage mod Jydske Tidendes trykkeribygning. Bombeattentatet mislykkedes.
  • 8. februar - Kreaturskibet CLARA CLAUSEN og stykgodsdamperen CARL CLAUSEN sænkes i Kolding Havn ved en sabotageaktion.
  • 13. februar - Leder for sabotagegrupperne i Kolding Erik Petersen (f. 1918) og modstandsmanden Holger Jensen anholdes på Saxildhus i Kolding
  • 14. februar - Olympia beslaglægges af den tyske værnemagt
  • 22. februar - Under en rejse arresteres modstandsfolkene Jens Thue Jensen og Hans Silas Nielsen på Kolding Banegård, de indsættes Kolding Arrest og flyttes senere til København, hvor de begge blev henrettet 10. marts 1945
  • 23. Februar - Brand i garage hos gartner Niels Jensen i Sdr. Bjert Sogn, ifølge Folkebladet formentligt påsat
  • 24. Februar - Et menneske skelet bliver fundet i Seest Sogn under gravearbejde på markerne vest for Skovdrupgaard, hvor gårdejeren ifølge Folkebladet, fortæller at hans far har fortalt om, at der under Treårskrigen blev begravet tre østrigske soldater vest for gården, konkluderes at det formentligt er den ene af disse soldater. Skelettet genbegraves i nærheden af findestedet.
  • 25. Februar - Brand ved skolehjemmet Landerupgaard i Sdr. Vilstrup Sogn, en ladebygning nedbrænder
  • 28. Februar - Efter forhandlet imellem Kolding Byråd og Statens Civile Luftværn, meddeler byrådet til Folkebladet, at en C.B.U.-kolonne i Haderslev med 22 mand rykkes til Kolding, for at sikre byen et udrykningshold

Marts

  • 2. marts – Autoforhandler Karl Jacob Jensen forretning i Sdr. Havnegade nedbrænder som følge af sabotage
  • 7. marts - Flyvervarsel eller luftalarm nr. 78 i Kolding om aften fra kl. 20.51 til 22.53
  • 8. marts - En søndag formiddag opstår der en voldsom ildebrand på Hejlsminde Sukkerroetørreri, som nedfører at tørreriet nedbrænder, "... brandskaden andrager ca. 100.000 kroner ... " ifølge Kolding Folkeblads avis fra dagen efter, der mødte brandværn fra Hejls, Vejstrup, Aller og Christiansfeld
  • 10. marts - Erik Petersen, sabotageleder fra Kolding, henrettes af den tyske besættelsesmagt i København
  • 11. marts - Schalburgtage - Kolding Vagtværn fik kl. 23.15 en melding om, at der var placeret bomber i Klostergade, Gråbrødregade og Slotsgade. Beboerne i disse gader blev evakueret, men der fandt ingen bombesprængninger sted denne aften
  • 11. marts - Amerikansk flyver styrter ned over Øster Starup Nørremark
  • 12. marts - Schalburgtage - Lidt efter kl. 23.30 sker en bombeeksplosion hos I. P. Jensen i Søndergade
  • 13. marts – Begravelse på Øster Starup Kirkegård for amerikansk flyver, som nedstyrtede på Øster Starup Nørremark
  • 19. marts - Schalburgtage - Fra kl. 22.15 til 1.30 skete der en række bombeeksplosioner i Helligkorsgade, ved hjørnet af Jernbanegade og Fredericiagade (biblioteket), på Ndr. Ringvej, i Søndergade og foran vagtlokalet ved Rådhuset
  • 22. marts - Den 41-årige Viggo Thomsen Lauridsen nedskydes og dræbes af en tysk vagtpost på Banegårdspladsen i Kolding
  • 27. marts - En bombe eksploderede ved A/S Th. Knudsen, Dalbygade. Det var tredje gang, der var forsøgt attentat på virksomheden
  • marts - Kolding Børnehjem beslaglægges af den tyske værnemagt
  • marts - Aagaard-gruppen etableres og begynder at modtage våbennedkastninger fra England

April

  • 4. april - Om natten skete der en bombeeksplosion ved Munkenborg. Et entreprenørfirmas arbejdsskur med alt inventar ødelægges. Virksomheden arbejdede sandsynligvis på Gudrunstillingen.
  • 7. april - Jernbanesabotage, sprængning af stenkiste ved Seest på banelinjen mellem Kolding og Ejstrup
  • 8. april - Bilforhandler Jens Sørensens værksted og forretning på Haderslevvej 28 blev om aften, omkring kl. 23.15, udsat for to bombesprængninger. Efterfølgende skrev Folkebladet om hændelsen:
De store ruder i butikken blev blæst ud, ligesom forretningens inde blev stærk beskadiget. En udbygning i gården, hvori der findes værksted, styrtede sammen. Der opstod ikke brand, men alligevel er skaden på bygningerne og inventar i værksted og butik betydelig. Ved eksplosionerne knustes en række ruder i ejendommene på den modsatte side af gaden.
Bomberne blev udlagt af fem mænd, hvoraf en var i vagtværnsuniform. To af dem ringede på døren til forretningen, og den uniformerede mand bad virksomhedens vagtmand om at låne telefonen. Så snart døren var åbnet, trængte alle fem mand ind i butikken, holdt vagtmanden op med revolvere og anbragte fem bomber. Kun de to eksploderede, idet ledningerne til de andre tre blev afbrudt af nedfaldene murbrokker. For et halvt år siden, nemlig den 25. september, blev virksomheden hjemsøgt af en voldsom brand.
Kilde: Kolding Folkeblad, 9. april 1945

Maj

  • 1. maj - Modstandsmanden Arnold Jørgensen dør i Kolding Arrest som følge af skader efter skudveksling mod tyske soldater og arrestion den 29. april 1945 ved Hørmølle-viadukten på Vindingland, hvor Arnold Jørgensen var en del af en gruppe der mislykkedes med en jernbanesabotage
  • 4. maj - Befrielsesbudskabet fra BBC lyder om aften kl. 20.36 i radioen
  • 5. maj - Danmarks officielle befrielsesdag
  • 6. maj - De første englændere kommer til Kolding
  • 7. maj - Englændernes hovestyrke kommer til Kolding via Vonsild
  • 11. maj – Kristelig Lytterforening afholder generalforsamling på Missionshotellet i Kolding; foran forsamlingen oplæste apoteker Mads Nissen hans digt En lærke letted, der handlede om befrielsen få dage tidligere, dagen efter bragte Folkebladet et referat fra mødet, hvori også digtet også kom med
  • 13. maj - Politiet genindsættes

Billeder fra befrielsen

Typograf Mortensens billeder
Se alle typograf Mortensens billeder fra befrielsen 1945(link åbner ny fane), flickr.com, Kolding Stadsarkivs flickr album

Juni

  • 6. juni - Tjenestegørende John Henry Madsen, medlem af den danske brigade i Sverige, dør på Kolding Sygehus efter en vådeskudsulykke på Kolding Vandrerhjem
  • 24. juni - Folkemøde på Skamlingsbanken, der deltager 80.000-100.000 mennesker på folkemødet
  • 30. juni - Under vagttjeneste omkommer tjenestegørende Erik Søndergaard Huda, medlem af den danske brigade i Sverige, ved en vådeskudsulykke ved tømmerpladsen ved Bredgade
  • Juni - Folketælling viser at der bor 27.660 indbyggere i Kolding

Juli

August

  • 20. august - Den engelske militær- og ferielejr Leave Camp indvies, første dag ankommer ca. allierede soldater
  • august - Missionshotellet i Klostergade beslaglægges af engelske soldater (beslaglagt indtil december samme år)

September

Oktober

  • 30. oktober - Folketingsvalg i Danmark, af 24.386 vælgere i Kolding stemte 21.279, hvorved stemmeprocenten blev 87,3 %

November

December

Uden dato

Se også