Forskel mellem versioner af "Schalburgtage"
Jkrause (diskussion | bidrag) |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| (44 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Schalburgtage_B100.jpg|200px|thumb|right|Schalburgtage mod Kolding Folkeblad, 16. september 1944. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | [[Fil:Schalburgtage_B100.jpg|200px|thumb|right|Schalburgtage mod Kolding Folkeblad, 16. september 1944. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
| − | Schalburgtage er betegnelsen for den terror, | + | Schalburgtage er betegnelsen for den terror, som dansk-tyske terrorgrupper gennemførte under Besættelsen. Selve navnet stammer fra Schalburgkorpset, der var et militært korps, der skulle bekæmpe modstandsbevægelsen. Med drab og bombesprængninger forsøgte terrorgrupper at skræmme den danske befolkning, så den ikke støttede modstandsbevægelsen, ligesom schalburgtagen ofte var hævn for modstandsbevægelsens aktioner. Hovedparten af handlingerne, blev foretaget af [[Petergruppen]]. I Kolding fik gruppen udpeget mulige mål af [[Gestapo i Kolding]], der befandt sig på [[Staldgården]] ved [[Koldinghus]]. |
==Kolding Folkeblad== | ==Kolding Folkeblad== | ||
| − | + | Natten til den 16. september 1944 gennemførtes en schalburgtage-aktion mod [[Kolding Folkeblad]] i [[Jernbanegade]]. Ved schalburgtagen omkom tre mennesker: chefredaktør [[Niels Emil Therkilsen]], bladets portner [[H.C. Gejlager]] og redaktørens datter [[Kirsten Therkildsen]]. | |
| + | Bomben var anbragt i selve rotationspressen. Eksplosionen var så voldsom, at den store bygning, der i kælder og stueetage rummede en stor trykkerihal, på 2. sal sætteriet og på 3. sal forskellige mindre tekniske afdelinger, sank sammen som et korthus. Redaktør Therkilsen havde privatlejlighed i forhuset ved folkebladet, og portner Gejlager og hustru boede i kvistlejligheden. Omkring kl. 01.30 hørte Kirsten Therkilsen at nogle ruder var i færd med at blive smadret, og hun vækkede dermed sin far. Redaktør Therkilsen og portner Gejlager løb ned i trykkeriet, men kort efter fandt en voldsom eksplosion sted, der fik hele bygningen til at kollapse ned over dem. Kirsten blev ramt af en stor mængde glasskår og afgik senere ved døden på [[Kolding Sygehus]]. Fru Gejlager blev også alvorligt såret ved attentatet, idet et glasskår trængte ind i hendes lever. | ||
| + | |||
| + | Ved attentatet blev mange omkringliggende bygninger ligeledes beskadiget. Store dele af bygningens tag var slynget over på udhusene i naboejendommene, og adskillige dele slyngedes helt ned i slotssøen, der i luftlinje ligger ca. 100 meter fra eksplosionsstedet. I nabohusene knustes ruderne, og mange steder blev dørene revet fra og kastet langt ind i stuerne. | ||
| + | |||
| + | Liget af redaktør Therkilsen blev fundet lørdag aften ved 20-tiden i nærheden af en af de mindre trykkerimaskiner i kælderen. Portner Gejlagers lig blev fundet mandag formiddag (17/9). | ||
==Byens forretninger== | ==Byens forretninger== | ||
| − | Byens forretninger blev også udsat for schalburgtage. Den 22. december 1944 gik det ud over Engelsk | + | Byens forretninger blev også udsat for schalburgtage. Den 22. december 1944 gik det ud over [[Engelsk Beklædnings Magasin]] i Østergade 26 og [[FDB]] i [[Klostergade]]. Den 3. januar 1945 blev herremagasinet [[Carlton]] på hjørnet af Klostergade og [[Munkegade]] samt det kommunale vagtværns bil ramt. |
| − | Den 12. marts 1945 var der en bombeeksplosion hos I.P. Jensen i [[Søndergade]]. Den 19. marts samme år måtte | + | Den 12. marts 1945 var der en bombeeksplosion hos I.P. Jensen i [[Søndergade]]. Den 19. marts samme år måtte firmaet atter stå for skud, ligesom 7 andre mål i byen også blev ramt denne dag, heriblandt Politikens Telegramcentral på hjørnet af [[Jernbanegade]] og [[Fredericiagade]], Herremagasinet Rio i [[Helligkorsgade]] 12 og Vagtlokalet på Rådhuset. På [[Ndr. Ringvej]] fandt der ligeledes fire eksplosioner sted, men disse bomber var blot placeret her for at lokke brandvæsen m.m. væk fra indre by, så Petergruppen i fred og ro kunne fortsætte med at placere bomber. |
| + | Ødelæggelserne i byen var omfattende, og mange forretningsvinduer gik itu, ligesom [[Sct. Nicolai Kirke]] også fik store skader. Flere mennesker blev såret af glassplinter, men ingen menneskeliv gik tabt. | ||
| + | ==Andre attentater== | ||
| + | Den 26. juli 1944 kom der kl. 20.23 en melding om, at et tog på [[Troldhedebanen]] havde været udsat for et attentat i [[Marielundsskoven]]. Petergruppen havde her sprængt skinnerne to steder inden for 30 meters mellemrum, og kort efter kørte et person- og godstog dermed galt. Ved attentatet, der ifølge [[Petergruppen]] var hævn for modstandsbevægelsens jernbanesabotage, skete der kun materiel skade. | ||
| − | + | ==Litteratur og kilder== | |
| − | |||
| − | *K. Baagøe og E. Ebstrup: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946. | + | *K. Baagøe og [[E. Ebstrup]]: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946. |
*Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995. | *Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995. | ||
*Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995. | *Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995. | ||
*Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979) | *Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979) | ||
| + | *Bøgh, Frank: Petergruppen - Himmlers hævnere, People's Press, 2012. | ||
| + | *Kolding Folkeblad, 20-21. marts 1945. | ||
| + | *Kolding Folkeblad, 27. august 1945 (Schalburgtage mod J.P. Jensen m.fl.). | ||
| + | *Kolding Folkeblad, 18. september 1945. | ||
| + | *Hejmdal, 20. september 1944. | ||
| + | *A5028: Arkitekt Ernst Petersen - 201: J.P. Jensen - istandsættelse efter Schalburtage. Opbevaret på Kolding Stadsarkiv. | ||
| + | {{Kolding under besættelsen}} | ||
[[Kategori: Besættelsen]] | [[Kategori: Besættelsen]] | ||
Nuværende version fra 19. okt 2024, 10:23
Schalburgtage er betegnelsen for den terror, som dansk-tyske terrorgrupper gennemførte under Besættelsen. Selve navnet stammer fra Schalburgkorpset, der var et militært korps, der skulle bekæmpe modstandsbevægelsen. Med drab og bombesprængninger forsøgte terrorgrupper at skræmme den danske befolkning, så den ikke støttede modstandsbevægelsen, ligesom schalburgtagen ofte var hævn for modstandsbevægelsens aktioner. Hovedparten af handlingerne, blev foretaget af Petergruppen. I Kolding fik gruppen udpeget mulige mål af Gestapo i Kolding, der befandt sig på Staldgården ved Koldinghus.
Indholdsfortegnelse
Kolding Folkeblad
Natten til den 16. september 1944 gennemførtes en schalburgtage-aktion mod Kolding Folkeblad i Jernbanegade. Ved schalburgtagen omkom tre mennesker: chefredaktør Niels Emil Therkilsen, bladets portner H.C. Gejlager og redaktørens datter Kirsten Therkildsen.
Bomben var anbragt i selve rotationspressen. Eksplosionen var så voldsom, at den store bygning, der i kælder og stueetage rummede en stor trykkerihal, på 2. sal sætteriet og på 3. sal forskellige mindre tekniske afdelinger, sank sammen som et korthus. Redaktør Therkilsen havde privatlejlighed i forhuset ved folkebladet, og portner Gejlager og hustru boede i kvistlejligheden. Omkring kl. 01.30 hørte Kirsten Therkilsen at nogle ruder var i færd med at blive smadret, og hun vækkede dermed sin far. Redaktør Therkilsen og portner Gejlager løb ned i trykkeriet, men kort efter fandt en voldsom eksplosion sted, der fik hele bygningen til at kollapse ned over dem. Kirsten blev ramt af en stor mængde glasskår og afgik senere ved døden på Kolding Sygehus. Fru Gejlager blev også alvorligt såret ved attentatet, idet et glasskår trængte ind i hendes lever.
Ved attentatet blev mange omkringliggende bygninger ligeledes beskadiget. Store dele af bygningens tag var slynget over på udhusene i naboejendommene, og adskillige dele slyngedes helt ned i slotssøen, der i luftlinje ligger ca. 100 meter fra eksplosionsstedet. I nabohusene knustes ruderne, og mange steder blev dørene revet fra og kastet langt ind i stuerne.
Liget af redaktør Therkilsen blev fundet lørdag aften ved 20-tiden i nærheden af en af de mindre trykkerimaskiner i kælderen. Portner Gejlagers lig blev fundet mandag formiddag (17/9).
Byens forretninger
Byens forretninger blev også udsat for schalburgtage. Den 22. december 1944 gik det ud over Engelsk Beklædnings Magasin i Østergade 26 og FDB i Klostergade. Den 3. januar 1945 blev herremagasinet Carlton på hjørnet af Klostergade og Munkegade samt det kommunale vagtværns bil ramt.
Den 12. marts 1945 var der en bombeeksplosion hos I.P. Jensen i Søndergade. Den 19. marts samme år måtte firmaet atter stå for skud, ligesom 7 andre mål i byen også blev ramt denne dag, heriblandt Politikens Telegramcentral på hjørnet af Jernbanegade og Fredericiagade, Herremagasinet Rio i Helligkorsgade 12 og Vagtlokalet på Rådhuset. På Ndr. Ringvej fandt der ligeledes fire eksplosioner sted, men disse bomber var blot placeret her for at lokke brandvæsen m.m. væk fra indre by, så Petergruppen i fred og ro kunne fortsætte med at placere bomber. Ødelæggelserne i byen var omfattende, og mange forretningsvinduer gik itu, ligesom Sct. Nicolai Kirke også fik store skader. Flere mennesker blev såret af glassplinter, men ingen menneskeliv gik tabt.
Andre attentater
Den 26. juli 1944 kom der kl. 20.23 en melding om, at et tog på Troldhedebanen havde været udsat for et attentat i Marielundsskoven. Petergruppen havde her sprængt skinnerne to steder inden for 30 meters mellemrum, og kort efter kørte et person- og godstog dermed galt. Ved attentatet, der ifølge Petergruppen var hævn for modstandsbevægelsens jernbanesabotage, skete der kun materiel skade.
Litteratur og kilder
- K. Baagøe og E. Ebstrup: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.
- Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995.
- Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.
- Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)
- Bøgh, Frank: Petergruppen - Himmlers hævnere, People's Press, 2012.
- Kolding Folkeblad, 20-21. marts 1945.
- Kolding Folkeblad, 27. august 1945 (Schalburgtage mod J.P. Jensen m.fl.).
- Kolding Folkeblad, 18. september 1945.
- Hejmdal, 20. september 1944.
- A5028: Arkitekt Ernst Petersen - 201: J.P. Jensen - istandsættelse efter Schalburtage. Opbevaret på Kolding Stadsarkiv.
Den 9. april i glimt • Dagligliv under besættelsen • Besættelsesmagten (Gestapo i Kolding • Petergruppen • Schalburgtage) • Modstandsbevægelsen (Modstandsfolk) • Befrielsen (Hævn og retsopgør • Tyskerpigerne • Englænderne • Tyske flygtninge) • andet (Pulterkammerrydningen 1939 • Engelsk flyver i Sdr. Stenderup)
