Schalburgtage

Schalburgtage mod Kolding Folkeblad, 16. september 1944. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Schalburgtage er betegnelsen for den terror, som dansk-tyske terrorgrupper gennemførte under besættelsen. Selve navnet stammer fra Schalburgkorpset, der var et militært korps, der skulle bekæmpe modstandsbevægelsen. Med drab og bombesprængninger forsøgte terrorgrupper at skræmme den danske befolkning, så den ikke støttede modstandsbevægelsen, ligesom Schalburgtagen ofte var hævn for modstandsbevægelsens aktioner. Hovedparten af handlingerne blev foretaget af Petergruppen. I Kolding fik gruppen udpeget mulige mål af Gestapo i Kolding, der befandt sig på Staldgården ved Koldinghus.

Kolding Folkeblad

Natten til lørdag den 16. september 1944 gennemførtes en Schalburgtage-aktion mod Kolding Folkeblad i Jernbanegade. Ved Schalburgtagen omkom tre mennesker: chefredaktør Niels Emil Therkilsen, bladets portner H.C. Gejlager og redaktørens datter Kirsten Therkildsen.

Bomben var anbragt i selve rotationspressen. Eksplosionen var så voldsom, at den store bygning, der i kælder og stueetage rummede en stor trykkerihal, på 2. sal sætteriet og på 3. sal forskellige mindre tekniske afdelinger, sank sammen som et korthus. Redaktør Therkilsen havde privatlejlighed i forhuset ved folkebladet, og portner Gejlager og hustru boede i kvistlejligheden. Omkring kl. 01.30 hørte Kirsten Therkilsen at nogle ruder var i færd med at blive smadret, og hun vækkede dermed sin far. Redaktør Therkilsen og portner Gejlager løb ned i trykkeriet, men kort efter fandt en voldsom eksplosion sted, der fik hele bygningen til at kollapse ned over dem. Kirsten blev ramt af en stor mængde glasskår og afgik senere ved døden på Kolding Sygehus. Fru Gejlager blev også alvorligt såret ved attentatet, idet et glasskår trængte ind i hendes lever.

Ved attentatet blev mange omkringliggende bygninger ligeledes beskadiget. Store dele af bygningens tag var slynget over på udhusene i naboejendommene, og adskillige dele slyngedes helt ned i slotssøen, der i luftlinje ligger ca. 100 meter fra eksplosionsstedet. I nabohusene knustes ruderne, og mange steder blev dørene revet fra og kastet langt ind i stuerne.

Liget af redaktør Therkilsen blev fundet lørdag aften ved 20-tiden. Portner Gejlagers lig blev fundet den følgende dag.

Bomber i gaderne

Schalburgtage mod Engelsk Beklædningsmagasin i Østergade, 23. december 1944. Fotograf: Knudsen og Jochumsen

Byens forretninger og beboelsesejendomme blev også udsat for Schalburgtage.

• FDB's kontorbygning og manufakturafdeling i Klostergade blev udsat for Schalburgtage den 22. december 1944. Fire revolverbevæbnede mænd tvang sig ind i bygningen omkring kl. 1.30, og placerede flere bomber. Mange ruder i Klostergade samt i de tilstødende gader knustes ved lufttrykket af eksplosionen. Efter kort tid var alle bygningens etager omspændt af flammer. Værnemagten havde i november 1944 beslaglagt flere lokaler i FDB's kontorbygning, og en del af værnemagtens inventar brændte ironisk nok op ved Schalburgtagen. Senere på natten, da man stadig var i færd med at slukke ilden hos FDB, hørtes en eksplosion i Østergade. Bomben var placeret ved indgangen til Engelsk Beklædnings Magasin i Østergade 26. Facaden blev her fuldstændig ødelagt. De nærmeste forretninger og lejligheder fik knust ruder, men ingen mennesker kom noget til denne nat.

• Den næste Schalburgtage fandt sted d. 3. januar 1945. Omkring kl. 23.30 lød der en eksplosion ud for vagtlokalet på Kolding Rådhus. En bombe var blevet placeret ved vagtværnets udrykningsvogn, der fuldstændig blev splittet ad ved eksplosionen. En time senere fulgte en anden eksplosion. En bombe var her blevet placeret ved herremagasinet Carlton på hjørnet af Klostergade og Munkegade. Hele forretningslokalet blev ødelagt, og skaden var betydelig. Samtlige ruder i Missionshotellet, Klostergade 26 samt i Jydsk Telefonselskabs bygning blev knust. Ingen mennesker kom noget til.

• Den 3. februar 1945 forsøgte Petergruppen kl. 21.40 at sprænge Jydske Tidendes trykkeribygning i luften. Avisens vagtmand opdagede dog bomben, som han sparkede væk fra bygningen. Bomben gik herefter af. En garage blev smadret og mange ruder i de nærliggende bygninger gik i stykker. Vagtmanden kom intet til.

• Den 11. marts 1945 modtog Kolding Vagtværn kl. 23.15 en melding om, at der var placeret bomber i Klostergade, Gråbrødregade og Slotsgade. Beboerne i disse gader blev evakueret, men der fandt ingen bombesprængninger sted denne aften. Næste dag gik dog løs. Den 12. marts 1945 skete der lidt efter kl. 23.30 en bombeeksplosion hos I. P. Jensen i Søndergade. Hele det store forretningslokale blev fuldstændig ødelagt, ligesom også selve bygning led betydelig skade ved eksplosionen. Eksplosionen gik også ud over en snes forretninger og mindst lige så mange privatlejligheder. To personer blev lettere såret af glasskår. Petergruppen havde halvhjertet forsøgt at advare om bomberne, men det var for sent.

• Den sidste Schalburgtage i Kolding var også den mest omfattende. Den fandt sted d. 19. marts 1945 i tiden fra kl. 22.15 til 1.30. Herremagasinet Rio i Helligkorsgade 12 og biografen i naboejendommen blev først raseret af meget kraftig en bombe. På den anden side af gaden var nogle syge flygtninge, kvinder og børn, anbragt, og da trappeopgangen her var ødelagt ved eksplosionen, måtte de reddes ned ad brandvæsenets stiger. Flere af dem var slemt tilredt af glassplinter fra de knuste ruder. Der anrettedes stor skade på nærmest alle ejendomme i Helligkorsgade, idet de store butiksruder og alle ruder i lejlighederne blev knust. Den samme skæbne overgik de fleste af ejendommene i den del af Østergade, der ligger nærmest Helligkorsgade, samt en lang række ejendomme i Klostergade. Politikens Telegramcentral og Centralbibliotekets bygning på hjørnet af Jernbanegade og Fredericiagade, blev dernæst ramt af bomber kl. 23.15. På Ndr. Ringvej fandt der herefter fire eksplosioner sted, men disse bomber var blot placeret her for at lokke brandvæsen m.m. væk fra indre by, så Petergruppen i fred og ro kunne fortsætte med at placere bomber. En del ruder blev knust i denne forbindelse. Firmaet I. P. Jensen ved Sønderbro måtte herefter atter stå for skud. Man havde ellers nogenlunde udbedret skaderne fra d. 12. marts, men nu blev bygningen igen raseret af en bombe. Kl. 1.15 lød der maskingeværskud på Kirketorvet. Vagten foran vagtlokalet ved Rådhuset blev holdt op af revolver- og maskingeværbevæbnede mænd. Disse mænd anbragte en kraftig bombe ved indgangsdøren til vagtlokalet. Lokalet blev totalt smadret, og vinduer og butiksruder i nærheden blev knust. Sct. Nicolai Kirke fik også store skader. Flere mennesker blev såret af glassplinter denne aften, men ingen menneskeliv gik tabt.

Andre attentater

Den 26. juli 1944 kom der kl. 20.23 en melding om, at et tog på Troldhedebanen havde været udsat for et attentat i Marielundsskoven. Petergruppen havde her sprængt skinnerne to steder inden for 30 meters mellemrum, og kort efter kørte et person- og godstog dermed galt. Ved attentatet, der ifølge Petergruppen var hævn for modstandsbevægelsens jernbanesabotage, skete der kun materiel skade.

I september 1944 havde Petergruppen fået udpeget to mål i Kolding af Gestapo på Staldgården, nemlig et bombeattentat mod Kolding Folkeblad samt mordet på byens borgmester, Valdemar Juhl. Forklaringen på hvorfor borgmester Juhl skulle myrdes, skyldtes ifølge det ledende danske medlem i Petergruppen, Henning Emil Brøndum, borgmesterens provokerende skrivelser i aviserne. Attentatet blev dog aldrig ført ud i livet. Efter krigen forklarede Brøndum, at han sørgede for at attentatet ikke blev gennemført alligevel, men dette er ikke nødvendigvis sandheden.

Litteratur og kilder

• K. Baagøe og E. Ebstrup: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.
• Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995.
• Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.
• Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)
• Frank Bøgh: Petergruppen - Himmlers hævnere, People's Press, 2012.
• Jacob Krause - En borgmester i skudlinjen, Historisk Samfund for Sydøstjylland (2023).
• Kolding Folkeblad - 5-2-1945, 12-3-1945, 13-3-1945, 20-3-1945, 21-3-1945, 27-8-1945 og 18-9-1945.
• Hejmdal, 20-9-1944.
• Kolding Stadsarkiv: A5028: Arkitekt Ernst Petersen - 201: J.P. Jensen - istandsættelse efter Schalburtage.
• Kolding Stadsarkiv: A98: Borgmesterkontorets arkiv - Beslaglæggelsessager: FDB's Fabrikker.

Kolding under besættelsen
^{Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945}