Schalburgtage

Schalburgtage mod Kolding Folkeblad, 16. september 1944. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Schalburgtage er betegnelsen for den terror, som dansk-tyske terrorgrupper gennemførte under Besættelsen. Selve navnet stammer fra Schalburgkorpset, der var et militært korps, der skulle bekæmpe modstandsbevægelsen. Med drab og bombesprængninger forsøgte terrorgrupper at skræmme den danske befolkning, så den ikke støttede modstandsbevægelsen, ligesom schalburgtagen ofte var hævn for modstandsbevægelsens aktioner. Hovedparten af handlingerne blev foretaget af Petergruppen. I Kolding fik gruppen udpeget mulige mål af Gestapo i Kolding, der befandt sig på Staldgården ved Koldinghus.

Kolding Folkeblad

Natten til lørdag den 16. september 1944 gennemførtes en schalburgtage-aktion mod Kolding Folkeblad i Jernbanegade. Ved schalburgtagen omkom tre mennesker: chefredaktør Niels Emil Therkilsen, bladets portner H.C. Gejlager og redaktørens datter Kirsten Therkildsen.

Bomben var anbragt i selve rotationspressen. Eksplosionen var så voldsom, at den store bygning, der i kælder og stueetage rummede en stor trykkerihal, på 2. sal sætteriet og på 3. sal forskellige mindre tekniske afdelinger, sank sammen som et korthus. Redaktør Therkilsen havde privatlejlighed i forhuset ved folkebladet, og portner Gejlager og hustru boede i kvistlejligheden. Omkring kl. 01.30 hørte Kirsten Therkilsen at nogle ruder var i færd med at blive smadret, og hun vækkede dermed sin far. Redaktør Therkilsen og portner Gejlager løb ned i trykkeriet, men kort efter fandt en voldsom eksplosion sted, der fik hele bygningen til at kollapse ned over dem. Kirsten blev ramt af en stor mængde glasskår og afgik senere ved døden på Kolding Sygehus. Fru Gejlager blev også alvorligt såret ved attentatet, idet et glasskår trængte ind i hendes lever.

Ved attentatet blev mange omkringliggende bygninger ligeledes beskadiget. Store dele af bygningens tag var slynget over på udhusene i naboejendommene, og adskillige dele slyngedes helt ned i slotssøen, der i luftlinje ligger ca. 100 meter fra eksplosionsstedet. I nabohusene knustes ruderne, og mange steder blev dørene revet fra og kastet langt ind i stuerne.

Liget af redaktør Therkilsen blev fundet lørdag aften ved 20-tiden. Portner Gejlagers lig blev fundet den følgende dag.

Byens forretninger

Byens forretninger blev også udsat for schalburgtage.

FDB's kontorbygning og manufakturafdeling i Klostergade blev udsat for Schalburgtage den 22. december 1944. Fire revolverbevæbnede mænd tvang sig ind i bygningen omkring kl. 1.30, og placerede flere bomber. Mange ruder i Klostergade samt i de tilstødende gader knustes ved lufttrykket af eksplosionen. Efter kort tid var alle bygningens etager omspændt af flammer. Værnemagten havde i november 1944 beslaglagt flere lokaler i FDB's kontorbygning, og en del af værnemagtens inventar brændte ironisk nok op ved Schalburgtagen. Senere på natten, da man stadig var i færd med at slukke ilden hos FDB, hørtes en eksplosion i Østergade. Bomben var placeret ved indgangen til Engelsk Beklædnings Magasin i Østergade 26. Facaden blev her fuldstændig ødelagt. De nærmeste forretninger og lejligheder fik knust ruder, men ingen mennesker kom noget til denne nat.

Den næste Schalburgtage fandt sted d. 3. januar 1945. Omkring kl. 23.30 lød der en eksplosion ud for vagtlokalet på Kolding Rådhus. En bombe var blevet placeret ved vagtværnets udrykningsvogn, der fuldstændig blev splittet ad ved eksplosionen. En time senere fulgte en anden eksplosion. En bombe var blevet placeret ved herremagasinet Carlton på hjørnet af Klostergade og Munkegade. Hele forretningslokalet blev ødelagt, og skade var betydelig. Samtlige ruder i Missionshotellet, Klostergade 26 samt i Jydsk Telefonselskabs bygning blev knust. Ingen mennesker kom noget til.

Den 3. februar 1945 forsøgte Petergruppen kl. 21.40 at sprænge Jydske Tidendes trykkeribygning i luften. Avisens vagtmand opdagede dog bomben, som han sparkede væk fra bygningen. Bomben gik herefter af. En garage blev smadret og mange ruder i de nærliggende bygninger gik i stykker. Vagtmanden kom intet til.

Den 11. marts 1945 modtog Kolding Vagtværn kl. 23.15 en melding om, at der var placeret bomber i Klostergade, Gråbrødregade og Slotsgade. Beboerne i disse gader blev evakueret, men der fandt ingen bombesprængninger sted denne aften. Næste dag gik dog løs. Den 12. marts 1945 skete der lidt efter kl. 23.30 en bombeeksplosion hos I. P. Jensen i Søndergade. Hele det store forretningslokale blev fuldstændig ødelagt, ligesom også selve bygning led betydelig skade ved eksplosionen. Eksplosionen gik også ud over en snes forretninger og mindst lige så mange privatlejligheder. To personer blev lettere såret af glasskår. Petergruppen havde halvhjertet forsøgt at advare om bomberne, men det var for sent.

Den 19. marts samme år måtte firmaet I. P. Jensen atter stå for skud, ligesom syv andre mål i byen også blev ramt denne dag, heriblandt Politikens Telegramcentral på hjørnet af Jernbanegade og Fredericiagade, Herremagasinet Rio i Helligkorsgade 12 og Vagtlokalet på Rådhuset. På Ndr. Ringvej fandt der ligeledes fire eksplosioner sted, men disse bomber var blot placeret her for at lokke brandvæsen m.m. væk fra indre by, så Petergruppen i fred og ro kunne fortsætte med at placere bomber. Ødelæggelserne i byen var omfattende, og mange forretningsvinduer gik itu. Sct. Nicolai Kirke fik også store skader. Flere mennesker blev såret af glassplinter, men ingen menneskeliv gik tabt.

Andre attentater

Den 26. juli 1944 kom der kl. 20.23 en melding om, at et tog på Troldhedebanen havde været udsat for et attentat i Marielundsskoven. Petergruppen havde her sprængt skinnerne to steder inden for 30 meters mellemrum, og kort efter kørte et person- og godstog dermed galt. Ved attentatet, der ifølge Petergruppen var hævn for modstandsbevægelsens jernbanesabotage, skete der kun materiel skade.

Litteratur og kilder

• K. Baagøe og E. Ebstrup: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.
• Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995.
• Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.
• Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)
• Bøgh, Frank: Petergruppen - Himmlers hævnere, People's Press, 2012.
• Kolding Folkeblad - 5-2-1945, 12-3-1945, 13-3-1945, 20-3-1945, 21-3-1945, 27-8-1945 og 18-9-1945.
• Hejmdal, 20-9-1944.
• Kolding Stadsarkiv: A5028: Arkitekt Ernst Petersen - 201: J.P. Jensen - istandsættelse efter Schalburtage.
• Kolding Stadsarkiv: A98: Borgmesterkontorets arkiv - Beslaglæggelsessager: FDB's Fabrikker.

Kolding under besættelsen
^{Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945}