1942

1940'erne

---

Befolkningsantal i Kolding 1942
januar: 26.003

---

Se også:

• Kolding i 1940erne

Året 1942.

Måneder

Januar

• Januar - Kolding Kommunes optælling viser at der bor 26.003 indbyggere i Kolding
• 25. januar - Kolding Fodbolddommerklub stiftes

Februar

• 8. februar – DNSAP afholder møde på Industriforeningen
• 10. februar - Snefygning hæmmer bane- og landevejstrafikken på Koldingegnen:

Snefygning i nat fra vest har skabt store vanskeligheder for trafikken på Koldingegnen. Amtsvejassistent Buch Larsen oplyser således, at man i dag ikke kan komme til eller fra Vester Nebel, Egtved, Aagaard, Hejlsminde og Sdr. Stenderup, og da der ligger op til halvanden meter sne i driverne, regner man ikke med, at disse veje bliver åbne i dag.
Derimod kan man komme sydpå efter Christiansfeld, selv om vejen er vanskelig farbar. Nordpå efter Vejle kunne man ikke komme i formiddags, men amtets del af vejen var dog farbar, hvorimod der lå store driver på Kolding stykke af Hovedvej nr. 10 mellem Kolding og Bramdrupdam. Østpå efter Gudsø er vejen farbar og ligeledes vestpå efter Esbjerg. Der er sat mandskab i gang med at rydde sneen, og desuden har amtsvejsassistenten i dag fået tilladelse til at prøve en generatordreven sneplov. […]

^{Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. februar 1942.}

• 25. februar - Luftalarmen over Kolding om aften
• 26. februar - Luftalarmen over Kolding fra kl. 23.43 til kl. 23.59
• februar – DNSAP danner ny regionalafdeling kaldet Almind-Jelling Syssel, der dækker bl.a. Kolding og omegn
• februar - Tyskerne opfører barakker ved Lykkegårdsvej
• februar - Kolding Erhvervsråd etablere 'Kolding Erhvervskontor' i Østergade

Marts

• 18.-19. marts - Strømafbrydelse på grund af isslag.

"... Samtidig med, at temperaturen faldt til minus 5 grader, voksede østenblæstens styrke, og nedbøren frøs fat på alle ledninger, så de forvandledes til istove. Aftenen igennem blinkede lyset i Kolding, og kl. 22.40 forsvandt det helt.

Jeg mindes ikke en så alvorlig afbrydelse i mange år, siger driftsbestyrer Aage Petersen. Der var en række sammenstødende uheld, og derfor blev afbrydelsen så lang. Hele aftenen havde vi uro på samleskinnen, men det gik dog indtil vi fik det store chok ved 22½-tiden. Da skete der linjebrud på samleskinne mellem Vejle og Harte, og det var så voldsomt, at chokket slog vore egne maskiner ud. Vi havde ellers besluttet at køre hele natten med vort eget værk, fordi vi var klar over faren; men vi blev altså i første øjeblik slået helt ud. Samtidig var der kludder på jævnstrømssiden, og det ene med det andet bevirkede, at der enkelte steder i byen først kom strøm igen efter 45-50 minutters forløb ..."

^{Avisuddrag om strømafbrydelsen, 19. marts 1942, Kolding Folkeblad}

• 27. marts - Foreningen Norden afholder stiftende møde for lokaldeling i Kolding

April

• 23. april - Igennem aviser meddeles at arbejdsløshedstallet i Kolding og omegn gået ned med 1.200 på 2 uger.

Den forårsoffensiv, solen har indledet, har allerede givet sig udslag i betydelige resultater, hvad beskæftigelsen angår. Vi omtalte i sidste uge, hvorledes arbejdsløshedstallet i de 24 kommuner under Kolding Arbejdsanvisningskontor var gået 500 ned på én uge, men i den sidste uge er denne rekord dog langt overfløjet. Arbejdsløshedstallet er nu under 1.000, mod 2.200 for blot to uger siden. Hovedparten af de ledige er arbejdsmænd i Kolding samt en del kvinder i industrien.
Foruden Ødis, der først kunne melde om “arbejdsløs” arbejdsløshedskasse, er kommet nye kommuner til, hvor denne glædelige form for arbejdsløshed har vundet indpas, nemlig Hjarup, Sdr. Stenderup og Taps. I Egtved, Harte, Lejrskov, Viuf-Alminde, meldes der om 1 arbejdsløs hvert sted, og i Vester Nebel og Vejstrup om 2 og 3 arbejdsløse. I kommunerne er der tilsammen kun 66 ledige landarbejdere, og de vil formentlig snart komme i sving også, om ikke før så i tørvesæsonen. […]

^{Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. april 1942}

• 26. april - om sanitetstjenesten i Kolding

Da står en velorganiseret sanitetstjeneste med veluddannet mandskab rede til at yde en effektiv hjælp.
Der er egentlig kun sagt lidt om sanitetstjenesten, når talen har været om byens luftbeskyttelse, og så er forholdet jo i virkeligheden det, at denne gren at beskyttelse er uhyre vigtig. Selv synes sanitetsfolkene, at deres mission er den vigtigste, og det må vel siges at være rigtigt, selv om naturligvis intet led i luftbeskyttelses-tjenesten er uundværlig. For at få belyst, hvorledes sanitetstjenesten i Kolding er udbygget, har vi haft en samtale med dens chef, læge Junge Pedersen. Hans souschef er læge Evald Hansen, og de residerer begge under hver luftalarm i kommandostationen på Almenskolen. En tredje læge, E. Rossen, er chef for det søndre distrikt, og han har sin plads i kommandostationen i Borgen.
Et sanitetskorps på 80 medlemmer
Hvor stort et mandskab omfatter sanitetstjenesten her i byen, læge Junge Pedersen?
“Omkring 60 Røde Kors- og Arbejder-samaritter. Dertil kommer en snes mennesker – hovedsagelig kvinder – hvis opgave det er at gøre tjeneste i sorteringsstationer, der etableres, såfremt sygehusets kapacitet ved en katastrofe skulle blive overskredet, og i afvaskningsstationerne, som kun vil blive taget i brug, hvis der finder anvendelse af gas sted.”
Hvor mange læger er disponible?
“Under en almindelig luftalarm møder kun sanitetstjenestens chef og souschefen samt chefen i det søndre distrikt, men indtræffer der noget alvorligt, vil de fleste af byens læger kunne træde i funktion. Nogle må selvsagt blive tilbage og stå til rådighed for almindelige patienter i byen.”
Man har vel også en stab af sygeplejersker?
“Ja, det drejer sig væsentligt om diakonisser og enkelte private samt en del kvindelige samaritter. Sygehusets sygeplejersker har jo deres rigtige arbejde at passe.” […]

^{Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. april 1942}

• 27. april - Foreningen Norden stiftet i Kolding

Til Foreningen Nordens stiftende møde i aftes i Kolding var hver plads optaget ved fire lange, dækkede kaffeborde i Teatersalen. Formanden for det nedsatte udvalg, overbibliotekar Ebstrup, bød velkommen og efter sangen ‘Høje Nord’, blev ordet givet til lektor Frantz Wendt, medlem af ‘Norden’s hovedledelse som indledende omtalte de ydre tryk, som ofte har virket omskiftende på folket liv.
"Vi må nu forstå, at vor og Nordens skæbne er én og den samme. Vi kan da også mærke, at samme tone af skæbnefællesskab slår os i møde fra Norge, Sverige og Finland. Hvert af de nordiske lande kæmper i dag for at bevare deres egen ånd. På et tidspunkt da Norden i det ydre er så splittet som nogen sinde, føles fællesskabet stærkere og stærkere. Denne tid må vi ikke forspilde […]"
Taleren kom derefter ind på en udførlig omtale af det nordiske samarbejde i dets mangeartede former, i lovgivning, vareudveksling, samarbejdet i Folkeforbundet osv. Han omtalte statsoverhovedmøderne, ministermøderne, vi er, sagde han, blevet bestyrket i tanken om at samle Nordens folk i ét hus og bag samme bolværk. […] Lektor Wendt sluttede med at omtale Foreningen Nordens mange opgaver for befordringen af det nordiske samarbejde. […]
Herefter var der kaffebord, hvorpå oberstløjtnant Helge Bruhn viste en serie smukke lysbilleder fra Hindsgavl Slot. Han menter at kunne oplyse, at et halvt hundrede par unge fra de nordiske lande havde knyttet forbindelse for livet under foreningens forskellige kursus på slottet. Medens stemmerne blev talt op til bestyrelsesvalget, havde lektor Wendt på ny ordet og fortalte under levende interesse fra forsamlingen træk om det nordiske fællesskabs praktiske udfoldelse og om, hvorledes tanken lever og trives trods det hårde vejr. […]

^{Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. april 1942}

• 28. april - Afslutnings-højtidelighed på Teknisk Skole

^{Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. april 1942}

34 elever bestod med ros. 8 fik flidspræmie.
Teknisk Skole sluttede søndag eftermiddag vinterens arbejde. Der havde i et par dage været udstilling af elevarbejde på skolen, og elevernes samledes nu med lærere og forstanderen samt skolens bestyrelse til en afslutningshøjtidelighed i skolens sal.
Formanden, brandinspektør Bach, mindedes malermester Grün, der havde været medlem af bestyrelsen, konsul H. Hansen, som havde været censor ved skolen og fru Elli Krohn, som var sproglærerinde ved skolen. Derefter aflagde forstander H. L. Hansen beretning, hvori han bl.a. udtalte følgende:
Opgang i lærlinge-antallet
Vi begyndte skoleåret d. 1. september i fjor, og har, belært at de foregående vintre, forsøgt at bøde på den vanskelige brændselssituation ved at holde vinterferie i januar måned. Selv om vinteren først tog rigtig fat i midten af januar, har den varet længere, end vi havde ventet, men vi er dog kommet over den uden særlig store vanskeligheder. Vi har fået den varme, der var nødvendigt, selv om vi har måttet klare os med det danske brændsel. Skoleåret har ikke været præget af særlige begivenheder, undervisningen er foregået programmæssigt, selv om vi har følt savnet af de lokaler, vi har måttet undvære. Med hensyn til forholdet til vore lejere (tyskerne, red.), kan jeg sige, at dette har været upåklageligt i enhver retning. Dette borger også for, at vor håndværkerungdom er en oplyst, fornuftig og målbevidst ungdom, der er sit ansvar bevidst overfor vort land. […]
Skolens elevtal har i aftenskolen været 328 elever, i dagskolen 127. […] Der har været undervist af 23 lærere i dagskolen og 36 i aftenskolen. Der er i år dimitteret 19 elever fra Bygmesterskolen, disse fik udleveret deres eksamensbevis ved en særlig afslutning den 31. marts, men deres tegninger vil De have bemærket på udstillingen.

^{Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. april 1942}

• 29. april - Folkebladet meddeler om politiets opgør med et par smugkroværter i Kolding

VI har for længere tid siden omtalt, at politiet i Kolding var i færd med at udrede trådene i et par smugkrosager med arnested i det indre Kolding, og vi har også tidligere omtalt de interessante omstændigheder, der knyttede sig til disse to ulovlige virksomheder.
Sagerne er nu endelig færdigbehandlet og kunne i går eftermiddags komme til endelig behandling i kriminalretten – det vil sige for den ene af parternes vedkommende måtte sagen oversendes til Skjern, hvortil den hovedtiltalte og hans kone er flyttet. Begge smugkrosværterne er chauffører, og som medtiltalte mødte deres hustruer. De havde drevet den trafik at kapre kunderne på et af byens forlystelsesetablissementer. Her var de selv gæster om aftenen og gjorde deres bekendtskaber, og når det så blev lukketid, fik de overtalt deres tilfældige bekendtskaber til at gå med hjem og fortsætte drikkeriet. Både mand og hustru havde chancer for at stifte indbringende kunde-bekendtskaber. Et anden interessant træk i forbindelse med denne sag er, at den anden af de tiltalte var kommen ind på den ulovlige kaper-trafik ved oprindelig selv at blive kapret og ved derigennem at få smag for den slags forretninger. Han kunne indse, at der lå en forretning i en sådan ulovlig virksomhed, og derfor etablerede han sig selv.
Den første chauffør og hans kone havde haft deres smugkro i deres lejlighed i Låsbygade 64. Da de nu er flyttet til Skjern, blev sagen mod dem oversendt dertil; men et par af deres kunder mødte og måtte betale nøder for de ulovlige øller (som man i forvejen havde givet 1 kr. pr. stk. for). En aldersrentenyder måtte således bøde 10 kr. for natteøllene, og en forvalter, som også var indblandet i den anden smugkrogsag, måtte bøde 50 kroner.
Den anden chauffør og hans kone (manden har tidligere fået en dom) holdt smugkro i Konsul Graus Gade. Chaufføren måtte vedtage en bøde på 200 kr., subs. 20 dages hæfte, og hans kone en bøde på 50 kr., subs. 8 dages hæfte. […]

^{Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. april 1942}

• 30. april - Kolding Politi annoncere efter 25 raske unge damer til at aflaste CB-betjentene:

Det kan næppe være nogen hemmelighed, at luftværnsforanstaltningerne har givet politiet rigeligt at bestille, og trods den gode tilgang af føl, kniber det alligevel med at få mandskabet til at slå til. Det skulle jo gerne være sådan, at også CB-betjentene kunne komme til at arbejde lidt på skift. Eller i hvert fald sådan, at de kunne komme til at arbejde i højere grad “i marken” i stedet for at være bundet til telefonbetjeningen, der ganske vist også er et uhyre vigtigt arbejde, et uundværligt led i meldetjenesten.
Politikommissær Kleberg oplyser i en samtale med ‘Folkebladet’ i dag, at politiet vil være overordentlig taknemmelig, hvis der ville melde sig 25 raske unge damer, vant til telefonbetjening og helst også med en læselig håndskrift, idet de skal kunne skrive korrekt og hurtigt. De skal kunne betjene telefonerne i luftmeldecentralerne, der er de sikreste steder i byen i tilfælde af, at der sker noget, så deres arbejde vil ikke være forbundet med fare af nogen art.
I Grindsted efterlyser man også kvindelig assistance til dette arbejde, og der meldte sig der langt flere, end man havde brug for. Politikommissæren håber, at det kvindelige publikum i Kolding ikke er mindre interesseret i at gøre en samfundstjeneste, end medsøstrene er det i Grindsted, og beder alle, der kunne tænke sig at assistere ved sådan telefontjeneste, om at melde sig på Luftværnskontoret på Domhuset (Tlf. 2375). […]

^{Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. april 1942}

Maj

Majdronningen Kamme Schmidt med junker Bent Viggo Hansen (tv) og baron Erik Muchitsch, majfesten 1942. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Spærreballon på mark i Vonsild. Fotograf Knudsen og Jochumsen, maj 1942

• 29. maj - Annoncering af luftværnsdage i Kolding:

Øvelser og udstilling, bl.a. med en arbejdende børnehave.
Der er – som bekendt – afsat en “dag”, søndag den 1. juni, til Luftværnsdag over hele landet. De forskellige byer har fået frie hænder til at træffe arrangementer og dispositioner til at gøre propaganda for dagen, og i Kolding har man valgt at gøre det på den måde, at man om søndagen, den 31. maj, vil lade alle de forskellige grene inden for luftværnets arbejdsfelt vise tikke blot, hvordan der arbejdes, men også gennem en udstilling anskueliggøre, hvordan de forskellige arbejdsredskaber etc. præsenterer sig ved et nærmere eftersyn.
Det er Kolding Luftværnsforening, der forestår de øvelser og de udstillinger, man får at se, og der bliver gratis adgang for alle. Det gøres alt sammen for at skabe oplysning og propaganda om luftværnsforeningens arbejde og opgaver, så publikum kan få et indblik i, hvad der udrettes af foreningen. Og hvis man så påskønner det, kan man yde sit bidrag til mærkesagerne, der træder i funktion om mandagen og på gaderne vil sælge luftværnsmærket.
Luftværnsdagens udstilling bliver søndag den 31. maj kl. 14-21 i Forskolen, og alle fire tjenestegrene har noget, de vil vise publikum. Danske Kvinders Beredskab (frk. Eff, assisteret af frk. Ryge og mange andre) vil ganske vist ikke på denne dag møde op med det store bespisningsarrangement, det har man tidligere forvisset sig om, virkede godt. I stedet for bliver der en pølsevogn, og til pølserne kan der serveres brød uden mærker. Også på anden vis vil man få et indblik i D.K.B.s arbejde, således får man et spædbørnshold at se – det må unægtelig blive det yngste hold deltagere, der nogensinde har medvirket ved en luftværnsudstilling – et lidt større børnehold bliver der også, det bliver småbørn i alderen fra 2-4 år under tilsyn af frøken Dahl fra Børneasylet. […]

^{Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. maj 1942}

• 30. maj - Borgerfest for Koldings “old lady”, fru Helen Clay Pedersen

Festen for Koldings “old lady”, fru Helen Clay Pedersen, i Industriforeningen i aftes blev lidt i retning af en borgerfest. Som den i øvrigt måtte blive det i betragtning af det store arbejde, den firsårige har lagt inden for arbejdet med kvindesagen og de foreninger, der har tilknytning til dette felt. Teatersalen var festligt pyntet med bøgeløv og mange blomsterbuketter, og langsiden, hvor hædersgæsten havde sin plads, var dækket af foreningens fane, flankeret af det danske og det engelske flag, der var hængt op på væggen.
Efter at fru Clay Pedersen under bifaldstilkendegivelser fra den fyldte sal var nået gennem salen hen til sin plads, ført af næstformanden, frk. Thiedemann, tog på festkomitéens vegne fru Gaardhøje ordet for på Dansk Kvindesamfunds vegne at byde frk. Clay Pedersen og hendes mand hjertelig velkommen, et velkommen, der ligeledes gjaldt alle de mange gæster, der var kommen. Navnlig lød der en tak til de udenbys gæster, der var kommet til stede. Det blev dereter overdraget fru Køster at lede aftenens program, og der indlededes med ‘For dig, o Herre’. […]

^{Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. maj 1942}

• Maj - Sømandshjemmet i Toldbodgade fejre 40 års jubilæum
• Maj - Majfesten i Kolding afholdes

Juni

• 2. juni - Brand i Jydske Saasæds Lagerbygning på Kolding Havn hvor Kolding Hørfabrik har lager
• 14. juni - Jernbaneulykke på Lunderskov Station, en tysk godsvogn påkøre et andet tog, fire dræbte
• 22. juni - Efter den nazityske invasion af Sovjetunionen, efter tysk pres arresterede dansk politi personer som kunne tænkes udøve modstand imod den tyske besættelsesmagt i Danmark, fordi disse personer var kendt for kommunistiske parti eller antinazistiske aktiviteter eller sympatiser; i Kolding arresteres bl.a. Kai Ibsen

Juli

• 15. juli - Hotel Royal (Saxildhus) ved Banegårdspladsen beslaglægges af den tyske besættelsesmagt
• 16. juli – Brand i Kolding, starter i halmstakke udenfor træskohandler Jacobsens hjem
• 17. juli – Politimesteren i Kolding udlover dusør på 300 kroner for opklaring af branden foran træskohandler Jacobsens hjem dagen forinden

August

• 2. august - Kolding Fyrværkerifabriks bygninger beslaglægges af den tyske værnemagt

Oktober

• Oktober - Et 6 dages cykelløb afholdes ved Alhambra
• 23. oktober - Alhambra ved Stejlbjerganlægget beslaglægges af den tyske værnemagt
• Oktober - Det illegale blad Folket begynder at udkomme i Kolding (se artikel om Modstandsbevægelsen)
• Oktober - Frigoscandia A/S (Sydjydsk Cold Stores) etableres

November

• 2. november - Kai Ibsen bliver for anden gang arresteret i Kolding og sendes kort herefter i den danske fangelejr Horserødlejren
• 6. november - Haveselskabet Dyrehavebo oprettes i den nordlige del af Kolding
• 22. november - Bygningen Jernbanegade 54 (Missionshotellet) beslaglægges af den tyske værnemagt, bl.a. til personalet ved Luftmeldestationen Flugwach Kommando på H. C. Andersens Vej 6.

December

Frikorps Danmarks hvervekontor i Låsbygade, december 1942. Antityske slagord på vinduer, rækværker, mure og lignende var en af flere måder at genere tyskerne på. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

• 15. december – Forskolen i Kolding bliver beslaglagt
• December: Frikorps Danmarks hvervekontor i Låsbygade udsættes for hærværk (se billede)

Ukendt dato

• Foråret: Forskolens lokaler (den nordlige del af Nicolai-komplekset) rømmes og belagtlægges af tyskerne (se Besættelsesmagten)
• Kolding får sin første skolesundhedsplejerske Ida Jørgensen
• Byggeriet af et tysk skibsværft på Kolding Havn påbegyndes
• Nr. Bjert Kirke ombygges

Se også

• Kolding i 1940erne
• Krigen dag for dag, Kolding under 2. verdenskrig dag for dag, krigendagfordag.dk

Kolding under besættelsen
^{Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945}