1942

Fra KoldingWiki
1940'erne
19401941194219431944
19451946194719481949

Befolkningsantal i Kolding 1942
januar: 26.003


Se også:

Året 1942.


Måneder

Januar

Februar

  • 8. februar – DNSAP afholder møde på Industriforeningen
  • 10. februar - Snefygning hæmmer bane- og landevejstrafikken på Koldingegnen:
Snefygning i nat fra vest har skabt store vanskeligheder for trafikken på Koldingegnen. Amtsvejassistent Buch Larsen oplyser således, at man i dag ikke kan komme til eller fra Vester Nebel, Egtved, Aagaard, Hejlsminde og Sdr. Stenderup, og da der ligger op til halvanden meter sne i driverne, regner man ikke med, at disse veje bliver åbne i dag.
Derimod kan man komme sydpå efter Christiansfeld, selv om vejen er vanskelig farbar. Nordpå efter Vejle kunne man ikke komme i formiddags, men amtets del af vejen var dog farbar, hvorimod der lå store driver på Kolding stykke af Hovedvej nr. 10 mellem Kolding og Bramdrupdam. Østpå efter Gudsø er vejen farbar og ligeledes vestpå efter Esbjerg. Der er sat mandskab i gang med at rydde sneen, og desuden har amtsvejsassistenten i dag fået tilladelse til at prøve en generatordreven sneplov. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. februar 1942.
  • 25. februar - Luftalarmen over Kolding om aften
  • 26. februar - Luftalarmen over Kolding fra kl. 23.43 til kl. 23.59
  • februar – DNSAP danner ny regionalafdeling kaldet Almind-Jelling Syssel, der dækker bl.a. Kolding og omegn
  • februar - Tyskerne opfører barakker ved Lykkegårdsvej
  • februar - Kolding Erhvervsråd etablere 'Kolding Erhvervskontor' i Østergade

Marts

  • 18.-19. marts - Strømafbrydelse på grund af isslag.
"... Samtidig med, at temperaturen faldt til minus 5 grader, voksede østenblæstens styrke, og nedbøren frøs fat på alle ledninger, så de forvandledes til istove. Aftenen igennem blinkede lyset i Kolding, og kl. 22.40 forsvandt det helt.
Jeg mindes ikke en så alvorlig afbrydelse i mange år, siger driftsbestyrer Aage Petersen. Der var en række sammenstødende uheld, og derfor blev afbrydelsen så lang. Hele aftenen havde vi uro på samleskinnen, men det gik dog indtil vi fik det store chok ved 22½-tiden. Da skete der linjebrud på samleskinne mellem Vejle og Harte, og det var så voldsomt, at chokket slog vore egne maskiner ud. Vi havde ellers besluttet at køre hele natten med vort eget værk, fordi vi var klar over faren; men vi blev altså i første øjeblik slået helt ud. Samtidig var der kludder på jævnstrømssiden, og det ene med det andet bevirkede, at der enkelte steder i byen først kom strøm igen efter 45-50 minutters forløb ..."
Avisuddrag om strømafbrydelsen, 19. marts 1942, Kolding Folkeblad

April

  • 23. april - Igennem aviser meddeles at arbejdsløshedstallet i Kolding og omegn gået ned med 1.200 på 2 uger.
Den forårsoffensiv, solen har indledet, har allerede givet sig udslag i betydelige resultater, hvad beskæftigelsen angår. Vi omtalte i sidste uge, hvorledes arbejdsløshedstallet i de 24 kommuner under Kolding Arbejdsanvisningskontor var gået 500 ned på én uge, men i den sidste uge er denne rekord dog langt overfløjet. Arbejdsløshedstallet er nu under 1.000, mod 2.200 for blot to uger siden. Hovedparten af de ledige er arbejdsmænd i Kolding samt en del kvinder i industrien.
Foruden Ødis, der først kunne melde om “arbejdsløs” arbejdsløshedskasse, er kommet nye kommuner til, hvor denne glædelige form for arbejdsløshed har vundet indpas, nemlig Hjarup, Sdr. Stenderup og Taps. I Egtved, Harte, Lejrskov, Viuf-Alminde, meldes der om 1 arbejdsløs hvert sted, og i Vester Nebel og Vejstrup om 2 og 3 arbejdsløse. I kommunerne er der tilsammen kun 66 ledige landarbejdere, og de vil formentlig snart komme i sving også, om ikke før så i tørvesæsonen. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. april 1942.
  • 30. april - Kolding Politi annoncere efter 25 raske unge damer til at aflaste CB-betjentene:
Det kan næppe være nogen hemmelighed, at luftværnsforanstaltningerne har givet politiet rigeligt at bestille, og trods den gode tilgang af føl, kniber det alligevel med at få mandskabet til at slå til. Det skulle jo gerne være sådan, at også CB-betjentene kunne komme til at arbejde lidt på skift. Eller i hvert fald sådan, at de kunne komme til at arbejde i højere grad “i marken” i stedet for at være bundet til telefonbetjeningen, der ganske vist også er et uhyre vigtigt arbejde, et uundværligt led i meldetjenesten.
Politikommissær Kleberg oplyser i en samtale med ‘Folkebladet’ i dag, at politiet vil være overordentlig taknemmelig, hvis der ville melde sig 25 raske unge damer, vant til telefonbetjening og helst også med en læselig håndskrift, idet de skal kunne skrive korrekt og hurtigt. De skal kunne betjene telefonerne i luftmeldecentralerne, der er de sikreste steder i byen i tilfælde af, at der sker noget, så deres arbejde vil ikke være forbundet med fare af nogen art.
I Grindsted efterlyser man også kvindelig assistance til dette arbejde, og der meldte sig der langt flere, end man havde brug for. Politikommissæren håber, at det kvindelige publikum i Kolding ikke er mindre interesseret i at gøre en samfundstjeneste, end medsøstrene er det i Grindsted, og beder alle, der kunne tænke sig at assistere ved sådan telefontjeneste, om at melde sig på Luftværnskontoret på Domhuset (Tlf. 2375). […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. april 1942.

Maj

Majdronningen Kamme Schmidt med junker Bent Viggo Hansen (tv) og baron Erik Muchitsch, majfesten 1942. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Spærreballon på mark i Vonsild. Fotograf Knudsen og Jochumsen, maj 1942

Juni

  • 2. juni - Brand i Jydske Saasæds Lagerbygning på Kolding Havn hvor Kolding Hørfabrik har lager
  • 14. juni - Jernbaneulykke på Lunderskov Station, en tysk godsvogn påkøre et andet tog, fire dræbte
  • 22. juni - Efter den nazityske invasion af Sovjetunionen, efter tysk pres arresterede dansk politi personer som kunne tænkes udøve modstand imod den tyske besættelsesmagt i Danmark, fordi disse personer var kendt for kommunistiske parti eller antinazistiske aktiviteter eller sympatiser; i Kolding arresteres bl.a. Kai Ibsen

Juli

August

September

Oktober

November

  • 2. november - Kai Ibsen bliver for anden gang arresteret i Kolding og sendes kort herefter i den danske fangelejr Horserødlejren
  • 6. november - Haveselskabet Dyrehavebo oprettes i den nordlige del af Kolding
  • 22. november - Bygningen Jernbanegade 54 (Missionshotellet) beslaglægges af den tyske værnemagt, bl.a. til personalet ved Luftmeldestationen Flugwach Kommando på H. C. Andersens Vej 6.

December

Frikorps Danmarks hvervekontor i Låsbygade, december 1942. Antityske slagord på vinduer, rækværker, mure og lignende var en af flere måder at genere tyskerne på. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
  • 15. december – Forskolen i Kolding bliver beslaglagt
  • December: Frikorps Danmarks hvervekontor i Låsbygade udsættes for hærværk (se billede)

Ukendt dato

Se også

Kolding under besættelsen
Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945
Generelt: Kolding i 1940erneDagligliv under besættelsenKolding HavnHarte Sogn
Se også: Kategori for besættelsestiden
Begivenheder og tidslinjer : Pulterkammerrydningen 1939Tilflugtsrum 1939Luftværnsmøde feb. 1940Den 9. april 1940Danske kvinders beredskab (1940-45, boguddrag)Borgmesterens nytårstale 1942-43Kolding i 1943 (boguddrag)Engelsk flyver i Sdr. Stenderup 1943Byrådsvalget 1943Befrielsen 1945
Tidslinjer: 1939194019411942194319441945
Modstands-bevægelsen : ModstandsbevægelsenSabotageaktionerModstandsfolkDKP (boguddrag)Aagaard-gruppen
Den tyske besættelsesmagt : BesættelsesmagtenLuftmeldestationenGudrunstillingenGestapo i KoldingPetergruppenSchalburgtageTyske myndighedspersoner
Befrielsen : BefrielsenHævn og retsopgørTyskerpigerneParkkommandoenEnglænderneLeave CampTyske flygtningeFrihedsfondens lokalafdelingMindesmærket for besættelsestidens ofreSkamlingsbanken