Schalburgtage
Schalburgtage er betegnelsen for den terror, som dansk-tyske terrorgrupper gennemførte under Besættelsen. Selve navnet stammer fra Schalburgkorpset, der var et militært korps, der skulle bekæmpe modstandsbevægelsen. Med drab og bombesprængninger forsøgte terrorgrupper at skræmme den danske befolkning, så den ikke støttede modstandsbevægelsen, ligesom schalburgtagen ofte var hævn for modstandsbevægelsens aktioner. Hovedparten af handlingerne, blev foretaget af Petergruppen. I Kolding fik gruppen udpeget mulige mål af Gestapo i Kolding, der befandt sig på Staldgården ved Koldinghus.
Indholdsfortegnelse
Kolding Folkeblad
Natten til den 16. september 1944 gennemførtes en schalburgtage-aktion mod Kolding Folkeblad i Jernbanegade. Ved schalburgtagen blev avisens tekniske afdeling med rotationspressen ødelagt, og tre mennesker omkom: chefredaktør N.E. Therkildsen, bladets portner H.C. Gejlager og redaktørens datter Kirsten Therkildsen. Fru Gejlager blev endvidere såret. Ved attentatet blev mange omkringliggende bygninger ligeledes beskadiget.
Redaktør Therkildsen havde privatlejlighed i forhuset. Omkring kl. 01.30 hørte Kirsten Therkilsen at nogle ruder var i færd med at blive smadret, og hun vækkede dermed sin far. Redaktør Therkildsen og portner Gejlager løb ned i trykkeriet, men kort efter fandt en voldsom eksplosion sted, der fik hele bygningen til at kollapse ned over dem. Kirsten blev ramt af en stor mængde glasskår og afgik senere ved døden.
Byens forretninger
Byens forretninger blev også udsat for schalburgtage. Den 22. december 1944 gik det ud over Engelsk Beklædningsmagasin i Østergade 26 og FDB i Klostergade. Den 3. januar 1945 blev herremagasinet Carlton på hjørnet af Klostergade og Munkegade samt det kommunale vagtværns bil ramt.
Den 12. marts 1945 var der en bombeeksplosion hos I.P. Jensen i Søndergade. Den 19. marts samme år måtte firmaet atter stå for skud, ligesom 7 andre mål i byen også blev ramt denne dag, heriblandt Politikens Telegramcentral på hjørnet af Jernbanegade og Fredericiagade, Herremagasinet Rio i Helligkorsgade 12 og Vagtlokalet på Rådhuset. På Ndr. Ringvej fandt der ligeledes fire eksplosioner sted, men disse bomber var blot placeret her for at lokke brandvæsen m.m. væk fra indre by, så Petergruppen i fred og ro kunne fortsætte med at placere bomber. Ødelæggelserne i byen var omfattende, og mange forretningsvinduer gik itu, ligesom Sct. Nicolai Kirke også fik store skader. Flere mennesker blev såret af glassplinter, men ingen menneskeliv gik tabt.
Andre attentater
Den 26. juli 1944 kom der kl. 20.23 en melding om, at et tog på Troldhedebanen havde været udsat for et attentat i Marielundsskoven. Petergruppen havde her sprængt skinnerne to steder inden for 30 meters mellemrum, og kort efter kørte et person- og godstog dermed galt. Ved attentatet, der ifølge Petergruppen var hævn for modstandsbevægelsens jernbanesabotage, skete der kun materiel skade.
Litteratur og kilder
- K. Baagøe og E. Ebstrup: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.
- Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995.
- Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.
- Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)
- Bøgh, Frank: Petergruppen - Himmlers hævnere, People's Press, 2012.
- Kolding Folkeblad, 20-21. marts 1945.
- Kolding Folkeblad, 27. august 1945 (Schalburgtage mod J.P. Jensen m.fl.).
- A5028: Arkitekt Ernst Petersen - 201: J.P. Jensen - istandsættelse efter Schalburtage. Opbevaret på Kolding Stadsarkiv.
Den 9. april i glimt • Dagligliv under besættelsen • Besættelsesmagten (Gestapo i Kolding • Petergruppen • Schalburgtage) • Modstandsbevægelsen (Modstandsfolk) • Befrielsen (Hævn og retsopgør • Tyskerpigerne • Englænderne • Tyske flygtninge) • andet (Pulterkammerrydningen 1939 • Engelsk flyver i Sdr. Stenderup)
