Kolding Højskolehjem
Fra KoldingWiki
Billede fra dagen efter sabotage-attentatet mod Højskolehjemmet (Jernbanegade 24, lå på hjørnet af hjørnet af Jernbanegade og Gråbrødregade)
Kolding Højskolehjem, ofte kaldet Højskolehjemmet, var et skolehjem i Kolding indviet 1890, etableret af Kolding Højskoleforening. Hjemmet var beliggende på hjørnet af hjørnet af Jernbanegade 24 og Gråbrødregade.
Besættelsestiden 1940-1945
Under besættelsen blev højskolehjemmet bygning konfiskeret og benyttet af den tyske værnemagt som hovedkvarter for den tyske Ortskommandantur. Den 25. februar 1943 blev bygningen udsat for en sabotage-aktion.
- "Som det allerede vil være de fleste beboere i Kolding og på egnen bekendt, fandt der i torsdags aften ved otte-tiden en højst beklagelig hændelse sted i byen. En hjemmelavet bombe var henlagt uden for vinduet ind til langstuen i Højskolehjemmet ud mod Gråbrødrestræde, og da den endnu ukendte gerningsmand fik den til at eksplodere, sprængte den vinduet, så glasstumperne og enkelte dele af bombens indhold spredtes i værelset og sårede nogle af de ca. 25 tyske damer, der netop sad i stuen og spiste til aften. [...] "
- Avisen Kolding Folkeblad, 27. februar 1943, uddrag om attentatet mod Højskolehjemmet i Jernbanegade
Efter befrielsen kunne man i juni 1945 i Kolding Folkeblad læse følgende :
- "Det blev foretaget af tre unge Koldingensere, der fik held til at undslippe
Thomas Eli Pedersen, Runddelen 39, Kolding, oplyser i dag, at bombeattentatet på Højskolehjemmet, som nu afdøde Gustav Lumbye var sigtet for, blev foretaget af tre unge Koldingensere: Harry Jensen, Tøndervej, Aksel Ehrenreichsen, Kongebrogade og Holger Iversen, Langelinie. De lavede en bombe af et metalrør, tilloddet i enderne, fyldet med lynsats og med anboret fængshul og lunte. Attentatet blev planlagt til en dag, da højere tyske instanser var på højskolehjemmet, og på tidspunktet for aftenspisningen, idet man regnede med, at bombens slagkraft havde været større.
Forsøget blev foretaget fra Gråbrødregade. En af deltagerne blev posteret ved døren for at spærre denne, medens de to andre fik til opgave at antænde bomben. Efter at lunten var antændt og havde hvæset lidt, gik ilden ud, og man overvejede nu om man skulle afmontere den og bruge en nu og bedre fængsnor; men tiden var kostbar, og der blev atter sat ild til den nu kun korte væge. Da denne havde fænget, lød signalet: “Væk, væk!”. Manden ved døren nåede et lille stykke ned ad gaden. De to andre løb på to spadserende på hjørnet af Jernbanegade og råbte: “væk, væk!”, og i samme øjeblik skte eksplosionen. Det lykkedes alle tre attentatmænd at forsvinde i mængden."
- "Det blev foretaget af tre unge Koldingensere, der fik held til at undslippe
- Avisen Kolding Folkeblad, 26. juni 1945
Henvisninger
- Arkivalier om Kolding Højskolehjem (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
Kolding under besættelsen
Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945
Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945
| Generelt: | Kolding i 1940erne • Dagligliv under besættelsen • Kolding Havn • Harte Sogn Se også: Kategori for besættelsestiden |
| Begivenheder og tidslinjer : | Pulterkammerrydningen 1939 • Tilflugtsrum 1939 • Luftværnsmøde feb. 1940 • Den 9. april i glimt 1940 • Borgmesterens nytårstale 1942-43 • Kolding i 1943 (boguddrag) • Engelsk flyver i Sdr. Stenderup 1943 • Byrådsvalget 1943 • Befrielsen 1945 Tidslinjer: 1939 • 1940 • 1941 • 1942 • 1943 • 1944 • 1945 |
| Modstands-bevægelsen : | Modstandsbevægelsen • Sabotageaktioner • Modstandsfolk • DKP (boguddrag) • Aagaard-gruppen |
| Den tyske besættelsesmagt : | Besættelsesmagten • Luftmeldestationen • Gudrunstillingen • Gestapo i Kolding • Petergruppen • Schalburgtage • Tyske myndighedspersoner |
| Befrielsen : | Befrielsen • Hævn og retsopgør • Tyskerpigerne • Englænderne • Leave Camp • Tyske flygtninge • Frihedsfondens lokalafdeling • Mindesmærket for besættelsestidens ofre • Skamlingsbanken |