Kolding Havn under besættelsen

Kort over Kolding Havn, optegnet omkring befrielsen i maj 1945. De to røde markedede felter til højre viser hvor Belgierhallerne var placeret.

Sabotage mod eksportstaldene på Kolding Havn den 23. august 1943. Fotograf Knudsen og Jochumsen

Sydsiden af Kolding Havn. I baggrunden å-udløbet og flygtningelejren ved nuværende Kløvervej. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N., billedet er formentligt fra tiden efter befrielsen

Denne artikel omhandler Kolding Havn under den tyske besættelsen af Danmark fra 1940 til 1945.

Havnen under besættelsen

Da Tyskland besatte Danmark den 9. april 1940, tog de hurtig kontrol over store dele af Kolding Havn. Tyskerne brugte havnen til at modtage forsyninger, tropper og militært udstyr, hvilket øgede byens aktiviteter markant. Havneområdet blev stærkt bevogtet, og tyske militærinstallationer blev oprettet i og omkring havnen i løbet af krigen for at beskytte mod mulige angreb. Den øgede militærtilstedeværelse påvirkede dagligdagen for havnearbejderne og lokalbefolkningen, som måtte navigere i et strengt kontrolleret miljø.

En af de mest bemærkelsesværdige aktiviteter, der fandt sted under krigen, var udskibning af tørv til Københavnerne. Under Anden Verdenskrig, og i de følgende år efter krigen, oplevede Danmark en alvorlig mangel på brændstof. Tørv, som blev udvundet fra moser og vådområder, blev derfor et vigtig alternativ til Kul og olie. Tørveområderne lå inde i oplandet, og Troldhedebanen blev derfor central for transporten frem til Kolding Havn. Denne produktion eskalerede hurtig for at imødekomme den stigende efterspørgsel, især fra Københavnerne, hvor behovet for opvarmning og energi var presserende. Historien om Kolding Havn og udskibning af tørv til København er et eksempel på, hvordan lokale ressourcer og infrastrukturer blev mobiliseret i krisetider for at imødekomme et nationalt behov. Kolding havn spillede en central rolle i denne forsyningskæde, som hjalp med at holde København opvarmet. Perioden med tørv aftog markant efter krigen.

En anden meget vigtig opgave for Kolding Havn før under og efter Anden Verdenskrig var transport af roesaft fra Kolding Saftstation til sukkerfabrikken i Assens. Roesaften var resultatet af den proces, der blev foretaget på Kolding saftstation, hvor landmændene i store dele af Koldings opland transporterede deres sukkerroe høst til. Saftstationen var beliggende på havneområdet syd for åen. Saften blev transporteret til Assens i tankskibe, udskibet fra Kolding Havn.

I 1942 begyndte byggeriet af et tysk stålskibsværft samt et reparationsværft, i 1943 indhegnedes et område på 46.000 m2, og 5 store haller på ialt 20.000 m2. (kaldet Belgierhallerne, se kort), der var flyttet hertil fra Antwerpen i Belgien, opførtes. I hallerne blev der etableredes et tysk militærlager bestående af bl.a. mindre skibe, biler, ammunition, våben, olie og værktøj for hele det sydlige Jylland og Fyn. Efter at Kiel var blevet bombet af englænderne, benyttede tyskerne Kolding som aflastningshavn. Efter krigen opmagasineres efterladt tysk materiel fra et stort område i hallerne. Dette materiel sørgede Parkkommandoen for blev solgt videre og nyttiggjort. Kolding Byråd havde håbet at kunne købe de belgiske haller på havnen, men fik ikke lov pga. den herskende valutamangel. De blev derfor afmonteret og sendt tilbage til Belgien i oktober 1948.

Det militære tyske knudepunkt på Kolding Havn, blev da også et fokuspunkt for den danske modstandsbevægelse. Modstandsfolk udførte sabotageaktioner mod tyske skibe og havnefaciliteter. To af de mest kendte aktioner var nedbrænding af en del af eksportstaldene i august 1943 samt sabotage mod kreaturdamperen CLARA CLAUSEN af Kolding og stykgodsdamperen CARL CLAUSEN af Svendborg d. 8. februar 1945. Både eksportstaldene og Clausen-bådene var vigtige for den tyske besættelse både til opbevaring og transport til og fra Kolding Havn. Krigen havde både økonomiske og sociale konsekvenser for Kolding Havn. På den ene side medførte den øgede aktivitet ved havnen en midlertidig økonomisk gevinst for nogle få lokale. På den anden side skabte den konstante militære tilstedeværelse, risiko for allierede luftangreb og dermed en utryghed blandt byens beboere. Mange familier oplevede tab og usikkerhed, og de normale handelsaktiviteter blev alvorligt forstyrret.

I den første tid efter befrielsen i maj 1945, holdt lokale modstandsfolk opsyn og vagt med havnen, bl.a. for at sikre sig, at tyskernes efterladte våben og ammunition, ikke faldt i forkerte hænder.

Henvisninger

Kolding under besættelsen
^{Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945}