Kolding

Artiklen om Kolding er under udarbejdelse - marts 2025

Postkort med motiv af Kolding by set fra Seest, ca. 1906

Kolding er en dansk fjordby og såkaldt købstad i Syddanmark, samt Danmarks 8. største by med 62.444 indbyggere.^{(jan. 2024)}

Politik

Byens forvaltning

Siden 2007 har byen været en del af Region Syddanmark. Historisk har Kolding administrativt i middelalderen først været en del af Almindsyssel, hvilket efterfulgtes med oprettelsen af Koldinghus Len (også kaldet Koldinghus Amt) i 1660 samtidig med enevældens indførsel, dette Len eksisterede indtil amterne blev dannet i 1793, byen blev herefter en del af Vejle Amt og var det indtil regionerne blev dannet i 2007.

Oprindelig har der kun været et kirke sogn i Kolding, som har været tilknyttet bykirken Sct. Nikolaj. Omkring ca. 1760 etableres slotssognet (kendes også som Kolding Købstads Landsogn), der fungerede som sogn for slottet Koldinghus. I 1925 etableres også et sogn til den nybyggede Kristkirken. Og senest i 1979, etableres endnu et sogn til den nybyggede Simon Peters Kirke.

Byen har senest fra 1300tallet fået en slags kommunal administration, i form af rådmænd, som var udpeget af kongen, dette system udbygges bl.a. med købstadsloven under Christian d. 4 i 1619. Kolding får sin første borgerrepræsentation (byråd) i 1838 og har siden haft regelmæssige valg til byråd, efter enevældens afskaffelse får byen i 1869 kommunalt bystyre status.

Af bydele i Kolding findes: Bramdrupdam, Dalby, Harte, Lilballe, Nørre Bjert, Rådvad, Seest, Strandhuse, Tved og Vonsild.

Uddannelse

• AMU Syd
• Designskolen
• Hansenberg
• IBC Handelsgymnasiet - tidligere Kolding Købmandsskole
• Kolding Gymnasium
• Kolding Højskole
• Munkensdam Gymnasium
• Syddansk Universitet

Kolding bys historie

Etymologi

Afsnit mangler, om byens navn, og hvad borgere i Kolding kalder sig selv m.m.

Rantzaus kort over Kolding fra 1587. Kortet er en perspektivtegning over Kolding by og viser, nogenlunde udseendet af byen i årene omkring 1587. Korttegningen har ingen måleforhold, og der kan forventes fejl på kortet. Øverst ses Koldinghus, der er placeret højere end bykernen. Fotograf: Affotografering af Ludvig Thomsen.

Forarbejde til Pontoppidans kort over Kolding fra 1767. Kortet viser Kolding og noget af byens opland omkring 1767. De vigtigste dele af byen, såsom Koldinghus, er på kortet. Sammenlignes med kortet fra 1587 kan ses, at der ikke er sket en stor byudvikling i Kolding i perioden mellem årene.

Kolding set fra nordvest ca. 1877. I forgrunden Hospitalsgade og Låsbygade. Det ny rådhus skimtes bagved kirken

Kongerigets grænseskel

Kolding har en fascinerende byhistorie, der strækker sig tilbage til da byen blev grundlagt, hvilket formentligt må være sket omkring år 1200. De arkæologiske spor i Kolding tyder på en bydannelse allerede i slutningen af 1100-tallet. Den ældste skriftlige kilde, som vidner om byens eksistens, er Valdemar Sejrs Jordebog fra 1231, hvori der står “De Kaldyng 80 mr. puri” ^{( *1.)}, som oversat betyder “fra Kolding 80 Mark rent sølv”, og omhandler den skat, som borgerne i byen skal betale til kongen.

Dens strategiske beliggenhed ved Kolding Fjord gjorde den til et vigtigt handels- og transportcenter. I de tidlige år voksede Koldings handel, og byen fik snart status som købstad. Hvornår Kolding er blevet en købstadsby er uvis, de ældste købstads privilegier (rettigheder) der kendes for Kolding, er fra januar 1321, da kong Christoffer d. 2 stadfæster (bekræfter) de privilegier som tidligere konger havde tildelt byen.

I løbet af middelalderen blev Kolding et vigtigt politisk og militært centrum. Byen var hjemsted for Koldinghus, et slot der blev påbegyndt i 1260'erne, som fungerede som residens for de danske konger, når disse var i Jylland. Koldinghus spillede en central rolle i mange historiske begivenheder og var et symbol på kongemagten i regionen. Kolding, og i høj grad Koldinghus, kom til at marker grænseskellet mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig

I 1400-tallet blev Kolding en del af det danske kongerige, og byen fortsatte med at udvikle sig som et handelscentrum. I takt med at handelen blomstrede, voksede befolkningen, og byen fik flere rettigheder og privilegier. I 1600-tallet, særligt efter den danske enevældes indførsel, oplevede Koldings dog nedgangstider og byen begyndte at miste betydning for kongemagten.

Af de kriser, såsom krige og sygdomsepidemier, det har ramt Kolding, kan man bl.a. nævne: 1247, hvor kong Erik Plovpenning, under en krig imod den danske konge, skulle have afbrændt byen. I 1313 da kong Erik Menved besejre et jysk bondeoprør ved byen. I 1583 da en storbrand hærger byen, næsten hele den østlige bydel ødelægges. Igennem 1600tallet hærges byen flere gange af de såkaldte svenskerkrige og fremmede tropper, bl.a. under Karl Gustav krigen, hvor over 150 huse efter krigen enten er blevet forladt, ødelagt eller er så ruineret, at de ikke kan bruges til beboelse. Også sygdomsepidemier med pest-sygdommen hærger byen mindst tre gange igennem 1600tallet.

På grund af dårlige tider, besluttede kong Christian d. 5 i september 1678 at pålægge Kolding stavnsbånd, et forbud imod at indbyggerne kunne flytte ud af byen uden kongelig tilladelse, hvilket indførtes for at byen ikke skulle blive fuldstændig afbefolket. Omkring år 1600 har historikere estimeret, at der boede omkring 2500 indbyggere i byen, ifølge mandtal fra 1696, havde byen da kun 995 indbyggerne.

Man kan læse i bogværket Danske Atlas (udgivet 1769), at byens handel i midten af 1700tallet er meget ringe, angivelig bl.a fordi byen var nabo til hertugdømmet Slesvig - særligt trues byens økonomi og handel i anden halvdel af 1700tallet, fordi Kolding Å er ved at sande til og skibe derfor ikke længere kan sejle ind byens havn ved Sønderbro, et problem der først løses i 1843 med indvielsen af en ny havn.

Enevælden blev indført i Danmark i 1660, hvilket betød, at kongen fik absolut magt, og dette havde også indflydelse på Kolding og dens udvikling, det er traditionelt blevet konkluderet af historikere at enevælde kongernes valgte ikke at prioritering købstæderne i kongeriget til fordel for København, og at købstædernes udvikling derfor mere eller mindre næsten gik i stå efter 1660. Byen forblev dog et vigtigt men udsat knudepunkt, især under de krige, der prægede perioden. Sammenfattende kan man sige, at Koldings historie fra grundlæggelsen i 1200 til enevældens indførsel er præget af vækst, politisk betydning og militær aktivitet, hvilket har været med til at forme byen til det, vi kender i dag.

Fabrikker og vokseværk

Læs videre om Koldings historie

Grænsebyen Kolding
Kolding i 1808 og et kort fra 1796
Bykernen i Kolding
Byporte i Kolding
Kolding i 1940erne
Kolding i 1950erne
Kolding i 1960erne
Kolding i 1970erne
Kolding i 1980erne
Kolding i 1990erne

En kold marts nat i 1808 skete der endnu en katastrofe for Kolding, formentlig på grund af uforsigtighed brændte byens gamle kongeslot Koldinghus, brandårsagen er aldrig fastslået med fuldstændig sikkerhed, det antages typisk at nogle spanske soldater under vagttjeneste frys, hvorfor de derfor fyrede op i en gammel brændekamin, det fortælles både at spanierne fyrede kaminen op for kraftigt og at kaminen i forvejen var utæt. Slottet fik derefter lov at stå som en “malerisk” ruin, det blev også snart symbol på byens stolte historiske fortid og kendingsmærke for byen.

Læs mere om slotsbranden eller om franske og spanske soldaters indkvartering i byen

Kolding oplevede en betydelig vækst som følge af industrialiseringen fra omkring midten af 1800tallet. Nye fabrikker og virksomheder blev etableret, hvilket førte til flere arbejdspladser. Særligt vigtig for byens udvikling er indvielsen i 1843 af en ny havn, samt etableringen af jernbane- og togforbindelser, i 1864 blev Kolding knyttet til det danske jernbanenet, hvilket forbedrede transportmulighederne og gjorde det lettere for varer at blive sendt til og fra byen, blot to år senere i 1866 etableredes også en jernbaneline mellem Vamdrup og Kolding.

Kolding voksede igen, og befolkningen steg fra 1672 indbyggere i 1801 til over 10.000 i 1901. For at imødekomme det stigende pres på byen som følge afudviklingen, blev der sat gang i flere udvidelser af byen, herunder nye byggeriet af boligområder og offentlige bygninger. Byen havde vokseværk, derfor var det blevet nødvendig at udvide udover bygrænsen, dette kun kunne ske ved indlemmelser af områder fra nabosognene, hvilket bl.a blev realiseret med "indlemmelsen" i 1930.

^{*1. - Kilde: Nogle latinske kilder til Koldings Historie, af Georg Bruun (1937), s. 52-63, Vejle Amts Årbog 1937}

Seværdigheder

• Koldinghus, det genopbyggede kongeslot der et indrettet som museum og hvis historie går tilbage til 1260erne,
• Geografisk Have, botanisk have på 12 hektar i den sydlige del af byen
  • Kolding Miniby (del af Geografisk Have), modelby i skala 1:10 af Kolding by omkring år 1865.
• Kunstmuseet Trapholt i Strandhuse
• Teateret Mungo Park Kolding
• Dansk Sygeplejehistorisk Museum beliggende ved Hotel Koldingfjord
• Oplevelsescenter Harteværket, museum og vandleg
• Sct. Nicolai Kirke, Kolding gamle bykirke som er opført i i 1200tallet og flere gange udvidet
• Helligkorsgade 18, Koldings ældste hus
• Oplevelsescenter Skamlingsbanken, del af naturpark Lillebælt

Henvisninger

• Kolding.dk, Kolding Kommunes hjemmeside