Grænsebyen Kolding
Kolding har siden middelalderen været “Porten mod syd“ grænsebyen til hertugdømmet Slesvig-Holsten og Det tyske Rige. Kongeborgen Koldinghus blev bygget i midten af 1200-tallet som et værn mod de sydlige naboer, men byen har også haft glæde af naboskabet. Mange tyske købmænd og håndværkere er gennem tiden indvandret fra syd og har været med til at udvikle byen, bl.a. apoteker Hermann Reiminch, der byggede Borchs Hus i slutningen af 1500-tallet.
Kolding Sønderbro var fra 1500-tallet, og indtil toldgrænsen i 1851 blev flyttet mod syd, det vigtigste toldsted for den omfattende studeeksport til Tyskland og Holland. Studetolden blev omtalt som “et sølvbjerg“, fordi den danske konge fik så store indtægter af den.
Kolding var som grænseby i begivenhedernes centrum under de slesvigske krige 1848-50 og 1864 og frem til genforeningen i 1920. Mens sønderjyderne var under tysk herredømme, påtog Kolding sig en særlig rolle som bindeleddet til de danske syd for grænsen, og mange sønderjyder flyttede til Kolding i denne periode. (Kolding Stadsarkiv).
Litteratur og kilder
- P. Fischer-Nielsen: Porten mod Syd, Koldingbogen 1970 og 1971.
- Pernille Jensen: Sønderjyder i Kolding 1905, Koldingbogen 2001.
