Forskel mellem versioner af "Skamlingsbanken"
m |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| (2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Skamlingsbanken_B86176.jpg|400px|thumb|right|Skamlingsbankestøtten. Rejst i oktober 1863 efter Treårskrigen 1848-50. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | [[Fil:Skamlingsbanken_B86176.jpg|400px|thumb|right|Skamlingsbankestøtten. Rejst i oktober 1863 efter Treårskrigen 1848-50. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
| − | |||
Det 113 meter høje bakkedrag Skamlingbanken sydøst for Kolding er et af Danmarks store nationale og folkelige samlings- og mindesteder. Skamlingsbankens historie er knyttet sammen med det nationale og folkelige gennembrud, som det danske folk oplevede ved midten af 1800-årene. | Det 113 meter høje bakkedrag Skamlingbanken sydøst for Kolding er et af Danmarks store nationale og folkelige samlings- og mindesteder. Skamlingsbankens historie er knyttet sammen med det nationale og folkelige gennembrud, som det danske folk oplevede ved midten af 1800-årene. | ||
| − | |||
14. maj 1840 udstedte Christian 8. en forordning, som indførte dansk som rets- og forvaltningssprog de steder, hvor kirke- og skolesproget var dansk, dvs. i Nordslesvigs landdistrikter. For at højtideligholde denne dag indkøbte dansksindede mænd 7 tønder land af Slesvigs højeste punkt. 1843-1859 afholdtes folkefester på Skamlingsbanken, hvor festerne 1843 og 1844 var de betydeligste. | 14. maj 1840 udstedte Christian 8. en forordning, som indførte dansk som rets- og forvaltningssprog de steder, hvor kirke- og skolesproget var dansk, dvs. i Nordslesvigs landdistrikter. For at højtideligholde denne dag indkøbte dansksindede mænd 7 tønder land af Slesvigs højeste punkt. 1843-1859 afholdtes folkefester på Skamlingsbanken, hvor festerne 1843 og 1844 var de betydeligste. | ||
| − | + | Efter krigen 1864 mistede Danmark Slesvig – dog kom [[De 8 sogne]] syd for Kolding til at ligge i Danmark, og grænsen kom til at gå lige syd for Skamlingsbanken. Det naturlige bagland kom under preussisk styre. Der var derefter ikke længere noget at fejre på Skamlingsbanken. Først i 1884 var der igen sammenkomst her. I de følgende to årtier blev Skamlingsbanken udsmykket med mindesmærker over mænd, som havde gjort en indsats for det danske sprog og Sønderjylland. | |
| − | Efter krigen 1864 mistede Danmark Slesvig – dog kom | ||
| − | |||
Før 2. verdenskrig afholdt Det Unge Grænseværn møder på Skamling, og 24. juni 1945 var Skamlingsbanken rammen om et af de største folkemøder nogensinde i Danmark, da et møde arrangeret af Modstandsbevægelsen samlede mellem 80.000 og 100.000 mennesker. | Før 2. verdenskrig afholdt Det Unge Grænseværn møder på Skamling, og 24. juni 1945 var Skamlingsbanken rammen om et af de største folkemøder nogensinde i Danmark, da et møde arrangeret af Modstandsbevægelsen samlede mellem 80.000 og 100.000 mennesker. | ||
| − | |||
Gennem en stor landsindsamling skaffede modstandsbevægelsen penge til at købe et areal på 7 tdr. land, der grænsede op til Højskamling. Her rejstes i 1948 et mindesmærke for de faldne i Region III i form af en klokkestabel. Kirkeklokker har gennem tiden ikke blot ringet til fredelige handlinger, men også kaldet befolkningen til kamp. Under taget er der 3 mindeplader med navne på de 83 faldne frihedskæmpere fra regionen og på den fjerde side en bronzeplade med et digt af Poul Sørensen, som beskriver de fem jernvintre før ”april blev til vår”. | Gennem en stor landsindsamling skaffede modstandsbevægelsen penge til at købe et areal på 7 tdr. land, der grænsede op til Højskamling. Her rejstes i 1948 et mindesmærke for de faldne i Region III i form af en klokkestabel. Kirkeklokker har gennem tiden ikke blot ringet til fredelige handlinger, men også kaldet befolkningen til kamp. Under taget er der 3 mindeplader med navne på de 83 faldne frihedskæmpere fra regionen og på den fjerde side en bronzeplade med et digt af Poul Sørensen, som beskriver de fem jernvintre før ”april blev til vår”. | ||
| − | + | Fra 1998 har Skamlingsbanken i august være ramme om årlige operafester, hvor i begyndelsen Den Kgl. Opera og efterhånden også Det Kgl. Teaters Ballet og Skuespillere giver en forsmag på den kommende sæsons forestillinger. | |
| − | Fra 1998 har Skamlingsbanken i august være ramme om årlige operafester, hvor i begyndelsen Den Kgl. Opera og efterhånden også Det Kgl. Teaters Ballet og | ||
| − | |||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| Linje 28: | Linje 21: | ||
[[Kategori: Udsigtpunkter og bænke]] | [[Kategori: Udsigtpunkter og bænke]] | ||
[[Kategori: Geologi]] | [[Kategori: Geologi]] | ||
| + | [[Kategori:Vejstrup Sogn]] | ||
Nuværende version fra 3. dec 2023, 20:48
Det 113 meter høje bakkedrag Skamlingbanken sydøst for Kolding er et af Danmarks store nationale og folkelige samlings- og mindesteder. Skamlingsbankens historie er knyttet sammen med det nationale og folkelige gennembrud, som det danske folk oplevede ved midten af 1800-årene.
14. maj 1840 udstedte Christian 8. en forordning, som indførte dansk som rets- og forvaltningssprog de steder, hvor kirke- og skolesproget var dansk, dvs. i Nordslesvigs landdistrikter. For at højtideligholde denne dag indkøbte dansksindede mænd 7 tønder land af Slesvigs højeste punkt. 1843-1859 afholdtes folkefester på Skamlingsbanken, hvor festerne 1843 og 1844 var de betydeligste.
Efter krigen 1864 mistede Danmark Slesvig – dog kom De 8 sogne syd for Kolding til at ligge i Danmark, og grænsen kom til at gå lige syd for Skamlingsbanken. Det naturlige bagland kom under preussisk styre. Der var derefter ikke længere noget at fejre på Skamlingsbanken. Først i 1884 var der igen sammenkomst her. I de følgende to årtier blev Skamlingsbanken udsmykket med mindesmærker over mænd, som havde gjort en indsats for det danske sprog og Sønderjylland.
Før 2. verdenskrig afholdt Det Unge Grænseværn møder på Skamling, og 24. juni 1945 var Skamlingsbanken rammen om et af de største folkemøder nogensinde i Danmark, da et møde arrangeret af Modstandsbevægelsen samlede mellem 80.000 og 100.000 mennesker.
Gennem en stor landsindsamling skaffede modstandsbevægelsen penge til at købe et areal på 7 tdr. land, der grænsede op til Højskamling. Her rejstes i 1948 et mindesmærke for de faldne i Region III i form af en klokkestabel. Kirkeklokker har gennem tiden ikke blot ringet til fredelige handlinger, men også kaldet befolkningen til kamp. Under taget er der 3 mindeplader med navne på de 83 faldne frihedskæmpere fra regionen og på den fjerde side en bronzeplade med et digt af Poul Sørensen, som beskriver de fem jernvintre før ”april blev til vår”.
Fra 1998 har Skamlingsbanken i august være ramme om årlige operafester, hvor i begyndelsen Den Kgl. Opera og efterhånden også Det Kgl. Teaters Ballet og Skuespillere giver en forsmag på den kommende sæsons forestillinger.
Litteratur og kilder
- Jakob Petersen: Skamlingsbanken 1843-1943, 1943.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 46.4 Vejstrup.
