Forskel mellem versioner af "Poul Seidenfaden"
Billy (diskussion | bidrag) |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 8: | Linje 8: | ||
Historikeren Henrik Skov Kristensen konkluderer i sin bog ”Gestapos fangelejre i Danmark” fra 2021, at såvel Jørgen Kelstrup som Poul Seidenfaden blev arresteret som følge af deres tilknytning til den engelske efterretningstjeneste SIS. Han har sammenholdt datoerne for deres arrestationer, indsættelse i Frøslevlejren og senere deportation til Neuengamme med viden om, hvilken Gestapo-afdeling, der behandlede deres sager. Ude fra dette konkluderer han, at de begge arbejdede for den engelske efterretningstjeneste SIS, der i Danmark blev ledet af den københavnske forretningsmand Aage Andreasen med dæknavnet ”R34”. Det er en antagelse, der virker meget troværdig. Stort set hele netværket af SIS-agenter i Danmark blev nemlig optrævlet af Gestapo i første halvdel af 1944, de pågrebne blev sendt til Frøslev-lejren d. 6. september og deporteret d. 15. september 1944. | Historikeren Henrik Skov Kristensen konkluderer i sin bog ”Gestapos fangelejre i Danmark” fra 2021, at såvel Jørgen Kelstrup som Poul Seidenfaden blev arresteret som følge af deres tilknytning til den engelske efterretningstjeneste SIS. Han har sammenholdt datoerne for deres arrestationer, indsættelse i Frøslevlejren og senere deportation til Neuengamme med viden om, hvilken Gestapo-afdeling, der behandlede deres sager. Ude fra dette konkluderer han, at de begge arbejdede for den engelske efterretningstjeneste SIS, der i Danmark blev ledet af den københavnske forretningsmand Aage Andreasen med dæknavnet ”R34”. Det er en antagelse, der virker meget troværdig. Stort set hele netværket af SIS-agenter i Danmark blev nemlig optrævlet af Gestapo i første halvdel af 1944, de pågrebne blev sendt til Frøslev-lejren d. 6. september og deporteret d. 15. september 1944. | ||
+ | |||
+ | Den 7. september 2021 blev der lagt en snublesten for Poul Seidenfaden på Haderslevvej 25. | ||
== Kilder == | == Kilder == |
Nuværende version fra 14. maj 2024, 20:11
Poul Seidenfaden blev født den 23. januar 1915 i Præstø som søn af kommunelærer Erik Seidenfaden og Elna, født Wille. Han blev student i 1934 fra Sct. Jørgens Gymnasium på Frederiksberg og cand. polyt. i 1941. Opslagsværket Faldne i Danmarks frihedskamp oplyser, at han som ansat på radiofabrikken Allways i København under tjenesterejser til Tyskland tilegnede sig vigtige tegninger og laboratorieresultater, som han gennem efterretningstjenesten lod gå videre til England. Han nævnes også som britisk SOE agent.
Poul Seidenfaden flyttede til Kolding i 1943 og boede på Haderslevvej 25. Han var formodentligt ansat på radiofabrikken Audiola. Poul Seidenfadens indsats i modstandsbevægelsen er ikke særlig godt belyst. Normalt angives det, ligesom det er tilfældet for Jørgen Kelstrup, at han var tilknyttet bladgruppen i Kolding, der udgav det illegale blad Budstikken for Kolding og Omegn. Som i Kelstrups tilfælde virker det dog usandsynligt, da bladgruppen blev revet op af Gestapo allerede i december 1943, og Poul Seidenfaden først blev arresteret d. 1. juni 1944. I Gestapos anholdelsesarkiv oplyses det kort, at han blev arresteret efter tysk ordre fra København. Dette kunne tyde på, at Poul Seidenfaden, ligeledes ligesom Kelstrup, arbejdede med efterretningsvirksomhed med forbindelse til København.
Selv om både Poul Seidenfaden og Jørgen Kelstrup boede i samme bygningskompleks i Kolding, og altså muligvis har haft opgaver af samme karakter, er det uvist, om de har haft kendskab til hinandens arbejde i modstandsbevægelsen.
Efter arrestationen blev Poul Seidenfaden overført til Vestre Fængsel, København. Den 6. september blev han flyttet til Frøslevlejren og den 15. september 1944, i øvrigt sammen med Jørgen Kelstrup og andre, deporteret til koncentrationslejren Neuengamme med fangenummer 50.539, hvor han døde den 13. december 1944. Poul Seidenfaden er hædret i Mindelunden i Ryvangen. Der er en mindeplade på Sct. Jørgens Gymnasium på Frederiksberg og i Ingeniørforeningen i København. Seidenfaden er også nævnt i Klokkestablen på Skamlingsbanken mellem Kolding og Christiansfeld.
Historikeren Henrik Skov Kristensen konkluderer i sin bog ”Gestapos fangelejre i Danmark” fra 2021, at såvel Jørgen Kelstrup som Poul Seidenfaden blev arresteret som følge af deres tilknytning til den engelske efterretningstjeneste SIS. Han har sammenholdt datoerne for deres arrestationer, indsættelse i Frøslevlejren og senere deportation til Neuengamme med viden om, hvilken Gestapo-afdeling, der behandlede deres sager. Ude fra dette konkluderer han, at de begge arbejdede for den engelske efterretningstjeneste SIS, der i Danmark blev ledet af den københavnske forretningsmand Aage Andreasen med dæknavnet ”R34”. Det er en antagelse, der virker meget troværdig. Stort set hele netværket af SIS-agenter i Danmark blev nemlig optrævlet af Gestapo i første halvdel af 1944, de pågrebne blev sendt til Frøslev-lejren d. 6. september og deporteret d. 15. september 1944.
Den 7. september 2021 blev der lagt en snublesten for Poul Seidenfaden på Haderslevvej 25.
Kilder
- Modstandsdatabasen
- Henrik Skov Kristensen: "Gestapos fangelejre i Danmark"
- Allan Hjorth Rasmussen: "Tand for tunge"