Forskel mellem versioner af "Dagligliv under besættelsen"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
|||
| (50 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Fil:Dagligliv under besættelsen_B10418.jpg| | + | [[Fil:Dagligliv under besættelsen_B10418.jpg|300px|thumb|right|Omsyningscentralen på Rendebanen. Til venstre lederen Esther Schmidt. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] |
| − | Fra verdenskrigens udbrud i september 1939 var det klart, at krigen ville påvirke landets forsyning af råvarer. | + | I 1943 etablerede Danske Kvinders Samfundstjeneste en omsyningscentral på Rendebanen. Centralen beskæftigede arbejdsledige syersker og trængende familier kunne få syet billigt. |
| − | + | Fra verdenskrigens udbrud i september [[1939]] var det klart, at krigen ville påvirke landets forsyning af råvarer. | |
| − | |||
| − | + | ==Biler== | |
| − | + | ||
| + | [[Fil:Dagligliv under besættelsen_B5522.jpg|300px|thumb|left|En lastbil får påfyldt generatorbrændsel, ca. 1942. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
Biler blev enten klodset op eller måtte køre på gasgenerator. Når der skulle fyres op i gasgeneratoren om morgenen med bøgebrænde, og når man måtte standse med jævne mellemrum for at rode i brændet og fylde nyt på, gik det kun langsomt fremad. | Biler blev enten klodset op eller måtte køre på gasgenerator. Når der skulle fyres op i gasgeneratoren om morgenen med bøgebrænde, og når man måtte standse med jævne mellemrum for at rode i brændet og fylde nyt på, gik det kun langsomt fremad. | ||
| + | [[Fil:Dagligliv under besættelsen_B44.jpg|300px|thumb|right|En "Pruh-bil" i Jernbanegade. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: N. N.]] | ||
| − | + | ==Kul og koks== | |
| − | |||
Tilførslen af kul fra England stoppede, og Tyskland kunne ikke dække behovet i Danmark. Den hjemlige brunkulsudvinding fra Første Verdenskrig blev genoptaget i stor stil. Med Troldhedebanen blev der transporteret brunkul til Kolding, hvor det blev losset på skibe eller lagt på lager til senere afsendelse. Koks til boligopvarmning blev også en mangelvare. Træet fra bøgeskovene skulle bruges til gasgeneratorerne, ikke i kakkelovnene. Temperaturen i private boliger måtte ikke overstige 18 grader, og offentlige venteværelser blev slet ikke varmet op. Danskerne frøs. | Tilførslen af kul fra England stoppede, og Tyskland kunne ikke dække behovet i Danmark. Den hjemlige brunkulsudvinding fra Første Verdenskrig blev genoptaget i stor stil. Med Troldhedebanen blev der transporteret brunkul til Kolding, hvor det blev losset på skibe eller lagt på lager til senere afsendelse. Koks til boligopvarmning blev også en mangelvare. Træet fra bøgeskovene skulle bruges til gasgeneratorerne, ikke i kakkelovnene. Temperaturen i private boliger måtte ikke overstige 18 grader, og offentlige venteværelser blev slet ikke varmet op. Danskerne frøs. | ||
| + | ==Dagligvarer== | ||
| − | + | [[Fil:Dagligliv under besættelsen_B113.jpg|300px|thumb|right| Mennesker samlet ved Kolding Rådhus for at følge sagen om pryglestraffen, 1944. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: N. N.]] | |
| − | |||
| − | |||
For forbrugerne medførte krigen knaphed på mange varer. For at sikre en rimelig fordeling indførte regeringen rationering på mange varer som for eksempel sukker, kaffe, te og benzin. Rationeringen medførte et betydeligt, men nødvendigt papirarbejde. Uden rationeringen ville mange dog have stået uden de nødvendige livsfornødenheder. | For forbrugerne medførte krigen knaphed på mange varer. For at sikre en rimelig fordeling indførte regeringen rationering på mange varer som for eksempel sukker, kaffe, te og benzin. Rationeringen medførte et betydeligt, men nødvendigt papirarbejde. Uden rationeringen ville mange dog have stået uden de nødvendige livsfornødenheder. | ||
| − | |||
Uld og bomuld blev også hurtigt en mangelvare. For etablerede familier kunne tøjet godt holde krigen igennem, men for børn i voksealderen og nygifte, der endnu ikke havde alt udstyr, var det værre. | Uld og bomuld blev også hurtigt en mangelvare. For etablerede familier kunne tøjet godt holde krigen igennem, men for børn i voksealderen og nygifte, der endnu ikke havde alt udstyr, var det værre. | ||
| Linje 27: | Linje 25: | ||
Indkomsterne steg, om end ujævnt fordelt, og der var penge nok i omløb. Varemanglen betød dog, at det var " sælgers marked", hvilket bl.a. kom til udtryk i en voksende sortbørshandel. Da politiet blev taget af tyskerne den 19. september 1944, blev en af de store opgaver for det nyoprettede, kommunale vagtværn at bekæmpe sortbørshandlen og tyverier. | Indkomsterne steg, om end ujævnt fordelt, og der var penge nok i omløb. Varemanglen betød dog, at det var " sælgers marked", hvilket bl.a. kom til udtryk i en voksende sortbørshandel. Da politiet blev taget af tyskerne den 19. september 1944, blev en af de store opgaver for det nyoprettede, kommunale vagtværn at bekæmpe sortbørshandlen og tyverier. | ||
| + | Tre københavnske sortsbørshandlere var d. 28. september 1944 blevet anholdt af vagtværnet ved Banegårdspladsen. Det var i den politiløse tid, så vagtværnet, med fuldmægtig [[Tycho Emil Castberg]] i spidsen, stod for afhøringerne og den efterfølgende domsafsigelse, der lød på prygl. Som borgmester [[Valdemar Juhl]] udtalte det, ville man fra bystyrets side straffe lovovertræderne på en måde, så det ikke blev glemt. Rygterne i byen - og i landets aviser - gik på at 4-5 boksere blev tilkaldt for at banke dem, men borgmesteren udtalte efterfølgende, at sortbørsfolkene blev slået med knipler! Han ville dog ikke fortælle, hvem der uddelte slagene. De dømte blev ført ned i kælderen på Rådhuset, hvor straffen blev udført. Handlingerne blev overværet af rådhuspersonalet og delvist af kredslæge [[Axel Hansen]]. Sidstnævnte så kun den sidste mand få sin straf. Kredslægen efterså efterfølgende de tre mænd på brandstationen, hvor de var blevet bragt hen. Ifølge kredslægen havde sortbørsfolkene været tilfredse med den hurtige dom. Da mændene kom ud, blev de overfaldet af menneskemængden, der stod omkring rådhuset og brandstationen. Herefter blev de tre mænd kørt til bygrænsen i Zonens ambulance, og på en nærliggende kro, blev de igen efterset af kredslæge Axel Hansen. De var alle tydeligt mærket af slag. | ||
| + | |||
| + | ==Genbrug== | ||
| − | + | [[Foreningen til arbejdsløshedens bekæmpelse|Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse]] (L.A.B.) var blevet etableret i 1939, Kolding borgere oprettede afdeling i oktober, på grund af den daværende store arbejdsløshed. Under besættelsen fik foreningen nye opgaver så som frugtindsamling, tørveproduktion, stødoptagning og spildindsamling, som var foreningens største succes. Der blev blandt andet indsamlet gamle aviser, kapsler, affaldsjern og flasker. | |
| − | - | + | |
| + | ==Luftalarmer og -beskyttelse== | ||
| − | + | [[Fil:Dagligliv under besættelsen_B129.jpg|300px|thumb|right|Børn leger ved indgangen til beskyttelsesrum på Låsbybanke. Denne type tilflugtsrum var opbygget af plankeklædte vægge og beskyttet med sandsække. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: N. N.]] | |
| + | Arbejdet med luftbeskyttelse var begyndt allerede før krigen brød ud i Europa. Under krigen var der et stort antal luftalarmer (i alt 90) i Kolding, særlig ved de store overflyvninger. I vest så man Esbjergs antiluftskytsfyrværkeri, i øst dundrede skytset over Lillebæltsbroen, og sydpå så man ildskæret fra bombardementerne over Flensborg og Kiel. | ||
| + | I kælderen under Almenskolen (nu Socialforvaltningen) var der distriktscentral, og herfra kunne der slås luftalarm til distriktets byer. Mange civile blev uddannet til CB’er, husvagter, til [[Pulterkammerrydningen 1939|pulterkammerrydning]], fabriksluftværn m.m. CB betyder civil beskyttelsestjeneste, og disse personer fungerede også som hjælpebetjente. | ||
| − | + | ===Litteratur og kilder=== | |
---- | ---- | ||
| − | + | *K. Baagøe og [[E. Ebstrup]]: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946. | |
| − | + | *Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995. | |
| − | + | *Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995. | |
| + | *Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979) | ||
| + | *Kolding Social-Demokrat - 29-9-1944. | ||
| + | *Kolding Folkeblad - 30-9-1944 | ||
| + | * [http://krigendagfordag.dk/ Krigen dag for dag], Kolding under 2. verdenskrig dag for dag, krigendagfordag.dk | ||
| + | {{Kolding under besættelsen}} | ||
[[Kategori: Besættelsen]] | [[Kategori: Besættelsen]] | ||
Nuværende version fra 24. sep 2024, 14:34
I 1943 etablerede Danske Kvinders Samfundstjeneste en omsyningscentral på Rendebanen. Centralen beskæftigede arbejdsledige syersker og trængende familier kunne få syet billigt. Fra verdenskrigens udbrud i september 1939 var det klart, at krigen ville påvirke landets forsyning af råvarer.
Indholdsfortegnelse
Biler
Biler blev enten klodset op eller måtte køre på gasgenerator. Når der skulle fyres op i gasgeneratoren om morgenen med bøgebrænde, og når man måtte standse med jævne mellemrum for at rode i brændet og fylde nyt på, gik det kun langsomt fremad.
Kul og koks
Tilførslen af kul fra England stoppede, og Tyskland kunne ikke dække behovet i Danmark. Den hjemlige brunkulsudvinding fra Første Verdenskrig blev genoptaget i stor stil. Med Troldhedebanen blev der transporteret brunkul til Kolding, hvor det blev losset på skibe eller lagt på lager til senere afsendelse. Koks til boligopvarmning blev også en mangelvare. Træet fra bøgeskovene skulle bruges til gasgeneratorerne, ikke i kakkelovnene. Temperaturen i private boliger måtte ikke overstige 18 grader, og offentlige venteværelser blev slet ikke varmet op. Danskerne frøs.
Dagligvarer
For forbrugerne medførte krigen knaphed på mange varer. For at sikre en rimelig fordeling indførte regeringen rationering på mange varer som for eksempel sukker, kaffe, te og benzin. Rationeringen medførte et betydeligt, men nødvendigt papirarbejde. Uden rationeringen ville mange dog have stået uden de nødvendige livsfornødenheder.
Uld og bomuld blev også hurtigt en mangelvare. For etablerede familier kunne tøjet godt holde krigen igennem, men for børn i voksealderen og nygifte, der endnu ikke havde alt udstyr, var det værre.
Indkomsterne steg, om end ujævnt fordelt, og der var penge nok i omløb. Varemanglen betød dog, at det var " sælgers marked", hvilket bl.a. kom til udtryk i en voksende sortbørshandel. Da politiet blev taget af tyskerne den 19. september 1944, blev en af de store opgaver for det nyoprettede, kommunale vagtværn at bekæmpe sortbørshandlen og tyverier.
Tre københavnske sortsbørshandlere var d. 28. september 1944 blevet anholdt af vagtværnet ved Banegårdspladsen. Det var i den politiløse tid, så vagtværnet, med fuldmægtig Tycho Emil Castberg i spidsen, stod for afhøringerne og den efterfølgende domsafsigelse, der lød på prygl. Som borgmester Valdemar Juhl udtalte det, ville man fra bystyrets side straffe lovovertræderne på en måde, så det ikke blev glemt. Rygterne i byen - og i landets aviser - gik på at 4-5 boksere blev tilkaldt for at banke dem, men borgmesteren udtalte efterfølgende, at sortbørsfolkene blev slået med knipler! Han ville dog ikke fortælle, hvem der uddelte slagene. De dømte blev ført ned i kælderen på Rådhuset, hvor straffen blev udført. Handlingerne blev overværet af rådhuspersonalet og delvist af kredslæge Axel Hansen. Sidstnævnte så kun den sidste mand få sin straf. Kredslægen efterså efterfølgende de tre mænd på brandstationen, hvor de var blevet bragt hen. Ifølge kredslægen havde sortbørsfolkene været tilfredse med den hurtige dom. Da mændene kom ud, blev de overfaldet af menneskemængden, der stod omkring rådhuset og brandstationen. Herefter blev de tre mænd kørt til bygrænsen i Zonens ambulance, og på en nærliggende kro, blev de igen efterset af kredslæge Axel Hansen. De var alle tydeligt mærket af slag.
Genbrug
Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse (L.A.B.) var blevet etableret i 1939, Kolding borgere oprettede afdeling i oktober, på grund af den daværende store arbejdsløshed. Under besættelsen fik foreningen nye opgaver så som frugtindsamling, tørveproduktion, stødoptagning og spildindsamling, som var foreningens største succes. Der blev blandt andet indsamlet gamle aviser, kapsler, affaldsjern og flasker.
Luftalarmer og -beskyttelse
Arbejdet med luftbeskyttelse var begyndt allerede før krigen brød ud i Europa. Under krigen var der et stort antal luftalarmer (i alt 90) i Kolding, særlig ved de store overflyvninger. I vest så man Esbjergs antiluftskytsfyrværkeri, i øst dundrede skytset over Lillebæltsbroen, og sydpå så man ildskæret fra bombardementerne over Flensborg og Kiel.
I kælderen under Almenskolen (nu Socialforvaltningen) var der distriktscentral, og herfra kunne der slås luftalarm til distriktets byer. Mange civile blev uddannet til CB’er, husvagter, til pulterkammerrydning, fabriksluftværn m.m. CB betyder civil beskyttelsestjeneste, og disse personer fungerede også som hjælpebetjente.
Litteratur og kilder
- K. Baagøe og E. Ebstrup: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.
- Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995.
- Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.
- Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)
- Kolding Social-Demokrat - 29-9-1944.
- Kolding Folkeblad - 30-9-1944
- Krigen dag for dag, Kolding under 2. verdenskrig dag for dag, krigendagfordag.dk
Den 9. april i glimt • Dagligliv under besættelsen • Besættelsesmagten (Gestapo i Kolding • Petergruppen • Schalburgtage) • Modstandsbevægelsen (Modstandsfolk) • Befrielsen (Hævn og retsopgør • Tyskerpigerne • Englænderne • Tyske flygtninge) • andet (Pulterkammerrydningen 1939 • Engelsk flyver i Sdr. Stenderup)
