Forskel mellem versioner af "Esther Thomsen"
Billy (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "{{person uden billede|Esther Thomsen|30. november 1902 |? |Maren Margrethe |Bogbindermester }} Esther Mary Thomsen (født 30. november 1902 - død ?) bogbinder. Esther Tho...") |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| (5 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | {{person uden billede|Esther Thomsen|30. november 1902 |? | | + | {{person uden billede|Esther Thomsen|30. november 1902 |? |Ugift |Bogbindermester }} |
| − | Esther Mary Thomsen (født 30. november 1902 - død ?) bogbinder. | + | Esther Mary Thomsen, omtales Esther Thomsen (født 30. november 1902, Holstebro - død ?) bogbinder. |
| − | Esther Thomsen | + | == Livshistorie == |
| + | Esther Thomsen blev født den 30. november 1902 og var datter af bogtrykker Niels P. Thomsen fra Holstebro. Efter sin konfirmation blev hun udlært som bogbinder, og i 1927 overtog hun forpagtningen af Askov Bogbinderi. Senere startede hun sit eget bogbinderi i Kolding – først på [[Torvegade]], derefter i et sidehus i baggården til [[Østergade]] 26 og i [[Kolding i 1960erne|1960erne]] på [[Sct. Jørgensgade]] 4. | ||
| + | |||
| + | Mange kvinder spillede en vigtig rolle under Besættelsen – de gemte eftersøgte i deres hjem, de uddelte illegale blade og mange andre ting. En sådan kvinde var bogbinder Esther Thomsen, der ifølge folketællingen af [[1940]] var ugift og bosat i [[Zahnsgade]] 44 på anden etage, det er formentligt på denne adresse under [[Dagligliv under besættelsen|besættelsestiden]] at lod hun modstandsfolk holde møder i hendes hjem og husede modstandsfolk på flugt. I [[vejviseren]] fra [[1944]] kan det også ses at Esther Thomsen stadig boede i Zahnsgade og at hun ejede en telefon. Hun er flere gange efter krigen blevet omtalt for hendes modstandsarbejde i lokalhistorisk litteratur. | ||
| + | |||
| + | Kolding sabotørernes sprængstoffer og våben blev opbevaret på forskellige steder rundt omkring i byen, blandt andet i lokaler på [[Domhuset]], en kreaturstald på [[Kolding Havn|havnen]], et lager på en trikotagefabrik, en garage i en købmandsgård samt i kælderen på Esthers bogbinderi. Hver morgen, når hun mødte ind på arbejde, medbragte Esther normalt sin frokost og andre ting i en stor spånkurv. I den samme kurv transporterede hun også våben og sprængstof til sabotagegruppen, når de havde brug for mindre mængder. | ||
| + | |||
| + | I april [[2025]] var Ester Thomsen en af de omtalte kvinder i foredraget "Krig og kvindeliv" af [[Helle Juhl]] på [[Nicolai Scene]]. Foredraget var baseret på Helle Juhls bog af samme navn, som portrætterer 15 kvinder, for hvem besættelsen fik stor betydning. | ||
| − | |||
== Henvisninger == | == Henvisninger == | ||
| Linje 16: | Linje 22: | ||
{{Kolding under besættelsen}} | {{Kolding under besættelsen}} | ||
[[kategori: Bogbindere]] | [[kategori: Bogbindere]] | ||
| + | [[kategori: Østergade]] | ||
[[Kategori: Modstandsfolk]] | [[Kategori: Modstandsfolk]] | ||
[[Kategori: Mangler døds- eller fødselsår]] | [[Kategori: Mangler døds- eller fødselsår]] | ||
Nuværende version fra 13. sep 2025, 00:42
Født: 30. november 1902
Død: ?
Ægtefælle: Ugift
Erhverv: Bogbindermester
Esther Mary Thomsen, omtales Esther Thomsen (født 30. november 1902, Holstebro - død ?) bogbinder.
Livshistorie
Esther Thomsen blev født den 30. november 1902 og var datter af bogtrykker Niels P. Thomsen fra Holstebro. Efter sin konfirmation blev hun udlært som bogbinder, og i 1927 overtog hun forpagtningen af Askov Bogbinderi. Senere startede hun sit eget bogbinderi i Kolding – først på Torvegade, derefter i et sidehus i baggården til Østergade 26 og i 1960erne på Sct. Jørgensgade 4.
Mange kvinder spillede en vigtig rolle under Besættelsen – de gemte eftersøgte i deres hjem, de uddelte illegale blade og mange andre ting. En sådan kvinde var bogbinder Esther Thomsen, der ifølge folketællingen af 1940 var ugift og bosat i Zahnsgade 44 på anden etage, det er formentligt på denne adresse under besættelsestiden at lod hun modstandsfolk holde møder i hendes hjem og husede modstandsfolk på flugt. I vejviseren fra 1944 kan det også ses at Esther Thomsen stadig boede i Zahnsgade og at hun ejede en telefon. Hun er flere gange efter krigen blevet omtalt for hendes modstandsarbejde i lokalhistorisk litteratur.
Kolding sabotørernes sprængstoffer og våben blev opbevaret på forskellige steder rundt omkring i byen, blandt andet i lokaler på Domhuset, en kreaturstald på havnen, et lager på en trikotagefabrik, en garage i en købmandsgård samt i kælderen på Esthers bogbinderi. Hver morgen, når hun mødte ind på arbejde, medbragte Esther normalt sin frokost og andre ting i en stor spånkurv. I den samme kurv transporterede hun også våben og sprængstof til sabotagegruppen, når de havde brug for mindre mængder.
I april 2025 var Ester Thomsen en af de omtalte kvinder i foredraget "Krig og kvindeliv" af Helle Juhl på Nicolai Scene. Foredraget var baseret på Helle Juhls bog af samme navn, som portrætterer 15 kvinder, for hvem besættelsen fik stor betydning.
Henvisninger
- Arkivalier om Esther Thomsen (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
- Opslag i Modstandsdatabasen(link åbner ny fane), Frihedsmuseet
- Besat og befriet - erindringer fra besættelsestiden i Kolding (Jørgensen & Dedenroth-Schou, 1995), s. 14-15
- Besættelse og befrielse. Brikker til en mosaik om livet i Kolding 1940-45. (Jesper Hansen & Niels Østergaard, 1995), s. 32
- De otte sogne (Erik Juhl, 1978), s. 128
Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945
| Generelt: | Kolding i 1940erne • Dagligliv under besættelsen • Kolding Havn • Harte Sogn Se også: Kategori for besættelsestiden |
| Begivenheder og tidslinjer : | Pulterkammerrydningen 1939 • Tilflugtsrum 1939 • Luftværnsmøde feb. 1940 • Den 9. april i glimt 1940 • Borgmesterens nytårstale 1942-43 • Kolding i 1943 (boguddrag) • Engelsk flyver i Sdr. Stenderup 1943 • Byrådsvalget 1943 • Befrielsen 1945 Tidslinjer: 1939 • 1940 • 1941 • 1942 • 1943 • 1944 • 1945 |
| Modstands-bevægelsen : | Modstandsbevægelsen • Sabotageaktioner • Modstandsfolk • DKP (boguddrag) • Aagaard-gruppen |
| Den tyske besættelsesmagt : | Besættelsesmagten • Luftmeldestationen • Gudrunstillingen • Gestapo i Kolding • Petergruppen • Schalburgtage • Tyske myndighedspersoner |
| Befrielsen : | Befrielsen • Hævn og retsopgør • Tyskerpigerne • Englænderne • Leave Camp • Tyske flygtninge • Frihedsfondens lokalafdeling • Mindesmærket for besættelsestidens ofre • Skamlingsbanken |
