25 Ord fra Kolding ud i den vide verden

Fra KoldingWiki

Under besættelsen blev der i 1940 via Røde Kors etableret mulighed for forbindelse per formular-breve med slægtninge i de allieredes områder, følgende artikelafskrift foreklare hvordan det fungerede.

25 Ord fra Kolding ud i den vide verden

Afskrift af artikel fra avisen Kolding Socialdemokrat

Mange mennesker i Kolding har pårørende eller slægtninge, som det har været vanskeligt eller umuligt at få kontakt med på grund af krigen, men nu kan Røde Kors hjælpe med forbindelse. Røde Kors i Kolding har modtaget en sending brev-formularer, beregnet for korrespondance mellem Danmark og de allieredes interesse områder.

Den nye ordning kommer efter de nuværende vanskelige trafikforhold, og tidligere måtte koldingensere skrive til Røde Kors kontor i København, for at få tilsendt blanketter, så den nye ordning er klart at foretrække.

Formular-skrivelsen sendes, efter den er afhentet og udfyldt i Kolding, til Røde Kors kontor i Amaliegade, København, hvorfra den går videre til Geneve, og derfra videresendes til bestemmelsesstedet. Brevene må ikke fylde mere end 25 ord, og hovedformålet er “blot at meddele, at man har det godt og at slægtninge ikke behøver at være ængstelige“. For tiden sendes der ca. 200 breve til Geneve.

Til England, Island og Færøerne kan der skrives på dansk, ellers må man udtrykke sig på engelsk og fransk. Brevene må kun vedrøre familieforhold og personlige ting, og altså intet af politisk karakter, brevene vil være underlagt censur. Der må ikke anvendes tegn eller egennavne på en sådan måde, at det kan give anledning til mistanke. Der vil medfølge standart-tekster på engelsk og fransk, som f.eks:

We are allright, no need to be anxious. Hope you are well. Best love.

Blanketterne er indført den 1. maj, efter at breve med almindelig post ikke længere kunne videresendes til Frankrig og England, hvorefter Røde Kors påtog sig ansvaret med formular-breve.

Blanketterne kan i Kolding afhentes hos kolonnefører Rasmussen, Lykkegaardsvej 3. Der vil på bagsiden være plads til svar, der også via Geneve tilbagesendes til afsenderen, der skal medsendes 1 krone til svarporto.

Henvisninger

Kolding under besættelsen
Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945
Generelt: Kolding i 1940erneDagligliv under besættelsenKolding HavnHarte Sogn
Se også: Kategori for besættelsestiden
Begivenheder og tidslinjer : Pulterkammerrydningen 1939Tilflugtsrum 1939Luftværnsmøde feb. 1940Den 9. april i glimt 1940Borgmesterens nytårstale 1942-43Kolding i 1943 (boguddrag)Engelsk flyver i Sdr. Stenderup 1943Byrådsvalget 1943Befrielsen 1945
Tidslinjer: 1939194019411942194319441945
Modstands-bevægelsen : ModstandsbevægelsenSabotageaktionerModstandsfolkDKP (boguddrag)Aagaard-gruppen
Den tyske besættelsesmagt : BesættelsesmagtenLuftmeldestationenGudrunstillingenGestapo i KoldingPetergruppenSchalburgtageTyske myndighedspersoner
Befrielsen : BefrielsenHævn og retsopgørTyskerpigerneEnglænderneLeave CampTyske flygtningeFrihedsfondens lokalafdelingMindesmærket for besættelsestidens ofreSkamlingsbanken