Alfred Kristensen

Fra KoldingWiki

Alfred Kristensen

Født: 24. april 1900

Død: 31. januar 1945

Ægtefælle: Ugift

Erhverv: Tømrer, politiker


Alfred Kristensen (f. 24-4-1900 - d. 31-1-1945), tømrer, politiker.

Søn af Johanne Kristensen.

Alfred Kristensen var hotelkarl før han blev tømrer. Blev senere lokal leder af Det kommunistiske Parti (DKP) i Kolding.

Han var tilknyttet modstandsbevægelsen under besættelsen; Region III (Sydjylland), Kolding Distrikt. I oktober 1942 startede partiet et illegalt blad i Kolding under navnet „Folket“. Alfred var leder af gruppen, der ligeledes udførte sabotage. På grund af tekniske vanskeligheder gik bladet imidlertid ind, men allerede i juni 1943 lykkedes det at udgive et nyt og større blad „Budstikken for Kolding og Omegn“. Gruppen fremstillede tillige løbesedler under folkestrejkerne i Odense og Esbjerg og duplikerede 'Land og Folk' efter tilsendt manuskript. Gestapo udførte en større razzia i Kolding d. 3-12-1943, hvor en lang række koldingensere blev arresteret, heriblandt Alfred Kristensen. Han førtes først til Gestapos hovedkvarter på Staldgården, og derfra til Kolding Arrest. Den 28-10-1944 blev han sendt til Frøslevlejren, og d. 29-11-1944 blev han deporteret til Tyskland, hvor han døde d. 31-1-1944 i Neuengamme.

Kilder og henvisninger

  • Modstandsdatabasen - Alfred Kristensen
  • Information, 12-3-1945.