Før besættelsen (boguddrag)

Fra KoldingWiki
Version fra 11. aug 2026, 19:26 af Billy (diskussion | bidrag) Billy (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "I 1985 blev bogen Kolding Kæmper, der er redigeret af Erik Voss, udgivet på Kolding Bogcafe’s Forlag af DKP-Kolding. Boge...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

I 1985 blev bogen Kolding Kæmper, der er redigeret af Erik Voss, udgivet på Kolding Bogcafe’s Forlag af DKP-Kolding. Bogen rummer en række spændende interview med modstandsfolk fra særligt DKP. Du kan låne bogen på Kolding Bibliotek eller læse den på Kolding Stadsarkiv.

Der bringes her et uddrag af bog kapitlet "Budstikken genoplives", hvor Dora Sørensen (gift med Rudolf Sørensen) fortæller.

Boguddrag

Det der fik mig til at blive kommunist var en episode ikke så lang tid efter nazisterne var kommet til magten i Tyskland. Jeg var gået ind i DSU i 1929 og syntes, det var godt, at socialdemokratiet ville markere modstand mod nazismen ved et arbejderstævne. Der kom virkelig mange mennesker, over 5000 tror jeg. Demonstrationen gik til Slotsgården. Her syntes min mand Rudolf, Vilh. Heising(*1) og Henry Hein, at det var bedre med tre-pile-banneret (det antinazstiske flag) end Dannebrog i toppen af flagstangen. De fik flagene skiftet ud og måtte senere høre meget for dette. Folkebladet var meget forarget, men de fik vist også en påtale i DSU. Det var selvfølelig ikke den eneste uoverensstemmelse. Vi blev hurtigt aktive i Røde Hjælp, som Socialdemokratiet ikke var så glade ved. Og her rejste vi rundt i hele landet med den Røde Revy.

Røde Hjælp skulle hjælpe politiske flygtninge fra Tyskland. Kolding var nærmest en central for disse flygtninge. De fleste skulle igennem byen. Det illegale kommunistiske parti i Tyskland havde vores adresser her i Kolding, så vi husede mange flygtninge. Det var ofte forbudt og der var da også ulemper, f.eks. fik vi ikke ret meget selv af 1/2 gris vi engang havde købt. Arbejdet med emigranterne blev efterhånden godt organiseret. Det var folk som Anders Jensen (Tand), Hjalmer Pihlmann og Aksel Lemming der tog det store slæb. En overgang overtog Fællesorganisationen understøttelsen af emigranterne, bl.a. af Maydag. Det var ham Steincke fik udvist af landet. Da holdt vi et stort protestmøde på Alhambra.

Kort tid efter gik Fællesorganisationen ud af Hjælpearbejdet igen og der blev stiftet en ny emigrantkomite.

Noter
1. Heising var formand for DKP i Kolding indtil hans arrestation 22. juni 1941. Herefter overtog Alfred Kristensen formentlig formandsposten. Heising var stenhugger og havde som så mange andre kommunister en dygtig broder, der var medlem af Københavns borgerrepræsentation for Socialdemokratiet. Heising var desuden Doras stedfar. Heising blev under besættelsen arresteret flere gange, bl.a. da Ib Nørlund blev arresteret i foråret 45. Nørlund blev smidt ind i cellen til Heising, men det var først, da han åbnede munden, at han blev genkendt, så meget tortur var han blevet udsat for.

Henvisninger


Kolding under besættelsen
Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945
Generelt: Kolding i 1940erneDagligliv under besættelsenKolding HavnHarte Sogn
Se også: Kategori for besættelsestiden
Begivenheder og tidslinjer : Før besættelsen (boguddrag)Pulterkammerrydningen 1939Tilflugtsrum 1939Luftværnsmøde feb. 1940Den 9. april 1940Danske kvinders beredskab (1940-45, boguddrag)Borgmesterens nytårstale 1942-43Kolding i 1943 (boguddrag)Dagbog fra besættelsen (1943)Engelsk flyver i Sdr. Stenderup 1943Byrådsvalget 1943Befrielsen 1945
Tidslinjer: 1939194019411942194319441945
Modstands-bevægelsen : ModstandsbevægelsenSabotageaktionerModstandsfolkDKP (boguddrag)Aagaard-gruppen
Den tyske besættelsesmagt : BesættelsesmagtenLuftmeldestationenGudrunstillingenGestapo i KoldingPetergruppenSchalburgtageTyske myndighedspersoner
Befrielsen : BefrielsenHævn og retsopgørTyskerpigerneParkkommandoenEnglænderneLeave CampTyske flygtningeFrihedsfondens lokalafdelingMindesmærket for besættelsestidens ofreSkamlingsbanken