Esther Thomsen

Fra KoldingWiki
Esther Thomsen

Født: 30. november 1902

Død: ?

Ægtefælle: Maren Margrethe

Erhverv: Bogbindermester

Esther Mary Thomsen (født 30. november 1902, Holstebro - død ?) bogbinder.

Livshistorie =

Esther Thomsen blev født den 30. november 1902 og var datter af bogtrykker Niels P. Thomsen fra Holstebro. Efter sin konfirmation blev hun udlært som bogbinder, og i 1927 overtog hun forpagtningen af Askov Bogbinderi. Senere startede hun sit eget bogbinderi i Kolding – først på Torvegade, derefter i et sidehus i baggården til Østergade 26 og i 1969erne på Sct. Jørgensgade 4.

Mange kvinder spillede en vigtig rolle under Besættelsen – de gemte eftersøgte i deres hjem, de uddelte illegale blade og mange andre ting. En sådan kvinde var bogbinder Esther Thomsen, der ifølge folketællingen af 1940 var ugift og bosat i Zahnsgade 44 på anden etage, det er formentligt på denne adresse at hun under besættelsestiden lod hun modstandsfolk holde møder i hendes hjem og husede også modstandsfolk på flugt. I vejviseren fra 1944 kan det også ses at Esther Thomsen stadig boede i Zahnsgade og at hun ejede en telefon. Hun er flere gange efter krigen blevet omtalt for hendes modstandsarbejde i lokalhistorisk litteratur.

Kolding sabotørernes sprængstoffer og våben blev opbevaret på forskellige steder rundt omkring i byen, blandt andet i lokaler på Domhuset, en kreaturstald på havnen, et lager på en trikotagefabrik, en garage i en købmandsgård samt i kælderen på Esthers bogbinderi. Hver morgen, når hun mødte ind på arbejde, medbragte Esther normalt sin frokost og andre ting i en stor spånkurv. I den samme kurv transporterede hun også våben og sprængstof til sabotagegruppen, når de havde brug for mindre mængder.

I april 2025 var Ester Thomsen en af de omtalte kvinder i foredraget "Krig og kvindeliv" af Helle JuhlNicolai Scene. Foredraget var baseret på Helle Juhls bog af samme navn, som portrætterer 15 kvinder, for hvem besættelsen fik stor betydning.


Henvisninger

  • Arkivalier om Esther Thomsen (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
  • Opslag i Modstandsdatabasen(link åbner ny fane), Frihedsmuseet
  • Besat og befriet - erindringer fra besættelsestiden i Kolding (Jørgensen & Dedenroth-Schou, 1995), s. 14-15
  • Besættelse og befrielse. Brikker til en mosaik om livet i Kolding 1940-45. (Jesper Hansen & Niels Østergaard, 1995), s. 32
  • De otte sogne (Erik Juhl, 1978), s. 128


Kolding under besættelsen
Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945
Generelt: Kolding i 1940erneDagligliv under besættelsenKolding HavnHarte Sogn
Se også: Kategori for besættelsestiden
Begivenheder og tidslinjer : Pulterkammerrydningen 1939Tilflugtsrum 1939Luftværnsmøde feb. 1940Den 9. april i glimt 1940Borgmesterens nytårstale 1942-43Kolding i 1943 (boguddrag)Engelsk flyver i Sdr. Stenderup 1943Byrådsvalget 1943Befrielsen 1945
Tidslinjer: 1939194019411942194319441945
Modstands-bevægelsen : ModstandsbevægelsenSabotageaktionerModstandsfolkDKP (boguddrag)Aagaard-gruppen
Den tyske besættelsesmagt : BesættelsesmagtenLuftmeldestationenGudrunstillingenGestapo i KoldingPetergruppenSchalburgtageTyske myndighedspersoner
Befrielsen : BefrielsenHævn og retsopgørTyskerpigerneEnglænderneLeave CampTyske flygtningeFrihedsfondens lokalafdelingMindesmærket for besættelsestidens ofreSkamlingsbanken