Emil Gustav Strøbech
Født: 24. april 1899
Død: 2. august 1978
Ægtefælle: Anna-Emilie Strøbech
Erhverv: Politiinspektør, kriminal- og byretsdommer
Emil Gustav Strøbech, også omtalt E.G. Strøbech (f. 24-4-1899, Hjarup - d. 2-8-1978) politiinspektør, kriminal- og byretsdommer i Kolding.
Livshistorie
Søn af Jørgen Frederik Strøbech (død i 1932) og hustru Emily Henriette Strøbech (født Lose), Hjarupgaard.
Emil Gustav Strøbech blev student i Svendborg, og tog juridsk embedseksamen i 1923. Samme år blev han ansat som dommerfuldmægtig i Roskilde. Derefter var han politifuldmægtig i Rougsø m.fl. herreder og i Købehavns Amts Søndre Birk samt Amager Birk. I 1933 blev han politiadvokat i 1. Undersøgelseskammer i København. I 1938 havde han fået overladt undersøgelsen og arrestationen af den tyske spion Horst Georg von Pflugk-Harttung, og pga. Strøbechs dygtighed i denne sag, blev han i maj 1939 chef for det nyoprettede sikkerhedspoliti (SIPO). Strøbech ville i denne forbindelse gerne på en studierejse til England for at studere Scotland Yard, men det ønskede rigspolitichef Thune Jacobsen ikke. Strøbech skulle derimod sendes til Berlin for at studere Gestapos organisation. Her blev Strøbech i sommeren 1939 modtaget af forvaltnings- og personalechefen i Gestapo, Dr. Werner Best.
Hjemme i Danmark blev Strøbech hurtigt involveret i opbygningen af et hemmeligt meddelernetværk. Formålet med Civil-Organisationen (C.O.), som netværket blev kaldt, var at opbygge en moderne efterretningstjeneste, der kunne overvåge politiske yderfløje og potentielle trusler mod statens sikkerhed. Netværket gik bag om de lokale politimestre, hvilket skabte store samarbejdsvanskeligheder i politiet. Netværket blev leddet af den danske statsborger Louis von Kohl, der i flere år havde boet i Tyskland, og som allerede på daværende tidspunkt var kendt som en beundrer af nazismen. Da det blev opdaget, at von Kohl havde dybe forbindelser til Gestapo, blev han fyret. Efter pres måtte Strøbech også forlade stillingen som chef for sikkerhedspolitiet. Han fik i stedet stillingen som kriminaldommer i Kolding i maj 1940.
Under besættelsen havde Strøbechs hjem i Strandhuse fra september 1944 været anløbssted for modstandsfolk. Her kan der bl.a. nævnes Holger Jensen, Christian E. Houborg, Sven Hoffmann og kaptajn Aage Højland Christensen. Strøbech blev udnævnt til byleder af modstandsbevægelsen i Kolding fra oktober 1944 og frem til d. 7. marts 1945, hvor han blev arresteret af Gestapo. Samme dag var det ellers planlagt, at Strøbech skulle rejse væk på falske papirer. Hans dæknavn var "Lærer Hansen". Han blev efterfulgt af Svend Aage Schack som byleder. Efter at have siddet på Staldgården i 10 dage, blev han overført til Kolding Arrest. Den 31. marts 1945 blev han sendt til Frøslevlejren. Her sad han indtil befrielsen. Ifølge Strøbech selv skulle han havde været for en krigsret i København, hvor han kunne forvente en dødsdom, men dette blev hindret. Ifølge Strøbech skyldtes det en protest fra fangerne i Frøslev overfor lejrkommandanten. En anden historie lyder på, at da han blev kaldt til København først i maj 1945, var toget kørt fra Padborg. Modstandsmanden Christian E. Houborg kunne i et tilbageblik fortælle, at Strøbech efter krigen havde Højere SS- og Politifører i Danmark, Günther Panckes dødsdom over ham hængende på væggen derhjemme.
Den kommunistiske statsadvokat Carl Madsen rettede efter krigen en heftig kritik af Strøbech og dennes rolle som chef for sikkerhedspolitiet i 1939-1940. Ifølge Carl Madsen, der havde været i østtyske arkiver, havde Strøbech og det danske sikkerhedspoliti haft et meget nært samarbejde med Gestapo i opsporingen af tyske flygtninge i Danmark samt personer i Danmark involveret i spioange til fordel for England. At der var en kontakt mellem SIPO i Danmark og Gestapo dokumenteres af en skrivelse dateret 4. november 1939 fra Oberkommando der Wehrmacht til Abwehrstelle Kiel, Geheime Statspolizei, hvori samarbejdet beskrives med "Herr Ströbeck". I samme skrivelse står der i parantes "Chef der Dänischen Sicherheitspolizei Ströbeck". Efter krigen nægtede Strøbech kategorisk, at have haft et samarbejde med Gestapo.
Som dommer var Emil Gustav Strøbech involveret i retsopgøret, hvor han ifølge ham selv, var med til at dømme i omkring 300 sager.
Han blev senere herredsdommer i Kolding Herredsret. Han fratrådte denne stilling den 31. januar 1967.
Han var formand for Repræsentantskabet for Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse (L.A.B.) Kolding afdelingen. Derudover var han medlem af redaktionskomiteen for "Juristen", formand for Husdyrvoldgiften og vejtaksationskommissionen i Vejle Amt samt formand for Huslejenævnet i Kolding.
Gift d. 26. oktober 1929 med Anna-Emilie Strøbech (født Gudjohnsen). Parret var bosat på Toften 6 i Strandhuse.
Kilder og henvisninger
- Arkivalier om Emil Gustav Strøbech (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
- Saglig Samling 99,4: Emil Gustav Strøbech, Kolding Stadsarkiv.
- Opslag i Modstandsdatabasen(link åbner ny fane), Frihedsmuseet
- Villy Rasch - Krigen – 60 år efter. Koldingbogen 2005.
- Frode Sørensen - Sønderjyder for tysk krigsret i 1940 (2008).
- H.E. Sørensen - Døden i Kastellet (1972).
- Chr. E. Houborg - Den store krig - og vi små. Vestjyder fortæller (1984).
- Gunnar A. Engberg - Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse, Afdeling for Kolding og Omegn 1938-1956. Vejle Amts Årbog 1979.
- Kolding Folkeblad - 20-4-1949 og 28-1-1967.
- JyllandsPosten - 7-5-1945.
Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945
