Forskel mellem versioner af "Johannes Rasmussen (Snogen)"

Fra KoldingWiki
 
(8 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
−
 
+
{{Person uden billede|Johannes Rasmussen|18. august 1917|13. maj 1948|Anna Johanne Rasmussen|Stikker}}
−
Johannes Rasmussen (f. 18-8-1917, Holstebro - d. 13-5-1948, Undallslund), kommunal opsynsmand.  
+
Johannes Rasmussen (f. 18-8-1917, Holstebro - d. 13-5-1948, Undallslund), stikker.  
  
 
Søn af Alfred Jørgen Rasmussen og Valborg Rasmussen, Holstebro.  
 
Søn af Alfred Jørgen Rasmussen og Valborg Rasmussen, Holstebro.  
  
−
Familien flyttede senere til [[Lykkegårdsvej]]. Her gik Johannes Rasmussen på [[Realskolen]]. Han forlod skolen efter 7. klasse uden eksamen og blev herefter bud hos en frugthandel på [[Rendebanen]]. Som barn blev han ramt af tuberkulose, og var med tiden op seks ophold på  tuberkulosesanatorier.
+
Familien flyttede senere til [[Lykkegårdsvej]]. Her gik Johannes Rasmussen på [[Kolding Realskole]].  
−
 
 
−
 
 
−
Johannes Rasmussen bliver født i Holstebro, men senere flytter familien til Kolding, hvor han vokser op på Lykkegårdsvej. Han går på Realskolen i Kolding, men har problemer med at indfri både farens og skolens forventninger på grund af dagdrømmerier og tuberkulose. Sygdommen førte til seks ophold på tuberkulosesanatorier, fra han var seks til han blev 14 år. Han forlader sk. Senere kommer han i lære hos en tømreren i Bellevuegade, men læreforholdet bliver afbrudt på grund af hans tuberkulose. Samme år indmeldes han i DSU, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, men manglede aktivitet i partiet gør, at han slettes fra listen et års tid efter. Tre år senere melder han sig i 1937 ind i KU, Konservativ Ungdom, da han føler sig provokeret til det. Han hjælper en KU-mand i et slagsmål; rygtet gik nu, at han var tilhænger af KU. Men medlemskabet varede blot et halvt års tid. I oktober 1940 gifter han sig med Anna Johanne, en ni år ældre kvinde fra Give-egnen. Sammen flytter de ind på Gråcksvej 10 i Kolding; de får året efter en dreng og senere en pige.
 
−
 
 
−
I efteråret 1943 bliver Johannes Rasmussen ansat som tilsynsførende i Kolding kommune. Her får han kontakt til den lokale modstandsgruppe, Kolding-gruppen, som han hjælper med at fremstille sprængstof. I løbet af efteråret 1943 deltager han i distribuering af "Budstikken", et lokalt, illegalt blad, og løbesedler, men også i forskellige sabotageaktioner, hvor det blandt andet lykkes at sprænge et stykke jernbaneskinne mellem Kolding og Fredericia. Det sker d. 22. oktober 1943 ved 22-tiden mellem 16,6 og 16,7 kilometerstenen nord for Kolding. Der sprænges et 50 cm stort stykke af det nordgående spor. Klokken 1.30 næste dag genoptages trafikken. Senere på året får han kontakt til andre modstandsgrupper bl.a. i Fredericia og lederen Ove Charles Lembcke. Den 4. december 1943 går det galt. Johannes Rasmussen bliver arresteret af Gestapo på sin bopæl og køres til Staldgården, hvor Gestapo har jysk hovedkvarterer. I to dage holder Johannes Rasmussen stand under de voldelige afhøringer. Til sidst fortæller han, hvad han ved. Samtidig indvilliger han i at arbejde for Gestapo. Samme dag tager Gestapo ham med på den første aktion. En række af hans bekendtskaber i Fredericia arresteres og afhøres. Senere virker han som cellestikker på Staldgården, inden han og Peter Karl Brinkmand begynder at arbejde mere selvstændigt for Gestapo. Den lokale modstandsbevægelse bliver hurtigt klar over, at Johannes Rasmussen arbejder for Gestapo og giver ham tilnavnet ”Snogen”.
 
−
 
 
−
Fra den 8. til den 12. februar 1944 er Johannes Rasmussen cellestikker i Vestre Fængsel. Her kommer han i kontakt med nogle folk fra Holger Danske. Han forsøger at optrevle Holger Danske, men det mislykkes, og allerede den 20. februar 1944 er han tilbage i Kolding. Nu er Johannes Rasmussen en fri mand. Han planlægger at søge arbejde i Tyskland, men afrejsen trækker ud, og han bruger ventetiden sammen med vennen fra Gestapo Peter Karl Brinkmand. Gennem Brinkmand begynder Johannes Rasmussen igen at arbejde for Gestapo. Han fungerer som tolk og deltager ofte aktivt i tortur af fangerne.
 
  
−
Den 26. februar 1945 lykkes det for modstandsbevægelsen at få ram på Johannes Rasmussen, da han er i aktion sammen med Jenny Holm. Det sker i Vamdrup ved Kolding, hvor han får et skud gennem lungen og må tilbringe resten af krigen på sygelejet. Den 13. maj 1948 kl. 1 om natten bliver Johannes Rasmussen henrettet ved skydning i Undallslund Plantage ved Viborg. Han bliver begravet på Den Gamle Kirkegård i Kolding; hans grav er sløjfet.
+
Som barn blev han ramt tuberkulose, og var med tiden på seks forskellige ophold på tuberkulosesanatorier.  
  
 +
Han forlod skolen efter 7. klasse uden eksamen og blev herefter bud hos en frugthandel på [[Rendebanen]]. Senere kom han i lære hos en tømrer i [[Bellevuegade]], men læreforholdet bliver afbrudt på grund af hans tuberkulose. Som ung var han ganske kortvarigt medlem af [[Danmarks Socialdemokratiske Ungdom]] (DSU) og senere [[Konservativ Ungdom]] (KU).
  
 +
I efteråret [[1943]] blev Johannes Rasmussen ansat som tilsynsførende i Kolding kommune. Her fik han kontakt til den lokale modstandsgruppe, Kolding-gruppen, som han hjalp med at fremstille sprængstof. I løbet af efteråret 1943 deltog han i distribuering af "Budstikken", et lokalt, illegalt blad, og løbesedler, men også i forskellige sabotageaktioner, hvor det blandt andet lykkes at sprænge et stykke jernbaneskinne mellem Kolding og Fredericia. Det skete d. 22. oktober 1943. Senere på året fik han kontakt til andre modstandsgrupper, bl.a. i Fredericia. Den 4. december 1943 blev Johannes Rasmussen arresteret af [[Gestapo i Kolding]] på sin bopæl og køres til Staldgården.
  
 +
Efter to dages voldelige afhøringer fortalte han, hvad han vidste om sin modstandsgruppe. Han gik samtidigt med til at arbejde for Gestapo, hvilket frem til maj 1945 førte til mange anholdelser. Han deltog desuden ofte aktivt i tortur af fangerne.
  
 +
Den lokale modstandsbevægelse blev hurtigt klar over, at Johannes Rasmussen arbejder for Gestapo og giver ham tilnavnet ”Snogen”.
  
 +
Den 26. februar [[1945]] lykkes det for modstandsbevægelsen at få ram på Johannes Rasmussen, da han er i aktion i [[Vamdrup]] sammen med [[Jenny Holm]]. Johannes Rasmussen blev hårdt såret, og måtte tilbringe resten af krigen på sygelejet. Ved retsopgøret blev han idømt dødsstraf. Han blev henrettet i Undallslund ved Viborg d. 13. maj 1948.
  
−
Han blev i 1943 en del af modstandsbevægelsen i Kolding, hvor han bl.a. deltog i arbejdet med illegale blade samt deltog i sabotage mod jernbaner. Den 4. december 1943 blev han arresteret af Gestapo. Efter to dages voldelige afhøringer fortalte han, hvad han vidste om sin modstandsgruppe. Han gik samtidigt med til at arbejde for Gestapo, hvilket frem til maj 1945 førte til mange anholdelser. Han deltog desuden ofte aktivt i tortur af fangerne.  
+
Gift i oktober 1940 med Anna Johanne Rasmussen. Bosat på [[Gråcksvej]] 10. Parret fik to børn sammen.  
  
−
Modstandsbevægelsen omtalte ham som "Snogen",
+
===Kilder og litteratur===
 +
*Niels Jørgen Østergård - Snogen – Sabotøren, der blev Gestapo-håndlanger (2007).
  
−
Ved retsopgøret blev han idømt dødsstraf. Han blev henrettet i Undallslund ved Viborg d. 13-5-1948.
+
{{Kolding under besættelsen}}
 +
[[Kategori: Besættelsen]]
 +
[[Kategori:Personer ansat ved Kolding Kommune]]

Nuværende version fra 17. sep 2026, 11:41

Johannes Rasmussen

Født: 18. august 1917

Død: 13. maj 1948

Ægtefælle: Anna Johanne Rasmussen

Erhverv: Stikker

Johannes Rasmussen (f. 18-8-1917, Holstebro - d. 13-5-1948, Undallslund), stikker.

Søn af Alfred Jørgen Rasmussen og Valborg Rasmussen, Holstebro.

Familien flyttede senere til Lykkegårdsvej. Her gik Johannes Rasmussen på Kolding Realskole.

Som barn blev han ramt tuberkulose, og var med tiden på seks forskellige ophold på tuberkulosesanatorier.

Han forlod skolen efter 7. klasse uden eksamen og blev herefter bud hos en frugthandel på Rendebanen. Senere kom han i lære hos en tømrer i Bellevuegade, men læreforholdet bliver afbrudt på grund af hans tuberkulose. Som ung var han ganske kortvarigt medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og senere Konservativ Ungdom (KU).

I efteråret 1943 blev Johannes Rasmussen ansat som tilsynsførende i Kolding kommune. Her fik han kontakt til den lokale modstandsgruppe, Kolding-gruppen, som han hjalp med at fremstille sprængstof. I løbet af efteråret 1943 deltog han i distribuering af "Budstikken", et lokalt, illegalt blad, og løbesedler, men også i forskellige sabotageaktioner, hvor det blandt andet lykkes at sprænge et stykke jernbaneskinne mellem Kolding og Fredericia. Det skete d. 22. oktober 1943. Senere på året fik han kontakt til andre modstandsgrupper, bl.a. i Fredericia. Den 4. december 1943 blev Johannes Rasmussen arresteret af Gestapo i Kolding på sin bopæl og køres til Staldgården.

Efter to dages voldelige afhøringer fortalte han, hvad han vidste om sin modstandsgruppe. Han gik samtidigt med til at arbejde for Gestapo, hvilket frem til maj 1945 førte til mange anholdelser. Han deltog desuden ofte aktivt i tortur af fangerne.

Den lokale modstandsbevægelse blev hurtigt klar over, at Johannes Rasmussen arbejder for Gestapo og giver ham tilnavnet ”Snogen”.

Den 26. februar 1945 lykkes det for modstandsbevægelsen at få ram på Johannes Rasmussen, da han er i aktion i Vamdrup sammen med Jenny Holm. Johannes Rasmussen blev hårdt såret, og måtte tilbringe resten af krigen på sygelejet. Ved retsopgøret blev han idømt dødsstraf. Han blev henrettet i Undallslund ved Viborg d. 13. maj 1948.

Gift i oktober 1940 med Anna Johanne Rasmussen. Bosat på Gråcksvej 10. Parret fik to børn sammen.

Kilder og litteratur

  • Niels Jørgen Østergård - Snogen – Sabotøren, der blev Gestapo-håndlanger (2007).
Kolding under besættelsen
Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945
Generelt: Kolding i 1940erne • Dagligliv under besættelsen • Kolding Havn • Harte Sogn
Se også: Kategori for besættelsestiden
Begivenheder og tidslinjer : Før besættelsen (boguddrag) • Pulterkammerrydningen 1939 • Tilflugtsrum 1939 • Luftværnsmøde feb. 1940 • Den 9. april 1940 • Danske kvinders beredskab (1940-45, boguddrag) • Borgmesterens nytårstale 1942-43 • Kolding i 1943 (boguddrag) • Dagbog fra besættelsen (1943) • Engelsk flyver i Sdr. Stenderup 1943 • Byrådsvalget 1943 • Befrielsen 1945
Tidslinjer: 1939 • 1940 • 1941 • 1942 • 1943 • 1944 • 1945
Modstands-bevægelsen : Modstandsbevægelsen • Sabotageaktioner • Modstandsfolk • DKP (boguddrag) • Aagaard-gruppen
Den tyske besættelsesmagt : Besættelsesmagten • Luftmeldestationen • Gudrunstillingen • Gestapo i Kolding • Petergruppen • Schalburgtage • Tyske myndighedspersoner
Befrielsen : Befrielsen • Hævn og retsopgør • Tyskerpigerne • Parkkommandoen • Englænderne • Leave Camp • Tyske flygtninge • Frihedsfondens lokalafdeling • Mindesmærket for besættelsestidens ofre • Skamlingsbanken
Hentet fra "http://koldingwiki.dk/index.php?title=Johannes_Rasmussen_(Snogen)&oldid=43499"