Forskel mellem versioner af "Kai Ibsen"
Henba (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| (7 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | {{person| | + | {{person|Kai Ibsen|18. december 1911|21. februar 1994|[[Marie Ibsen]]|Arbejdsmand, fagforeningsmand, lokalpolitiker|Fil:Kaj Ibsen - B9162.jpg|Kai Ibsen, ca. 1950, Fotograf: Ukendt fotograf.}} |
| + | Kai Ibsen, også stavet ''Kaj Ibsen'' (Født 18. december 1911 - død 21. februar 1994) arbejdsmand, betonarbejder, fagforeningsformand for SID, leder af [[Specialarbejderskolen]], byrådsmedlem af [[Socialistisk Folkeparti]] 1962-1970, inden SF havde han siden 1934 været medlem og en periode formand for [[Kolding-Kommunisterne|DKP]]s Kolding afdeling. Kendt for hans anti-nazistiske arbejde før og [[modstandsbevægelsen|modstandsarbejde]] under [[2. verdenskrig]]. | ||
| − | Kai Ibsen | + | Kai Ibsen blev gift den 25. februar 1936 med [[Marie Ibsen]] (født Sørensen) (1917-1991). Parret fik børnene Birgit (1936) og Jørn (1946). |
| − | + | Via Røde Hjælp udførte Kai og hans hustru et stort hjælpearbejde for de tyske emigranter, der søgte til Danmark i 1930'erne. | |
| − | + | Allerede den 22. juni [[1941]], efter Nazitysklands invasion af Sovjetunionen, blev Kai Ibsen arresteret af dansk politi på sin bopæl i [[Clemensgade]] 3, men i november samme år blev han løsladt igen. Den 2. november [[1942]] blev han endnu engang arresteret og efterfølgende indsat i Horserødlejren. Under August-opstanden i [[1943]] formåede Kai at flygte. Han fortsatte den illegale aktivitet i København, og derefter i Odense. Han kom herefter tilbage til Kolding-egnen, hvor han blev leder (med dæknavnet ''Konrad'') af Region III (Sydjylland), Kolding Distrikt, F-Kompagni, 3. Deling. Han opererede først og fremmest i Esbjerg og Ribe. | |
| + | |||
| + | I juni 1944 blev Kai og hans hustru anholdt i Sønderborg. Efter mange forhør på [[Gestapo i Kolding|Staldgården]] i Kolding, blev han efterfølgende indsat i Frøslevlejren. I November 1944 blev Kaj sendt til Neuengamme. I slutningen af april 1945 kom han til Sverige med De hvide busser. | ||
| + | |||
| + | Efter krigen blev Kai Ibsen dekoreret af Dwight D. Eisenhower. | ||
| − | + | I 1959 var Kai Ibsen med til at stifte en lokal Kolding afdeling af Socialistisk Folkeparti, hvor hvilket parti han en årrække var formand og repræsenterede i byrådet mellem 1962 og 1970. | |
| − | |||
| − | + | Den 7. september 2021 blev der lagt en snublesten for Kai Ibsen ved [[Clemensgade]] 1. | |
== Henvisninger == | == Henvisninger == | ||
| − | + | {{fmdb|27298}} | |
| − | * Erik Voss | + | * Kolding Kæmper, af Erik Voss (1985), [[DKP]]-Kolding Bogcafeens forlag |
| + | |||
| + | {{Kolding under besættelsen}} | ||
[[Kategori: Politikere|Ibsen, Kai]] | [[Kategori: Politikere|Ibsen, Kai]] | ||
[[Kategori:Modstandsfolk]] | [[Kategori:Modstandsfolk]] | ||
| + | [[Kategori:Fagforeningspersoner]] | ||
Nuværende version fra 18. aug 2025, 20:07
Kai Ibsen, ca. 1950, Fotograf: Ukendt fotograf.
Født: 18. december 1911
Død: 21. februar 1994
Ægtefælle: Marie Ibsen
Erhverv: Arbejdsmand, fagforeningsmand, lokalpolitiker
Kai Ibsen, også stavet Kaj Ibsen (Født 18. december 1911 - død 21. februar 1994) arbejdsmand, betonarbejder, fagforeningsformand for SID, leder af Specialarbejderskolen, byrådsmedlem af Socialistisk Folkeparti 1962-1970, inden SF havde han siden 1934 været medlem og en periode formand for DKPs Kolding afdeling. Kendt for hans anti-nazistiske arbejde før og modstandsarbejde under 2. verdenskrig.
Kai Ibsen blev gift den 25. februar 1936 med Marie Ibsen (født Sørensen) (1917-1991). Parret fik børnene Birgit (1936) og Jørn (1946).
Via Røde Hjælp udførte Kai og hans hustru et stort hjælpearbejde for de tyske emigranter, der søgte til Danmark i 1930'erne.
Allerede den 22. juni 1941, efter Nazitysklands invasion af Sovjetunionen, blev Kai Ibsen arresteret af dansk politi på sin bopæl i Clemensgade 3, men i november samme år blev han løsladt igen. Den 2. november 1942 blev han endnu engang arresteret og efterfølgende indsat i Horserødlejren. Under August-opstanden i 1943 formåede Kai at flygte. Han fortsatte den illegale aktivitet i København, og derefter i Odense. Han kom herefter tilbage til Kolding-egnen, hvor han blev leder (med dæknavnet Konrad) af Region III (Sydjylland), Kolding Distrikt, F-Kompagni, 3. Deling. Han opererede først og fremmest i Esbjerg og Ribe.
I juni 1944 blev Kai og hans hustru anholdt i Sønderborg. Efter mange forhør på Staldgården i Kolding, blev han efterfølgende indsat i Frøslevlejren. I November 1944 blev Kaj sendt til Neuengamme. I slutningen af april 1945 kom han til Sverige med De hvide busser.
Efter krigen blev Kai Ibsen dekoreret af Dwight D. Eisenhower.
I 1959 var Kai Ibsen med til at stifte en lokal Kolding afdeling af Socialistisk Folkeparti, hvor hvilket parti han en årrække var formand og repræsenterede i byrådet mellem 1962 og 1970.
Den 7. september 2021 blev der lagt en snublesten for Kai Ibsen ved Clemensgade 1.
Henvisninger
- Opslag i Modstandsdatabasen(link åbner ny fane), Frihedsmuseet
- Kolding Kæmper, af Erik Voss (1985), DKP-Kolding Bogcafeens forlag
Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945
| Generelt: | Kolding i 1940erne • Dagligliv under besættelsen • Kolding Havn • Harte Sogn Se også: Kategori for besættelsestiden |
| Begivenheder og tidslinjer : | Pulterkammerrydningen 1939 • Tilflugtsrum 1939 • Luftværnsmøde feb. 1940 • Den 9. april i glimt 1940 • Borgmesterens nytårstale 1942-43 • Kolding i 1943 (boguddrag) • Engelsk flyver i Sdr. Stenderup 1943 • Byrådsvalget 1943 • Befrielsen 1945 Tidslinjer: 1939 • 1940 • 1941 • 1942 • 1943 • 1944 • 1945 |
| Modstands-bevægelsen : | Modstandsbevægelsen • Sabotageaktioner • Modstandsfolk • DKP (boguddrag) • Aagaard-gruppen |
| Den tyske besættelsesmagt : | Besættelsesmagten • Luftmeldestationen • Gudrunstillingen • Gestapo i Kolding • Petergruppen • Schalburgtage • Tyske myndighedspersoner |
| Befrielsen : | Befrielsen • Hævn og retsopgør • Tyskerpigerne • Englænderne • Leave Camp • Tyske flygtninge • Frihedsfondens lokalafdeling • Mindesmærket for besættelsestidens ofre • Skamlingsbanken |
