Harte Sogn under besættelsen

Tyske soldater fotograferet på gårdspladsen foran Engvanggård i Ejstrup, ca. 1943-1945. Der var indkvarteret en del tyske soldater i Ejstrup under besættelsen til vagttjeneste patruljering af jernbanen. Kolding Stadsarkiv, ukendt fotograf

Denne artikler omhandler i glimt historien om Harte Sogn under den tyske besættelsen af Danmark fra 9. april 1940 til 5. maj 1945.

Under besættelsen var Harte Sogn en del af Harte-Bramdrup Sognekommune under ledelse af sognerådet, som måtte løse flere opgaver der opstod som følge af krigen, bl.a. uddelingen af rationeringsmærker foregik fra 1939-40 fra Bramdrup Forsamlingshus, Bramdrupdam Kro, Harte Forsamlingshus, Hvilested Kro og Sandbjerg Skole, uddelingsstederne åbnede med et par timers mellemrum og varede kun omkring 1 time, fordi sognerådets kasser skulle være tilstede ved alle uddelingerne.

Der afholdtes sognerådsvalg i 1943, Kolding Folkeblad refererede resultatet for Harte-Bramdrup: "[…] 7 valgte på borgerliste og 2 af socialdemokraterne. Borgerlistens sognerådsmedlemmer er: sognerådsformand Jacob Jacobsen, Dybvadbro, gdr. J. Buhl, Harte, gdr. K. Nielsen, Stubdrup, ekspedient V. Friborg, Ejstrup, gårdejer Hans Bygvraa, Bramdrup, kommunekasserer K. Rønning, Bramdrup og hovedkasserer A, Andersen, Bramdrupdam. Af disse er de 5 Venstremænd og 2 radikale. De to socialdemokrater er: murer K. Antonsen, Bramdrupdam, og banearbejder Chr. Bloch. […]".

Det var også sognekommunen som sørgede for etablering af et vagtværn i Harte, efter at den tyske besættelsesmagt i september 1944 opløste det danske politi.

Den tyske besættelsesmagt var under besættelsen synlig flere steder i sognet, bl.a. med vagtposter ved Harteværket (skulle forhindre sabotage imod Harteværket), langs jernbanestrækninger og ved indkvarteringer af tyske soldater og civile i Harte Forsamlingshus (fra 9. september 1944 til befrielsen i 1945), Missionshuset og på Harte Skole. På flere gårde i sognet, var der ligeledes indkvarteret tyske soldater, bl.a. i Ejstrup, hvor indkvarterede tyske soldater havde til opgave at lave vagttjeneste på jernbanestrækning mellem Kolding og Ejstrup.

På grund af beslaglæggelsen af Harte Skole, blev undervisningen af de mindste skolebørn rykket til storstuen Vestergård ^{(2025: Esbjergvej 138)} i Harte og de ældste til konfirmandlokalet på præstegården i Påby.

Om modstandsfolk og grupper i Harte Sogn vides ikke meget, i Frihedsmuseets database over modstandsfolk i Danmark er der også kun registreret en enkel modstandsmand, der var tilknyttet som chauffør for modstandsbevægelsen i Kolding.

Den lokale præst Sarnæs, "tog sig af" eller adopterede 2 jødiske flygtninge drenge fra Tyskland i 1937, som blev skjult i sognet under krigen.

Bombningen af Fredenshåb i Stubdrup

Gården Fredenshåb efter bombenedslaget dem 17. januar 1943

På billedet til højre ses gårdejer Hans Hviids gård Fredenshåb på Stubdrupvej 143 (Stubdrup mark, Harte Sogn), der under besættelsen den 17. januar 1943 ved et uheld rammes af en britisk bombeflyvers sprængbombe ved laden, der blæstes omkuld og en brandbombe der antændte stuehuset, som nedbrændte. På billedet ses hestestalden, der næsten klarede bombenedslaget.

Den dengang ca. 15-16år Holger Ravns, erindrede i 2021 at "I Stubdrup faldt der også en bombe ned, der ramte en gård. Dagen efter kunne vi på Ferup Sø, der var dækket af is, se en masse huller som spor efter, at der var blevet skudt med skarpt.". Læs flere Kolding erindring fra besættelsen i bogen BESÆTTELSESTIDEN MINDER FRA BARNDOMMEN.^{(link åbner ny fane)}

Erindringer om befrielsen

Følgende er et uddrag af erindringer fra søstrene Elisabeth Larsen (kaldet Lissen) og Mette Marie Buhl fra Bakkely i Harte Sogn, under titlen ”Vejmandens døtre” nedskrevet i juni 1997 efter erindringssamtale med Kolding Stadsarkiv.

2. verdenskrig kom, og var en streng tid, især var det så svært at få brændsel.

Mod slutningen af krigen blev både forsamlingshuset og missionshuset (i Harte red.) taget i brug, som indkvarteringssted for tyskerne, både mænd og kvinder skulle gøre civil krigstjeneste ved at grave en tankgrav i Ådalen. Lissen fortæller om elendigheden, ved at se fine tyske damer i pelse o højhælede sko, skulle ud og grave, og samtidig en glæde ved at krigen nu nærmede sig sin afslutning.

Så endelig en majaften i 1945 kom det glade budskab om fred. I Lissens hjem, blev de forhadte mørklægningsgardiner omgående revet ned og så blev der fest. En enlig tysk soldat befandt sig ude på vejen, han blev også budt på et glas, også var han glad, og Lissen siger: ”Ja, han havde jo også en familie, at skulle hjem til” – ja måske.

^{Erindringer af Elisabeth Larsen om Harte under besættelsen og befrielsen}

Henvisninger

• Arkivalier/billeder fra Harte Sogn under besættelsen ^{(link åbner ny fane)} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
• Hartebogen, af Elisabeth Mørch, udgivet af Kolding Stadsarkiv
• Harte Bramdrup Sognerådsprotokol, mikrofilmet, Kolding Stadsarkiv
• Forhandlingsprotokol fra Harte-Bramdrup Socialdemokratiske Forening, opbevares på Kolding Stadsarkiv
• Transporten af jøder gennem Kolding (2023) af Søren Rasmussen

Harte Sogn

Harte-Bramdrup Sognekommune • Ejerlav: Harte, Påby, Ejstrup, Stubdrup og Rådvad

Harte sogn • Sogne kategori • Ejendomme • Gader og veje • Foreninger • Personer • Sognerådsvalg

Kolding under besættelsen
^{Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945}