Forskel mellem versioner af "Engelsk flyver i Sdr. Stenderup"
Billy (diskussion | bidrag) ({{Kolding under besættelsen}}) |
Billy (diskussion | bidrag) (→Besætningen) |
||
| (6 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Søndag aften den 17. januar [[1943]] var en engelsk Halifax-bombemaskine W 7886.TL-C, og dens 7 mand store besætning fra R.A.F.´s 35. stifinder-eskadrille på vej mod Berlin. Flyvemaskinen var en af en gruppe på 170 Lancaster-bombemaskiner og 17 Halifax’er. Undervejs fik maskinen motorvanskeligheder og måtte vende om. På tilbageturen blev den angrebet af en tysk natjager fra Karup og styrtede ned ved Mørkholtgård i Sdr. Stenderup mellem klokken 21.30 og 22. | + | [[Fil:Mindesten for besætningen på HAL W7886.jpg|thumb|[[Mindesmærker og monumenter i Koldings omegn|Mindesten]] for besætningen på HAL W7886 rejst af Lokalhistorisk Forening for Kolding og Omegn, afsløret 4. maj 1995 ]] |
| + | Søndag aften den 17. januar [[1943]] var en engelsk Halifax-bombemaskine W 7886.TL-C, og dens 7 mand store besætning fra R.A.F.´s 35. stifinder-eskadrille på vej mod Berlin. Flyvemaskinen var en af en gruppe på 170 Lancaster-bombemaskiner og 17 Halifax’er. Undervejs fik maskinen motorvanskeligheder og måtte vende om. På tilbageturen blev den angrebet af en tysk natjager fra Karup og styrtede ned ved Mørkholtgård i [[Sdr. Stenderup Sogn]] mellem klokken 21.30 og 22. | ||
| + | Se også Annelise Jensens [[Annelise Jensen erindringer om nedstyrtet engelsk flyvemaskine (Koldingbogen 1995)|erindringer om den nedstyrtet engelske flyvemaskine]] ([[Koldingbogen]] 1995). | ||
==Vraget== | ==Vraget== | ||
Efter nedstyrtningen brændte vraget kraftigt, og ammunitionen eksploderede som fyrværkeri i vinternatten. Dagen efter var bevogtningen af vraget meget lemfældig, og en masse mennesker sikrede sig souvenirs fra begivenheden. Vragdele var faldet ned over et større område. Først om onsdagen kom to store tyske lastbiler og en deling soldater for at foretage oprydningen. | Efter nedstyrtningen brændte vraget kraftigt, og ammunitionen eksploderede som fyrværkeri i vinternatten. Dagen efter var bevogtningen af vraget meget lemfældig, og en masse mennesker sikrede sig souvenirs fra begivenheden. Vragdele var faldet ned over et større område. Først om onsdagen kom to store tyske lastbiler og en deling soldater for at foretage oprydningen. | ||
| − | |||
==Besætningen== | ==Besætningen== | ||
Tre mand af den engelske besætning blev fundet døde i flyveren. Én slap ud med faldskærm, men druknede i Lillebælts iskolde vand. Af tyskerne blev de fire døde i kister ført til Esbjerg, hvor de blev begravet med fuldt militær honnør i Gravlunden i Fourfeld den 23. januar 1943. Tre englændere reddede sig ud af flyet og overlevede: piloten Ian Brownlie, navigatøren Jack Kenneth Corke og maskinisten Albert Mark Taylor, som alle sprang ud med faldskærm. | Tre mand af den engelske besætning blev fundet døde i flyveren. Én slap ud med faldskærm, men druknede i Lillebælts iskolde vand. Af tyskerne blev de fire døde i kister ført til Esbjerg, hvor de blev begravet med fuldt militær honnør i Gravlunden i Fourfeld den 23. januar 1943. Tre englændere reddede sig ud af flyet og overlevede: piloten Ian Brownlie, navigatøren Jack Kenneth Corke og maskinisten Albert Mark Taylor, som alle sprang ud med faldskærm. | ||
| − | Brownlie og Corke landede ved Sdr. Stenderup, overvejede flugt til Sverige, men overgav sig til de danske myndigheder og tilbragte resten af krigen i krigsfangelejr i Tyskland. Taylor landede i et træ, vistnok på | + | Brownlie og Corke landede ved Sdr. Stenderup, overvejede flugt til Sverige, men overgav sig til de danske myndigheder og tilbragte resten af krigen i krigsfangelejr i Tyskland. Taylor landede i et træ, vistnok på Fænø eller Fænø Kalv. |
| + | |||
Da Taylor faldt ned fra træet, kom han alvorligt til skade, men blev fundet af en tysk patrulje og kom på lazaret ved Viborg. Han blev passet godt på det tyske hospital i flere måneder, før også han blev overført til en krigsfangelejr i Tyskland. I 1951 døde han efter en operation, der skulle afhjælpe generne fra de indre kvæstelser, han pådrog sig i januar 1943. | Da Taylor faldt ned fra træet, kom han alvorligt til skade, men blev fundet af en tysk patrulje og kom på lazaret ved Viborg. Han blev passet godt på det tyske hospital i flere måneder, før også han blev overført til en krigsfangelejr i Tyskland. I 1951 døde han efter en operation, der skulle afhjælpe generne fra de indre kvæstelser, han pådrog sig i januar 1943. | ||
==Mindesten== | ==Mindesten== | ||
| − | I 1995 tog Lokalhistorisk Forening initiativ til opsætning af en mindesten. Den findes til højre for indkørslen til Mørkholtvej 17, cirka tre kilometer øst for Sdr. Stenderup. | + | I [[1995]] tog Lokalhistorisk Forening initiativ til opsætning af en mindesten. Den findes til højre for indkørslen til Mørkholtvej 17, cirka tre kilometer øst for Sdr. Stenderup. |
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
| − | *K. Baagøe og E. Ebstrup | + | * Kolding under besættelsen, af K. Baagøe og [[E. Ebstrup]] (1946), udgivet af Konrad Jørgensens Forlag |
| − | *Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard | + | * Besættelse og befrielse, af Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard (1995), udgivet af Kolding Stadsarkiv |
| − | * | + | * Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, samlet og redigeret af Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou(1995), udgivet af Kolding Stadsarkiv |
| − | * | + | * Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig, artikel af Aage Trommer (1979) i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979 |
| + | * Se også boguddrag: [[Annelise Jensen erindringer om nedstyrtet engelsk flyvemaskine (Koldingbogen 1995)|Erindringer om nedstyrtet engelsk flyvemaskine]], erindringer af Annelise Jensen (1995), [[Koldingbogen]] 1995, udgivet af Kolding Stadsarkiv | ||
{{Kolding under besættelsen}} | {{Kolding under besættelsen}} | ||
[[Kategori: Besættelsen]] | [[Kategori: Besættelsen]] | ||
| + | [[Kategori:Sønder Stenderup Sogn]] | ||
Nuværende version fra 29. jul 2025, 13:37
Søndag aften den 17. januar 1943 var en engelsk Halifax-bombemaskine W 7886.TL-C, og dens 7 mand store besætning fra R.A.F.´s 35. stifinder-eskadrille på vej mod Berlin. Flyvemaskinen var en af en gruppe på 170 Lancaster-bombemaskiner og 17 Halifax’er. Undervejs fik maskinen motorvanskeligheder og måtte vende om. På tilbageturen blev den angrebet af en tysk natjager fra Karup og styrtede ned ved Mørkholtgård i Sdr. Stenderup Sogn mellem klokken 21.30 og 22.
Se også Annelise Jensens erindringer om den nedstyrtet engelske flyvemaskine (Koldingbogen 1995).
Indholdsfortegnelse
Vraget
Efter nedstyrtningen brændte vraget kraftigt, og ammunitionen eksploderede som fyrværkeri i vinternatten. Dagen efter var bevogtningen af vraget meget lemfældig, og en masse mennesker sikrede sig souvenirs fra begivenheden. Vragdele var faldet ned over et større område. Først om onsdagen kom to store tyske lastbiler og en deling soldater for at foretage oprydningen.
Besætningen
Tre mand af den engelske besætning blev fundet døde i flyveren. Én slap ud med faldskærm, men druknede i Lillebælts iskolde vand. Af tyskerne blev de fire døde i kister ført til Esbjerg, hvor de blev begravet med fuldt militær honnør i Gravlunden i Fourfeld den 23. januar 1943. Tre englændere reddede sig ud af flyet og overlevede: piloten Ian Brownlie, navigatøren Jack Kenneth Corke og maskinisten Albert Mark Taylor, som alle sprang ud med faldskærm.
Brownlie og Corke landede ved Sdr. Stenderup, overvejede flugt til Sverige, men overgav sig til de danske myndigheder og tilbragte resten af krigen i krigsfangelejr i Tyskland. Taylor landede i et træ, vistnok på Fænø eller Fænø Kalv.
Da Taylor faldt ned fra træet, kom han alvorligt til skade, men blev fundet af en tysk patrulje og kom på lazaret ved Viborg. Han blev passet godt på det tyske hospital i flere måneder, før også han blev overført til en krigsfangelejr i Tyskland. I 1951 døde han efter en operation, der skulle afhjælpe generne fra de indre kvæstelser, han pådrog sig i januar 1943.
Mindesten
I 1995 tog Lokalhistorisk Forening initiativ til opsætning af en mindesten. Den findes til højre for indkørslen til Mørkholtvej 17, cirka tre kilometer øst for Sdr. Stenderup.
Litteratur og kilder
- Kolding under besættelsen, af K. Baagøe og E. Ebstrup (1946), udgivet af Konrad Jørgensens Forlag
- Besættelse og befrielse, af Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard (1995), udgivet af Kolding Stadsarkiv
- Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, samlet og redigeret af Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou(1995), udgivet af Kolding Stadsarkiv
- Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig, artikel af Aage Trommer (1979) i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979
- Se også boguddrag: Erindringer om nedstyrtet engelsk flyvemaskine, erindringer af Annelise Jensen (1995), Koldingbogen 1995, udgivet af Kolding Stadsarkiv
Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945
| Generelt: | Kolding i 1940erne • Dagligliv under besættelsen • Kolding Havn • Harte Sogn Se også: Kategori for besættelsestiden |
| Begivenheder og tidslinjer : | Pulterkammerrydningen 1939 • Tilflugtsrum 1939 • Luftværnsmøde feb. 1940 • Den 9. april i glimt 1940 • Borgmesterens nytårstale 1942-43 • Kolding i 1943 (boguddrag) • Engelsk flyver i Sdr. Stenderup 1943 • Byrådsvalget 1943 • Befrielsen 1945 Tidslinjer: 1939 • 1940 • 1941 • 1942 • 1943 • 1944 • 1945 |
| Modstands-bevægelsen : | Modstandsbevægelsen • Sabotageaktioner • Modstandsfolk • DKP (boguddrag) • Aagaard-gruppen |
| Den tyske besættelsesmagt : | Besættelsesmagten • Luftmeldestationen • Gudrunstillingen • Gestapo i Kolding • Petergruppen • Schalburgtage • Tyske myndighedspersoner |
| Befrielsen : | Befrielsen • Hævn og retsopgør • Tyskerpigerne • Englænderne • Leave Camp • Tyske flygtninge • Frihedsfondens lokalafdeling • Mindesmærket for besættelsestidens ofre • Skamlingsbanken |
