Gudrunstillingen

Fra KoldingWiki

Gudrunstilling var en spærrestilling bygget af tyskerne under Anden Verdenskrig.

I august 1944 besluttede værnemagtens overkommando i Berlin, at der skulle anlægges tre spærrestillinger tværs over Syd- og Sønderjylland. Med de tyske erfaringer fra den allierede invasion i Frankrig i juni 1944 (D-dag), frygtede man at de allierede senere ville foretage en invasion i Danmark. Overkommandoen frygtede at fæstningsværkerne og de svage tyske hærstyrker i Danmark ikke kunne afvise en landsat styrke. En vellykket invasion kunne afsnøre de tyske tropper i Nordjylland og de allierede styrker ville kunne få let og hurtig adgang til de centrale dele af Tyskland.

Derfor blev der i 1944 bygget tre spærrestillinger (Brynhildstillingen, Gudrunstillingen, Kriemhildstillingen) på tværs af Syd- og Sønderjylland. Gudrundstillingen, der var den mellemste forsvarsstilling, blev påbegyndt d. 8 september 1944. Gudrunstillingen gik fra Kolding, langs Kolding å, Åkær å, nord om Lunderskov, Lille å, Gesten å, Kongeåen til Ribe ved Vestkysten.

I løbet af efteråret og vinteren 1944 samt foråret 1945, blev arbejdet udført af krigsfanger, tyske arbejdere og soldater, medlemmer af det tyske mindretal og danske entreprenører.

De tre spærrestillinger var rettet mod et angreb fra nord, men i slutningen af krigen vendte tyskerne forsvarsværket om, for at være klar til at forsvare mod mulige sydfra kommende angreb på Danmark og Norge. Således vendte tyskerne i april 1945 fronten mod syd og flyttede næsten alt udstyr fra Gudrun til den sydligere forsvarsstilling Kriemhild. Gudrunstillingen var stort set færdig ved krigens afslutning i maj 1945.

Kilder og litteratur

  • Kolding Stadsarkiv - Saglig Samling, Besættelsen.
Kolding under besættelsen
Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945
Generelt: Kolding i 1940erneDagligliv under besættelsenKolding HavnHarte Sogn
Se også: Kategori for besættelsestiden
Begivenheder og tidslinjer : Pulterkammerrydningen 1939Tilflugtsrum 1939Luftværnsmøde feb. 1940Den 9. april i glimt 1940Borgmesterens nytårstale 1942-43Kolding i 1943 (boguddrag)Engelsk flyver i Sdr. Stenderup 1943Byrådsvalget 1943Befrielsen 1945
Tidslinjer: 1939194019411942194319441945
Modstands-bevægelsen : ModstandsbevægelsenSabotageaktionerModstandsfolkDKP (boguddrag)Aagaard-gruppen
Den tyske besættelsesmagt : BesættelsesmagtenLuftmeldestationenGudrunstillingenGestapo i KoldingPetergruppenSchalburgtageTyske myndighedspersoner
Befrielsen : BefrielsenHævn og retsopgørTyskerpigerneEnglænderneLeave CampTyske flygtningeFrihedsfondens lokalafdelingMindesmærket for besættelsestidens ofreSkamlingsbanken