Pulterkammerrydningen 1939

Fra KoldingWiki
Version fra 7. sep 2019, 20:53 af Billy (diskussion | bidrag) Billy (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Pulterkammerrydningen iværksattes i 1939, rydningen skete på foranledning af byens myndigheder og det civile luftværn, som ville gøre plads for tilflugtsrum i tilfæ...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Pulterkammerrydningen iværksattes i 1939, rydningen skete på foranledning af byens myndigheder og det civile luftværn, som ville gøre plads for tilflugtsrum i tilfælde af luftangreb på byen.

Rydningen startede på Rendebanen den 1. september, den afsluttedes den 6. september, det sidste kvarter var distriktet øst for Haderslevvej.

Forløbet

En kendt moderne amerikansk komponist har skrevet denne lystige, halvt fanfareagtige melodi for at den skulde finde anvendelse ved den i dag påbegyndte pulterkammerrydning i Kolding.

,,Vi fløjter og ta’r fat’’ lød det muntret og morgenfriskt fra højtalerbilen og de tre-fire store lastbiler, der tog fat på arbejdet med 32 raske mænd under ledelse af kolonnefører og med Rendebanen som udgangspunkt.

Beskrivelse af starten på pulterkammerrydningen, Kolding Folkeblad, 1. september 1939, se online

Der var under rydningerne enkelte protester, hvortil rydningsfolkene lod politiet overtale de protesterende.

Rydningen blev afsluttet den 6. september. Dagen efter rydningen kunne man i avisen læse at der var kørt 130 læs skrammel ud til lossepladsen, ”Det mest af det var uden videre værdi”, udtalte kolonnefører Rasmussen samme dag til Folkebladet. Der var til rydningen indrettet en ny midlertidig losseplads, nede på havnen ved Stålværket.

Henvisninger

  • Krigendagfordag.dk, indlæg fra 1., 6. og 7. september 2019
  • Kolding Folkeblad, 1., 6. og 7. september 1939