Georg Herman Born

Fra KoldingWiki
Georg Herman Born
B20602 - Georg H. Born - 1911.jpg
Georg Herman Born, 1911

Født: 3. februar 1891

Død: 8. maj 1959

Ægtefælle: Dorthea Iversen

Erhverv: Grosserer

Georg Herman Born (3. februar 1891, Kolding - 8. maj 1959, Kolding) grosserer.

Født i Kolding som søn af tobaksfabrikant Mathias Born og hustru Maren Kristine Iversen.

Drev selvstændig forretning siden 1921, da han begyndte som installatør. Senere omlagdes forretninger til en gros forretning med elektriske artikler og fabrikation af forskellige specialartikler. Siden 1929 drev han sin forretning i Låsbygade fra Låsbygården (senere Borns Gård).

Han blev under besættelsen den 16. april 1945 anholdt sammen med hans søn af Gestapo, fordi han havde lejet en garage ud til en illegal modstandsgruppe; tyskerne opdagede ikke at hans egne lokaler var fuldt med våben og ammunition. G.H. Born sad fængslet i Kolding arrest frem til 19. april, hans søn Georg Mathias Born (1919-1988) sad fængslet i arresten til 4. maj.

Fra midten af marts 1945 og til arrestationen 19. april, var sønnen leder af en lokal sabotagegruppe, gruppen kaldes blot "Georg Borns gruppe", og efterfulgte Holger Jensens gruppen. Ifølge beretning fra G.H. Borns barnebarn blev han under krigen ramt i benet af et skud, da han ville undersøge hvad der foregik på hans lager, vagtposten fra modstandsbevægelsen troede angiveligt det var Gestapo.

G.H. Born fik under besættelsen i et års tid fra 1943-1944 beslaglag bygninger, fordi tyskerne ville benytte disse.

I Kolding var han især kendt for sin store passion for flyvemaskiner. Allerede som 17-årig byggede han sit første fly i Låsbygade hos grosserer Carl O. Grau. Efter endt læretid arbejdede Georg i en tid hos flypioneren J. C. H. Ellehammer i København. Derefter fortsatte han arbejdet med at udvikle fly og flymotorer. På et tidspunkt prøvede Georg også kræfter som testpilot for et Københavnsk konsortium. Han fik en dramatisk debut. Flyet skulle lette fra Søborg Mose, men kort efter afgang styrtede det ned. Georg slap dog heldigvis uskadt fra styrtet. Med tiden ophørte flyeksperimenterne, men interessen for flyvemaskiner varede ved hele livet.

Han var i marts 1946 opstillet til byrådsvalget for Venstre, men blev ikke valgt ind i byrådet.

G.H. Born blev gift med Dorothea Iversen.

Harteværket findes en gammel blækplade fra G.H.Born, der kan ses i oplevelsescenterets mini-museum.

Kilder og henvisninger

Kolding under besættelsen
Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945
Generelt: Kolding i 1940erneDagligliv under besættelsenKolding HavnHarte Sogn
Se også: Kategori for besættelsestiden
Begivenheder og tidslinjer : Pulterkammerrydningen 1939Tilflugtsrum 1939Luftværnsmøde feb. 1940Den 9. april i glimt 1940Borgmesterens nytårstale 1942-43Kolding i 1943 (boguddrag)Engelsk flyver i Sdr. Stenderup 1943Byrådsvalget 1943Befrielsen 1945
Tidslinjer: 1939194019411942194319441945
Modstands-bevægelsen : ModstandsbevægelsenSabotageaktionerModstandsfolkDKP (boguddrag)Aagaard-gruppen
Den tyske besættelsesmagt : BesættelsesmagtenLuftmeldestationenGudrunstillingenGestapo i KoldingPetergruppenSchalburgtageTyske myndighedspersoner
Befrielsen : BefrielsenHævn og retsopgørTyskerpigerneEnglænderneLeave CampTyske flygtningeFrihedsfondens lokalafdelingMindesmærket for besættelsestidens ofreSkamlingsbanken