Forskel mellem versioner af "Emil Gustav Strøbech"
Jkrause (diskussion | bidrag) |
Jkrause (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
Under [[Besættelsestiden i Kolding 1940-45|besættelsen]] var han byleder af [[modstandsbevægelsen]] i Kolding fra oktober 1944 og frem til d. 7. marts [[1945]], hvor han blev arresteret af Gestapo. Samme dag var det ellers planlagt, at Strøbech skulle rejse væk på falske papirer. Hans dæknavn var "Lærer Hansen". Han blev efterfulgt af [[Svend Aage Schack]] som byleder. Efter at have siddet på [[Staldgården]] i 12 dage, blev han overført til Kolding Arrest. Den 31. marts 1945 blev han sendt til Frøslevlejren. Her sad han til befrielsen. Ifølge Strøbech selv skulle han havde været for en krigsret i København, og kunne forvente en dødsdom, men dette blev hindret pga. en protest fra fangerne i Frøslev overfor lejrkommandanten. | Under [[Besættelsestiden i Kolding 1940-45|besættelsen]] var han byleder af [[modstandsbevægelsen]] i Kolding fra oktober 1944 og frem til d. 7. marts [[1945]], hvor han blev arresteret af Gestapo. Samme dag var det ellers planlagt, at Strøbech skulle rejse væk på falske papirer. Hans dæknavn var "Lærer Hansen". Han blev efterfulgt af [[Svend Aage Schack]] som byleder. Efter at have siddet på [[Staldgården]] i 12 dage, blev han overført til Kolding Arrest. Den 31. marts 1945 blev han sendt til Frøslevlejren. Her sad han til befrielsen. Ifølge Strøbech selv skulle han havde været for en krigsret i København, og kunne forvente en dødsdom, men dette blev hindret pga. en protest fra fangerne i Frøslev overfor lejrkommandanten. | ||
| − | Den kommunistiske statsadvokat Carl Madsen rettede efter krigen en heftig kritik af Emil Gustav Strøbech og dennes rolle som chef for sikkerhedspolitiet i 1939-1940. Ifølge Carl Madsen, der havde været i østtyske arkiver, havde Strøbech og det danske sikkerhedspoliti haft et meget nært samarbejde med Gestapo i opsporingen af tyske flygtninge i Danmark samt personer i Danmark involveret i spioange til fordel for England. At der var en kontakt mellem | + | Den kommunistiske statsadvokat Carl Madsen rettede efter krigen en heftig kritik af Emil Gustav Strøbech og dennes rolle som chef for sikkerhedspolitiet i 1939-1940. Ifølge Carl Madsen, der havde været i østtyske arkiver, havde Strøbech og det danske sikkerhedspoliti haft et meget nært samarbejde med Gestapo i opsporingen af tyske flygtninge i Danmark samt personer i Danmark involveret i spioange til fordel for England. At der var en kontakt mellem SIPO i Danmark og Gestapo dokumenteres af en skrivelse dateret 4. november 1939 fra Oberkommando der Wehrmacht til Abwehrstelle Kiel, Geheime Statspolizei, hvor i samarbejdet beskrives med Herr Ströbech. I samme skrivelse står der i parantes "Chef der Dänischen Sicherheitspolizei Ströbeck". Efter krigen nægtede Emil Gustav Strøbech kategorisk, at have haft et samarbejde med Gestapo. |
Som dommer var Emil Gustav Strøbech involveret i Retsopgøret, hvor han ifølge ham selv, var med til at dømme omkring 300 sager. | Som dommer var Emil Gustav Strøbech involveret i Retsopgøret, hvor han ifølge ham selv, var med til at dømme omkring 300 sager. | ||
Versionen fra 17. sep 2026, 08:46
Født: 24. april 1899
Død: 2. august 1978
Ægtefælle: Anna-Emilie Strøbech
Erhverv: Politiinspektør, kriminel- og byretsdommer
Emil Gustav Strøbech (f. 24-4-1899, Hjarup - d. 2-8-1978), politiinspektør, kriminel- og byretsdommer.
Søn af Jørgen Frederik Strøbech (død i 1932) og hustru Emily Henriette Strøbech (født Lose), Hjarupgaard.
Han blev student i Svendborg, og tog juridsk embedseksamen i 1923. Samme år blev han anat som dommerfuldmægtig i Roskilde. Derefter var han politifuldmægtig i Rougsø m.fl. herreder og i Købehavns Amts Sødnre Birk samt Amager Birk. I 1933 blev han politiadvokat i 1. Undersøgelseskammer i København. I 1938 havde han fået overladt undersøgelsen og arrestationen af den tyske spion Horst Georg von Pflugk-Harttung, og pga. af Strøbechs dygtighed i denne sag, blev han i maj 1939 chef for det nyoprettede sikkerhedspoliti (SIPO). Emil Gustav Strøbech ville i denne forbindelse en studierejse til England for at studere Scotland Yard, men det ønskede rigspolitichef Thune Jacobsen ikke. Strøbech skulle i stedet sendes til Berlin og studere Gestapos organisation. Her blev Strøbech i sommeren 1939 modtaget af forvaltnings- og personalechefen i Gestapo, Dr. Werner Best.
Hjemme i Danmark blev Emil Gustav Strøbech hurtigt involveret i opbygningen af et meddelernetværk bag de lokale politimestre, hvilket dog blev opdaget. Dette var meget uheldigt, og da det viste sig, at der i meddelerkorpset også var ansat en Gestapomand, blev det til en kæmpeskandale, der i sidste ende kostede justitsminister K. K. Steincke, jobbet. Efter pres blev Emil Gustav Strøbech forflyttet, og fik i maj 1940 stillingen som kriminaldommer i Kolding.
Under besættelsen var han byleder af modstandsbevægelsen i Kolding fra oktober 1944 og frem til d. 7. marts 1945, hvor han blev arresteret af Gestapo. Samme dag var det ellers planlagt, at Strøbech skulle rejse væk på falske papirer. Hans dæknavn var "Lærer Hansen". Han blev efterfulgt af Svend Aage Schack som byleder. Efter at have siddet på Staldgården i 12 dage, blev han overført til Kolding Arrest. Den 31. marts 1945 blev han sendt til Frøslevlejren. Her sad han til befrielsen. Ifølge Strøbech selv skulle han havde været for en krigsret i København, og kunne forvente en dødsdom, men dette blev hindret pga. en protest fra fangerne i Frøslev overfor lejrkommandanten.
Den kommunistiske statsadvokat Carl Madsen rettede efter krigen en heftig kritik af Emil Gustav Strøbech og dennes rolle som chef for sikkerhedspolitiet i 1939-1940. Ifølge Carl Madsen, der havde været i østtyske arkiver, havde Strøbech og det danske sikkerhedspoliti haft et meget nært samarbejde med Gestapo i opsporingen af tyske flygtninge i Danmark samt personer i Danmark involveret i spioange til fordel for England. At der var en kontakt mellem SIPO i Danmark og Gestapo dokumenteres af en skrivelse dateret 4. november 1939 fra Oberkommando der Wehrmacht til Abwehrstelle Kiel, Geheime Statspolizei, hvor i samarbejdet beskrives med Herr Ströbech. I samme skrivelse står der i parantes "Chef der Dänischen Sicherheitspolizei Ströbeck". Efter krigen nægtede Emil Gustav Strøbech kategorisk, at have haft et samarbejde med Gestapo.
Som dommer var Emil Gustav Strøbech involveret i Retsopgøret, hvor han ifølge ham selv, var med til at dømme omkring 300 sager.
Han blev senere herresdommer i Kolding Herredsret. Han fratrådte sin stilling som dommer d. 31. januar 1967.
Han angives i 1944 som formand for Repræsentantskabet for Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse (L.A.B.) Kolding afdelingen. Medlem af redaktionskomiteen for "Juristen". Formand for Husdyrvoldgiften og vejtaksationskommissionen i Vejle Amt. Formand for Huslejenævnet i Kolding.
Gift d. 26. oktober 1929 med Anna-Emilie Strøbech (født Gudjohnsen).
Kilder og henvisninger
- Villy Rasch Krigen – 60 år efter. Koldingbogen 2005.
- Frode Sørensen - Sønderjyder for tysk krigsret i 1940 (2008).
- Gunnar A. Engberg - Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse, Af deling for Kolding og Omegn 1938-1956. Vejle Amts Årbog 1979.
- H. E. Sørensen - Døden i Kastellet (1972).
- Kolding Folkeblad - 20-4-1949 og 28-1-1967.
- JyllandsPosten - 7-5-1945.
- Saglig Samling 99,4: Emil Gustav Strøbech, Kolding Stadsarkiv.
- Kolding vejviser 1944, Kolding Stadsarkiv
- Opslag i Modstandsdatabasen(link åbner ny fane), Frihedsmuseet
Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945
