Forskel mellem versioner af "Svend Aage Schack"
Jkrause (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
{{fmdb|18921}} | {{fmdb|18921}} | ||
| + | {{Kolding under besættelsen}} | ||
[[Kategori:Modstandsfolk]] | [[Kategori:Modstandsfolk]] | ||
[[Kategori: Krigsveteraner]] | [[Kategori: Krigsveteraner]] | ||
Nuværende version fra 11. sep 2026, 22:37
Født: 21. oktober 1896
Død: 28. marts 1987
Ægtefælle: ?
Erhverv: oberstløjtnant.
Svend Aage Schack (f. 21-10-1896 - d. 28-3-1987), oberstløjtnant.
Han blev premierløjtnant af fodfolket i 1921 og kaptajn i 1936. I januar 1940 blev han kaptajn for Jyske Divisions Afværgekompagni, der lige nord for grænsen mødte den tyske værnemagts angreb den 9. april 1940. I Søgårdlejren var kaptajn Schack i første omgang rykket i flyverskjul i nærheden af lejren med sit afværgekompagni med seks 20 mm. kanoner og seks maskingeværer, alt på motorcykler. Det var folk fra Kaptajn Schacks enhed, der leverede den resolutte modstand i træfningerne ved blandt andet Lundtoftbjerg, Hokkerup og Bjergskov, hvor de mobile maskinkanoner formåede at standse og ødelægge flere tyske panservogne, før overmagten blev for stor.
Senere i 1940 blev han involveret i illegal litterær virksomhed i forbindelse med 'Dansk Samling'. Efter d. 29. august 1943 gik han over til illegal militær virksomhed, og blev designeret chef for P-styrkerne ved sydgrænsens østlige halvdel. Da modstandsbevægelsens byleder i Kolding, dommer Emil Gustav Strøbech, blev arresteret d. 7. marts 1945, overtog Svend Aage Schack rollen som byleder på opfordring af lederen af Modstandsbevægelsens Region III, kaptajn Aage Højland Christensen. I juli 1945 blev Svend Aage Schack afløst af kriminalbetjent Rithar Hartimmer.
I 1952 blev han oberstløjtnant af reserven. Han tog sin afsked med hæren i 1961.
Kilder og litteratur
- Gunnar A. Engberg - To episoder fra befrielsesdagene i Kolding 1945. Vejle Amts Årbog 1975.
- Gunnar A. Engberg - Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse, Af deling for Kolding og Omegn 1938-1956. Vejle Amts Årbog 1979.
- Børge Outze - Danmark under den Anden Verdenskrig, bind 5 (1962).
- Opslag i Modstandsdatabasen(link åbner ny fane), Frihedsmuseet
Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945