Forskel mellem versioner af "Pulterkammerrydningen 1939"
Billy (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
Der var under rydningerne enkelte protester, hvortil rydningsfolkene lod politiet overtale de protesterende. | Der var under rydningerne enkelte protester, hvortil rydningsfolkene lod politiet overtale de protesterende. | ||
| − | Rydningen blev afsluttet den 6. september. Dagen efter rydningen kunne man i avisen læse at der var kørt 130 læs skrammel ud til lossepladsen, ”Det mest af det var uden videre værdi”, udtalte kolonnefører Rasmussen samme dag til Folkebladet. Der var til rydningen indrettet en ny midlertidig losseplads, nede på havnen ved Stålværket. | + | Rydningen blev afsluttet den 6. september. Dagen efter rydningen kunne man i avisen læse at der var kørt 130 læs skrammel ud til lossepladsen, ”Det mest af det var uden videre værdi”, udtalte kolonnefører [[Alfred J. Rasmussen]] samme dag til Folkebladet. Der var til rydningen indrettet en ny midlertidig losseplads, nede på havnen ved Stålværket. |
== Henvisninger == | == Henvisninger == | ||
Versionen fra 15. jun 2020, 16:22
Pulterkammerrydningen iværksattes i 1939, rydningen skete på foranledning af byens myndigheder og det civile luftværn, som ville gøre plads for tilflugtsrum i tilfælde af luftangreb på byen.
Rydningen startede på Rendebanen den 1. september, den afsluttedes den 6. september, det sidste kvarter var distriktet øst for Haderslevvej.
Forløbet
En kendt moderne amerikansk komponist har skrevet denne lystige, halvt fanfareagtige melodi for at den skulde finde anvendelse ved den i dag påbegyndte pulterkammerrydning i Kolding.
,,Vi fløjter og ta’r fat’’ lød det muntret og morgenfriskt fra højtalerbilen og de tre-fire store lastbiler, der tog fat på arbejdet med 32 raske mænd under ledelse af kolonnefører og med Rendebanen som udgangspunkt.
Beskrivelse af starten på pulterkammerrydningen, Kolding Folkeblad, 1. september 1939, se online
Der var under rydningerne enkelte protester, hvortil rydningsfolkene lod politiet overtale de protesterende.
Rydningen blev afsluttet den 6. september. Dagen efter rydningen kunne man i avisen læse at der var kørt 130 læs skrammel ud til lossepladsen, ”Det mest af det var uden videre værdi”, udtalte kolonnefører Alfred J. Rasmussen samme dag til Folkebladet. Der var til rydningen indrettet en ny midlertidig losseplads, nede på havnen ved Stålværket.
Henvisninger
- Krigendagfordag.dk, indlæg fra 1., 6. og 7. september 2019
- Kolding Folkeblad, 1., 6. og 7. september 1939
Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945
| Generelt: | Kolding i 1940erne • Dagligliv under besættelsen • Kolding Havn • Harte Sogn Se også: Kategori for besættelsestiden |
| Begivenheder og tidslinjer : | Pulterkammerrydningen 1939 • Tilflugtsrum 1939 • Luftværnsmøde feb. 1940 • Den 9. april i glimt 1940 • Borgmesterens nytårstale 1942-43 • Kolding i 1943 (boguddrag) • Engelsk flyver i Sdr. Stenderup 1943 • Byrådsvalget 1943 • Befrielsen 1945 Tidslinjer: 1939 • 1940 • 1941 • 1942 • 1943 • 1944 • 1945 |
| Modstands-bevægelsen : | Modstandsbevægelsen • Sabotageaktioner • Modstandsfolk • DKP (boguddrag) • Aagaard-gruppen |
| Den tyske besættelsesmagt : | Besættelsesmagten • Luftmeldestationen • Gudrunstillingen • Gestapo i Kolding • Petergruppen • Schalburgtage • Tyske myndighedspersoner |
| Befrielsen : | Befrielsen • Hævn og retsopgør • Tyskerpigerne • Englænderne • Leave Camp • Tyske flygtninge • Frihedsfondens lokalafdeling • Mindesmærket for besættelsestidens ofre • Skamlingsbanken |