Forskel mellem versioner af "Svend Aage Schack"

Fra KoldingWiki
 
(6 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
 
{{Person uden billede|Svend Aage Schack|21. oktober 1896|28. marts 1987|?|oberstløjtnant.}}
 
{{Person uden billede|Svend Aage Schack|21. oktober 1896|28. marts 1987|?|oberstløjtnant.}}
 
 
Svend Aage Schack (f. 21-10-1896 - d. 28-3-1987), oberstløjtnant.
 
Svend Aage Schack (f. 21-10-1896 - d. 28-3-1987), oberstløjtnant.
  
Han blev premierløjtnant af fodfolket i 1921 og kaptajn i 1936. I januar 1940 blev han kaptajn for Jyske Divisions Afværgekompagni, der lige nord for grænsen mødte den tyske værnemagts angreb den 9. april 1940.  
+
Han blev premierløjtnant af fodfolket i 1921 og kaptajn i 1936. I januar 1940 blev han kaptajn for Jyske Divisions Afværgekompagni, der lige nord for grænsen mødte den tyske værnemagts angreb den 9. april 1940. I Søgårdlejren var kaptajn Schack i første omgang rykket i flyverskjul i nærheden af lejren med sit afværgekompagni med seks 20 mm. kanoner og seks maskingeværer, alt på motorcykler. Det var folk fra Kaptajn Schacks enhed, der leverede den resolutte modstand i træfningerne ved blandt andet Lundtoftbjerg, Hokkerup og Bjergskov, hvor de mobile maskinkanoner formåede at standse og ødelægge flere tyske panservogne, før overmagten blev for stor.
  
Senere i 1940 blev han involveret i illegal litterær virksomhed sammen med 'Dansk Samling'. Efter d. 29. august 1943 gik han over til illegal militær virksomhed, og blev designeret chef for P-styrkerne ved sydgrænsens østlige halvdel. Da modstandsbevægelsens byleder i Kolding, dommer [[Emil Gustav Strøbech]], blev arresteret d. 7. marts 1945, overtog Svend Aage Schack rollen som byleder på opfordring af lederen af Modstandsbevægelsens Region III, kaptajn Aage Højland Christensen. I juli 1945 blev Svend Aage Schack afløst af kriminalbetjent [[Rithar Hartimmer]].
+
Senere i 1940 blev han involveret i illegal litterær virksomhed i forbindelse med 'Dansk Samling'. Efter d. 29. august 1943 gik han over til illegal militær virksomhed, og blev designeret chef for P-styrkerne ved sydgrænsens østlige halvdel. Da modstandsbevægelsens byleder i Kolding, dommer [[Emil Gustav Strøbech]], blev arresteret d. 7. marts 1945, overtog Svend Aage Schack rollen som byleder på opfordring af lederen af Modstandsbevægelsens Region III, kaptajn Aage Højland Christensen. I juli 1945 blev Svend Aage Schack afløst af kriminalbetjent [[Rithar Hartimmer]].
  
I 1952 blev han oberstløjtnant af reserven 1952. Han tog sin afsked med hæren i 1961.
+
I 1952 blev han oberstløjtnant af reserven. Han tog sin afsked med hæren i 1961.
  
 
===Kilder og litteratur===
 
===Kilder og litteratur===
 
*Gunnar A. Engberg - To episoder fra befrielsesdagene i Kolding 1945. Vejle Amts Årbog 1975.
 
*Gunnar A. Engberg - To episoder fra befrielsesdagene i Kolding 1945. Vejle Amts Årbog 1975.
 +
*Gunnar A. Engberg - Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse, Af deling for Kolding og Omegn 1938-1956. Vejle Amts Årbog 1979.
 +
*Børge Outze - Danmark under den Anden Verdenskrig, bind 5 (1962).
 
{{fmdb|18921}}
 
{{fmdb|18921}}
  
 +
{{Kolding under besættelsen}}
 
[[Kategori:Modstandsfolk]]
 
[[Kategori:Modstandsfolk]]
 +
[[Kategori: Krigsveteraner]]

Nuværende version fra 11. sep 2026, 22:37

Svend Aage Schack

Født: 21. oktober 1896

Død: 28. marts 1987

Ægtefælle: ?

Erhverv: oberstløjtnant.

Svend Aage Schack (f. 21-10-1896 - d. 28-3-1987), oberstløjtnant.

Han blev premierløjtnant af fodfolket i 1921 og kaptajn i 1936. I januar 1940 blev han kaptajn for Jyske Divisions Afværgekompagni, der lige nord for grænsen mødte den tyske værnemagts angreb den 9. april 1940. I Søgårdlejren var kaptajn Schack i første omgang rykket i flyverskjul i nærheden af lejren med sit afværgekompagni med seks 20 mm. kanoner og seks maskingeværer, alt på motorcykler. Det var folk fra Kaptajn Schacks enhed, der leverede den resolutte modstand i træfningerne ved blandt andet Lundtoftbjerg, Hokkerup og Bjergskov, hvor de mobile maskinkanoner formåede at standse og ødelægge flere tyske panservogne, før overmagten blev for stor.

Senere i 1940 blev han involveret i illegal litterær virksomhed i forbindelse med 'Dansk Samling'. Efter d. 29. august 1943 gik han over til illegal militær virksomhed, og blev designeret chef for P-styrkerne ved sydgrænsens østlige halvdel. Da modstandsbevægelsens byleder i Kolding, dommer Emil Gustav Strøbech, blev arresteret d. 7. marts 1945, overtog Svend Aage Schack rollen som byleder på opfordring af lederen af Modstandsbevægelsens Region III, kaptajn Aage Højland Christensen. I juli 1945 blev Svend Aage Schack afløst af kriminalbetjent Rithar Hartimmer.

I 1952 blev han oberstløjtnant af reserven. Han tog sin afsked med hæren i 1961.

Kilder og litteratur

  • Gunnar A. Engberg - To episoder fra befrielsesdagene i Kolding 1945. Vejle Amts Årbog 1975.
  • Gunnar A. Engberg - Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse, Af deling for Kolding og Omegn 1938-1956. Vejle Amts Årbog 1979.
  • Børge Outze - Danmark under den Anden Verdenskrig, bind 5 (1962).
  • Opslag i Modstandsdatabasen(link åbner ny fane), Frihedsmuseet
Kolding under besættelsen
Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945
Generelt: Kolding i 1940erneDagligliv under besættelsenKolding HavnHarte Sogn
Se også: Kategori for besættelsestiden
Begivenheder og tidslinjer : Før besættelsen (boguddrag)Pulterkammerrydningen 1939Tilflugtsrum 1939Luftværnsmøde feb. 1940Den 9. april 1940Danske kvinders beredskab (1940-45, boguddrag)Borgmesterens nytårstale 1942-43Kolding i 1943 (boguddrag)Dagbog fra besættelsen (1943)Engelsk flyver i Sdr. Stenderup 1943Byrådsvalget 1943Befrielsen 1945
Tidslinjer: 1939194019411942194319441945
Modstands-bevægelsen : ModstandsbevægelsenSabotageaktionerModstandsfolkDKP (boguddrag)Aagaard-gruppen
Den tyske besættelsesmagt : BesættelsesmagtenLuftmeldestationenGudrunstillingenGestapo i KoldingPetergruppenSchalburgtageTyske myndighedspersoner
Befrielsen : BefrielsenHævn og retsopgørTyskerpigerneParkkommandoenEnglænderneLeave CampTyske flygtningeFrihedsfondens lokalafdelingMindesmærket for besættelsestidens ofreSkamlingsbanken