Forskel mellem versioner af "Mindesmærket for besættelsestidens ofre i Kolding og omegn"
Billy (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) (→Kilder og litteratur) |
||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Fil:Mindesmærke_B15587.jpg|300px|thumb|right|Mindesmærket for besættelsestidens ofre, 1960. | + | [[Fil:Mindesmærke_B15587.jpg|300px|thumb|right|[[Mindesmærker og monumenter i Kolding|Mindesmærket]] for besættelsestidens ofre, [[1960]].{{uf}}]] |
| + | Mindesmærket for besættelsestidens ofre i Kolding og omegn, [[opstillet 1951]], blev udført af kunstneren Povl Søndergaard<sup>(1905-1986)</sup>. | ||
| − | + | == Om mindesmærket == | |
| − | + | Kolding Kommune anmodede i [[1947]] 'Komiteen for Kolding bys udsmykning' om at sørge for, at der blev opstillet et [[Mindesmærker og monomenter i Kolding|monument]] for besættelsestidens ofre ved [[Gestapo i Kolding|Staldgården]]. I denne forbindelse blev 'Komitéen for monumentet for frihedskampens faldne' oprettet - begge komitéer havde konsul [[Johannes Grønborg]] som formand. Der blev udskrevet en konkurrence, hvor man i samråd med direktør Leo Swane, Statens Museum for Kunst, i februar [[1949]] udvalgte et bud fra kunstneren Povl Søndergaard<sup>(1905-1986)</sup>. | |
| − | Kolding Kommune anmodede i 1947 'Komiteen for Kolding bys udsmykning' om at sørge for, at der blev opstillet et [[Mindesmærker og monomenter i Kolding|monument]] for besættelsestidens ofre ved [[Staldgården]]. I denne forbindelse blev 'Komitéen for monumentet for frihedskampens faldne' oprettet - begge komitéer havde konsul [[Johannes Grønborg]] som formand. Der blev udskrevet en konkurrence, hvor man i samråd med direktør Leo Swane, Statens Museum for Kunst, i februar 1949 udvalgte Povl | ||
Pengene til monumentet kom ved offentlig indsamling og tilskud fra Kolding Kommune. | Pengene til monumentet kom ved offentlig indsamling og tilskud fra Kolding Kommune. | ||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Mindesmærket, der vejer 20 tons, viser en såret frihedskæmper, der hjælpes af en mand og en kvinde, udhugget i en granit flade. Figurerne er udført i et klart og enkelt formsprog. De tre personers ansigtsudtryk er meget udtryksfulde om øjeblikkets hændelse. | Mindesmærket, der vejer 20 tons, viser en såret frihedskæmper, der hjælpes af en mand og en kvinde, udhugget i en granit flade. Figurerne er udført i et klart og enkelt formsprog. De tre personers ansigtsudtryk er meget udtryksfulde om øjeblikkets hændelse. | ||
| − | Hans Hartvig Seedorff Pedersen har lavet inskriptionen, der lyder: "Om ædle danske taler Stenen her, Husk deres Daad, og vis dig Ofret værd". | + | Hans Hartvig Seedorff Pedersen har lavet inskriptionen, der lyder: "''Om ædle danske taler Stenen her, Husk deres Daad, og vis dig Ofret værd''". |
| − | Monumentet blev afsløret den 5. maj [[1951]]. Ved afsløringen blev mindesmærket overdraget til Kolding by, der havde lovet at påtage sig vedligeholdelsen af både mindesmærket og pladsen hvorpå den er placeret. Ved denne lejlighed udtalte borgmester [[Peter Beirholm]], at han tog imod mindesmærket, og lovede på byens vegne, at værne om og frede dette minde: | + | Monumentet blev afsløret den 5. maj [[1951]]. Ved afsløringen blev mindesmærket overdraget til Kolding by, der havde lovet at påtage sig vedligeholdelsen af både mindesmærket og pladsen hvorpå den er placeret. Ved denne lejlighed udtalte borgmester [[Peter Beirholm]], at han tog imod mindesmærket, og lovede på byens vegne, at værne om og frede dette minde: ”''Frihedskomitéen har nu på en værdig måde løst denne opgave, og Kolding By modtager og påtager sig al fremtid den opgave at værne og frede om mindesmærket. På Koldings bys vegne tak til komitéen og byens tak til alle, der i en ond stund var med til at bære vort folk frem mod lysere tider''”. |
| − | Ved højtideligheden var der også taler af Johannes Grønborg, | + | Ved højtideligheden var der også taler af [[Johannes Grønborg]], landsretssagfører og forhenværende borgmester [[Valdemar Juhl]] og købmand [[Holger Kelstrup]]. Sidstnævnte var repræsentant for de pårørende. |
| − | Der var efterfølgende mindegudstjeneste i [[Sct. Nicolai Kirke]], hvor biskop C. W. Noack prædikede. | + | Der var efterfølgende mindegudstjeneste i [[Sct. Nicolai Kirke]], hvor biskop C.W. Noack prædikede. |
I 1951 blev Byrådet og ’Komitéen for Kolding bys udsmykning’ enige om, at komitéens funktionstid var udløbet samtidig med afleveringen af mindesmærket. | I 1951 blev Byrådet og ’Komitéen for Kolding bys udsmykning’ enige om, at komitéens funktionstid var udløbet samtidig med afleveringen af mindesmærket. | ||
===Kilder og litteratur=== | ===Kilder og litteratur=== | ||
| + | * [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=mindesmærke*+besættelsen&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på [[Kolding Stadsarkiv]], arkiv.dk | ||
*Kolding Folkeblad - 6-5-1951. | *Kolding Folkeblad - 6-5-1951. | ||
*Nationaltidende - 6-5-1951. | *Nationaltidende - 6-5-1951. | ||
| − | *A98: | + | *A98: [[Borgmesterkontoret arkiv]]; mindesmærker, Kolding Stadsarkiv. |
{{Kolding under besættelsen}} | {{Kolding under besættelsen}} | ||
[[Kategori: Besættelsen]] | [[Kategori: Besættelsen]] | ||
| + | [[Kategori:Mindesmærker og monomenter]] | ||
Nuværende version fra 30. sep 2026, 17:02
Mindesmærket for besættelsestidens ofre i Kolding og omegn, opstillet 1951, blev udført af kunstneren Povl Søndergaard(1905-1986).
Om mindesmærket
Kolding Kommune anmodede i 1947 'Komiteen for Kolding bys udsmykning' om at sørge for, at der blev opstillet et monument for besættelsestidens ofre ved Staldgården. I denne forbindelse blev 'Komitéen for monumentet for frihedskampens faldne' oprettet - begge komitéer havde konsul Johannes Grønborg som formand. Der blev udskrevet en konkurrence, hvor man i samråd med direktør Leo Swane, Statens Museum for Kunst, i februar 1949 udvalgte et bud fra kunstneren Povl Søndergaard(1905-1986).
Pengene til monumentet kom ved offentlig indsamling og tilskud fra Kolding Kommune.
Mindesmærket, der vejer 20 tons, viser en såret frihedskæmper, der hjælpes af en mand og en kvinde, udhugget i en granit flade. Figurerne er udført i et klart og enkelt formsprog. De tre personers ansigtsudtryk er meget udtryksfulde om øjeblikkets hændelse.
Hans Hartvig Seedorff Pedersen har lavet inskriptionen, der lyder: "Om ædle danske taler Stenen her, Husk deres Daad, og vis dig Ofret værd".
Monumentet blev afsløret den 5. maj 1951. Ved afsløringen blev mindesmærket overdraget til Kolding by, der havde lovet at påtage sig vedligeholdelsen af både mindesmærket og pladsen hvorpå den er placeret. Ved denne lejlighed udtalte borgmester Peter Beirholm, at han tog imod mindesmærket, og lovede på byens vegne, at værne om og frede dette minde: ”Frihedskomitéen har nu på en værdig måde løst denne opgave, og Kolding By modtager og påtager sig al fremtid den opgave at værne og frede om mindesmærket. På Koldings bys vegne tak til komitéen og byens tak til alle, der i en ond stund var med til at bære vort folk frem mod lysere tider”.
Ved højtideligheden var der også taler af Johannes Grønborg, landsretssagfører og forhenværende borgmester Valdemar Juhl og købmand Holger Kelstrup. Sidstnævnte var repræsentant for de pårørende.
Der var efterfølgende mindegudstjeneste i Sct. Nicolai Kirke, hvor biskop C.W. Noack prædikede.
I 1951 blev Byrådet og ’Komitéen for Kolding bys udsmykning’ enige om, at komitéens funktionstid var udløbet samtidig med afleveringen af mindesmærket.
Kilder og litteratur
- Arkivalier om Mindesmærket for besættelsestidens ofre i Kolding og omegn (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
- Kolding Folkeblad - 6-5-1951.
- Nationaltidende - 6-5-1951.
- A98: Borgmesterkontoret arkiv; mindesmærker, Kolding Stadsarkiv.
Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945
