Forskel mellem versioner af "Friedrich Lantau"
Jkrause (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| (En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{person|Friedrich Lantau|9. maj 1901|30. juni 1982|Paula Lantau|Tekstilfabrikant|Fil:Lantau.png|Friedrich Lantau i Kolding i 1961}} | {{person|Friedrich Lantau|9. maj 1901|30. juni 1982|Paula Lantau|Tekstilfabrikant|Fil:Lantau.png|Friedrich Lantau i Kolding i 1961}} | ||
| − | + | Friedrich Lantau (f. 9-5-1901, Laboe nær Kiel - d. 30-6-1982, Laboe) var tekstilfabrikant i Tyskland i sit civile liv. Under [[Dagligliv under besættelsen|2. Verdenskrig]] gjorde han tjeneste som underofficerer, og var bl.a. udstationeret i Kolding. | |
| − | Friedrich Lantau (f. 9-5-1901, Laboe nær Kiel - d. 30-6-1982, Laboe) var tekstilfabrikant i Tyskland i sit civile liv. Under 2. Verdenskrig gjorde han tjeneste som underofficerer, og var bl.a. udstationeret i Kolding. | ||
Han blev indkaldt som soldat i 1940, og efter 8 ugers træning på infanterikasernen i Lübeck, blev han sendt til Frankrig. Da feltoget her var overstået, blev han hjemsendt. I 1942 blev han genindkaldt og sendt til 4 ugers træning i Bad Fallingbostel. Hans enhed skulle forberede sig til indsats i Finland, men da Friedrich Lantau var for gammel (over 37 år), blev han i stedet sendt til Lüneburg. Da man på et tidspunkt skulle bruge 20 frivillige, som skulle sendes til Aalborg, meldte Friedrich sig. Efter ophold i Holstebro og Bulbjerg, endte Friedrich Lantau i Kolding, først som kontorist, herefter som leder af kvarterkontoret ved Wehrmachtkommandanturen. Friedrich stod for alt lige fra organiseringen af troppernes vasketøj, proviant til samtlige kvarterer samt troppernes velfærd i det hele taget. Han sørgede desuden for, at soldater, der skulle til Østfronten, eller kom tilbage derfra, fik indkvartering. På tidspunkter skulle divisioner på 2.000-4.000 mand indkvarteres og have forplejning. Da de tyske flygtninge begyndte at komme i stort antal i slutningen af krigen, spillede Friedrich Lantau også en vigtig rolle i forbindelse med indkvarteringen og forplejningen. | Han blev indkaldt som soldat i 1940, og efter 8 ugers træning på infanterikasernen i Lübeck, blev han sendt til Frankrig. Da feltoget her var overstået, blev han hjemsendt. I 1942 blev han genindkaldt og sendt til 4 ugers træning i Bad Fallingbostel. Hans enhed skulle forberede sig til indsats i Finland, men da Friedrich Lantau var for gammel (over 37 år), blev han i stedet sendt til Lüneburg. Da man på et tidspunkt skulle bruge 20 frivillige, som skulle sendes til Aalborg, meldte Friedrich sig. Efter ophold i Holstebro og Bulbjerg, endte Friedrich Lantau i Kolding, først som kontorist, herefter som leder af kvarterkontoret ved Wehrmachtkommandanturen. Friedrich stod for alt lige fra organiseringen af troppernes vasketøj, proviant til samtlige kvarterer samt troppernes velfærd i det hele taget. Han sørgede desuden for, at soldater, der skulle til Østfronten, eller kom tilbage derfra, fik indkvartering. På tidspunkter skulle divisioner på 2.000-4.000 mand indkvarteres og have forplejning. Da de tyske flygtninge begyndte at komme i stort antal i slutningen af krigen, spillede Friedrich Lantau også en vigtig rolle i forbindelse med indkvarteringen og forplejningen. | ||
| − | Han fungerede desuden som forhandler mellem den tyske værnemagt og de kommunale myndigheder i Kolding i 2½ år. | + | Han fungerede desuden som forhandler mellem den [[Besættelsesmagten|tyske værnemagt]] og de kommunale myndigheder i Kolding i 2½ år. |
| − | Under sit ophold i Kolding fik han forbindelse til modstandsbevægelsen, som han ydede en stor hjælp til. Koldings borgmester, [[Valdemar Juhl]], samt bylederen, [[Rithar Hartimmer]], udsendte i månederne efter befrielsen en række dokumenter, hvori de erklærede at Friedrich Lantau havde hjulpet modstandsbevægelsen, og at han dermed var under beskyttelse af Danmarks Frihedsråd, så længe han opholdt sig i Danmark. Samtidigt anbefalede man at de britiske myndigheder i Tyskland overtog beskyttelsen, når Friedrich vendte hjem igen. | + | Under sit ophold i Kolding fik han forbindelse til [[modstandsbevægelsen]], som han ydede en stor hjælp til. Koldings borgmester, [[Valdemar Juhl]], samt bylederen, [[Rithar Hartimmer]], udsendte i månederne efter befrielsen en række dokumenter, hvori de erklærede at Friedrich Lantau havde hjulpet modstandsbevægelsen, og at han dermed var under beskyttelse af Danmarks Frihedsråd, så længe han opholdt sig i Danmark. Samtidigt anbefalede man at de britiske myndigheder i Tyskland overtog beskyttelsen, når Friedrich vendte hjem igen. |
Friedrich Lantau forblev i Kolding frem til august 1945, idet han blev ansat af de britiske styrker til at hjælpe med afvikling af diverse opgaver, herunder overgivelse af beslaglagte bygninger og møbler, som de tyske soldater og flygtninge havde benyttet. Han stod desuden for forplejning af de tyske tropper, der efter krigsafslutningen marcherede til fods fra Skagen mod Flensborg. Han boede i denne tid på [[Kolding Sømandshjem]]. Han fik løn og gratis logi. | Friedrich Lantau forblev i Kolding frem til august 1945, idet han blev ansat af de britiske styrker til at hjælpe med afvikling af diverse opgaver, herunder overgivelse af beslaglagte bygninger og møbler, som de tyske soldater og flygtninge havde benyttet. Han stod desuden for forplejning af de tyske tropper, der efter krigsafslutningen marcherede til fods fra Skagen mod Flensborg. Han boede i denne tid på [[Kolding Sømandshjem]]. Han fik løn og gratis logi. | ||
| Linje 21: | Linje 20: | ||
*Friedrich Lantaus erindringer om 2. Verdenskrig samt kopier af officielle danske og britiske dokumenter: Saglig Samling: 99.4 - Friedrich Lantau, Kolding Stadsarkiv. | *Friedrich Lantaus erindringer om 2. Verdenskrig samt kopier af officielle danske og britiske dokumenter: Saglig Samling: 99.4 - Friedrich Lantau, Kolding Stadsarkiv. | ||
| + | |||
| + | {{Kolding under besættelsen}} | ||
[[Kategori:Modstandsfolk]] | [[Kategori:Modstandsfolk]] | ||
[[Kategori:Besættelsen]] | [[Kategori:Besættelsen]] | ||
[[kategori:Tyske myndighedspersoner 1940–1945]] | [[kategori:Tyske myndighedspersoner 1940–1945]] | ||
Nuværende version fra 20. jan 2026, 10:33
Friedrich Lantau i Kolding i 1961
Født: 9. maj 1901
Død: 30. juni 1982
Ægtefælle: Paula Lantau
Erhverv: Tekstilfabrikant
Friedrich Lantau (f. 9-5-1901, Laboe nær Kiel - d. 30-6-1982, Laboe) var tekstilfabrikant i Tyskland i sit civile liv. Under 2. Verdenskrig gjorde han tjeneste som underofficerer, og var bl.a. udstationeret i Kolding.
Han blev indkaldt som soldat i 1940, og efter 8 ugers træning på infanterikasernen i Lübeck, blev han sendt til Frankrig. Da feltoget her var overstået, blev han hjemsendt. I 1942 blev han genindkaldt og sendt til 4 ugers træning i Bad Fallingbostel. Hans enhed skulle forberede sig til indsats i Finland, men da Friedrich Lantau var for gammel (over 37 år), blev han i stedet sendt til Lüneburg. Da man på et tidspunkt skulle bruge 20 frivillige, som skulle sendes til Aalborg, meldte Friedrich sig. Efter ophold i Holstebro og Bulbjerg, endte Friedrich Lantau i Kolding, først som kontorist, herefter som leder af kvarterkontoret ved Wehrmachtkommandanturen. Friedrich stod for alt lige fra organiseringen af troppernes vasketøj, proviant til samtlige kvarterer samt troppernes velfærd i det hele taget. Han sørgede desuden for, at soldater, der skulle til Østfronten, eller kom tilbage derfra, fik indkvartering. På tidspunkter skulle divisioner på 2.000-4.000 mand indkvarteres og have forplejning. Da de tyske flygtninge begyndte at komme i stort antal i slutningen af krigen, spillede Friedrich Lantau også en vigtig rolle i forbindelse med indkvarteringen og forplejningen.
Han fungerede desuden som forhandler mellem den tyske værnemagt og de kommunale myndigheder i Kolding i 2½ år.
Under sit ophold i Kolding fik han forbindelse til modstandsbevægelsen, som han ydede en stor hjælp til. Koldings borgmester, Valdemar Juhl, samt bylederen, Rithar Hartimmer, udsendte i månederne efter befrielsen en række dokumenter, hvori de erklærede at Friedrich Lantau havde hjulpet modstandsbevægelsen, og at han dermed var under beskyttelse af Danmarks Frihedsråd, så længe han opholdt sig i Danmark. Samtidigt anbefalede man at de britiske myndigheder i Tyskland overtog beskyttelsen, når Friedrich vendte hjem igen.
Friedrich Lantau forblev i Kolding frem til august 1945, idet han blev ansat af de britiske styrker til at hjælpe med afvikling af diverse opgaver, herunder overgivelse af beslaglagte bygninger og møbler, som de tyske soldater og flygtninge havde benyttet. Han stod desuden for forplejning af de tyske tropper, der efter krigsafslutningen marcherede til fods fra Skagen mod Flensborg. Han boede i denne tid på Kolding Sømandshjem. Han fik løn og gratis logi.
I slutningen af august 1945 blev Friedrich Lantau eskorteret til Kiel under beskyttelse af den engelske efterretningstjeneste. Da Friedrich Lantau rejste hjem, havde han fået tilladelse til at medbringe 22 kg. levnedsmidler. Dette blev skriftligt dokumenteret af modstandsbevægelsen, så man ved grænsen kunne se, at alt var gået korrekt til.
Senere i livet besøgte Friedrich Lantau Kolding gentagende gange. Allerede i 1947 var han på besøg sammen med sin datter, Karin. Glæden ved hans besøg var stor i Kolding. På det hotel, hvor far og datter overnattede og spiste, fik de ikke lov til at betale regningen. På samme tur blev der afholdt en festmiddag til hans ære, hvor borgmesteren, byrådssekretær Niels Jacobsen (1878-1955), byrådsmedlemmerne m.fl. deltog. I 1961 og omkring 1980 besøgte han igen Kolding.
Friedrich Landtau var gift med Paula Lantau (født Arp) (1904-2002). De fik fire børn sammen.
Kilder og henvisninger
- Friedrich Lantaus erindringer om 2. Verdenskrig samt kopier af officielle danske og britiske dokumenter: Saglig Samling: 99.4 - Friedrich Lantau, Kolding Stadsarkiv.
Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945
| Generelt: | Kolding i 1940erne • Dagligliv under besættelsen • Kolding Havn • Harte Sogn Se også: Kategori for besættelsestiden |
| Begivenheder og tidslinjer : | Pulterkammerrydningen 1939 • Tilflugtsrum 1939 • Luftværnsmøde feb. 1940 • Den 9. april 1940 • Danske kvinders beredskab (1940-45, boguddrag) • Borgmesterens nytårstale 1942-43 • Kolding i 1943 (boguddrag) • Engelsk flyver i Sdr. Stenderup 1943 • Byrådsvalget 1943 • Befrielsen 1945 Tidslinjer: 1939 • 1940 • 1941 • 1942 • 1943 • 1944 • 1945 |
| Modstands-bevægelsen : | Modstandsbevægelsen • Sabotageaktioner • Modstandsfolk • DKP (boguddrag) • Aagaard-gruppen |
| Den tyske besættelsesmagt : | Besættelsesmagten • Luftmeldestationen • Gudrunstillingen • Gestapo i Kolding • Petergruppen • Schalburgtage • Tyske myndighedspersoner |
| Befrielsen : | Befrielsen • Hævn og retsopgør • Tyskerpigerne • Englænderne • Leave Camp • Tyske flygtninge • Frihedsfondens lokalafdeling • Mindesmærket for besættelsestidens ofre • Skamlingsbanken |