Forskel mellem versioner af "Pulterkammerrydningen 1939"

Fra KoldingWiki
 
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 12: Linje 12:
 
Rydningen blev afsluttet den 6. september. Dagen efter rydningen kunne man i avisen læse at der var kørt 130 læs skrammel ud til lossepladsen, ”Det mest af det var uden videre værdi”, udtalte kolonnefører [[Alfred J. Rasmussen]] samme dag til Folkebladet. Der var til rydningen indrettet en ny midlertidig losseplads, nede på havnen ved [[Stålværket]].
 
Rydningen blev afsluttet den 6. september. Dagen efter rydningen kunne man i avisen læse at der var kørt 130 læs skrammel ud til lossepladsen, ”Det mest af det var uden videre værdi”, udtalte kolonnefører [[Alfred J. Rasmussen]] samme dag til Folkebladet. Der var til rydningen indrettet en ny midlertidig losseplads, nede på havnen ved [[Stålværket]].
  
== Henvisninger ==
+
== Kilder og henvisninger ==
 +
* Kolding Folkeblad, 1., 6. og 7. september 1939
 +
* Se også: [[Luftværnsudvalgsmøde 15. september 1939]]
 
* Se også: ''[[Mulige tilflugtsrum 1939|Overslag vedrørende indretning af tilflugtsrum i Kolding]]'', udarbejdet af [[Carl August Lassen|stads og havneingeniøren]] 20. september 1939 for Det Civile Luftværn i Kolding  
 
* Se også: ''[[Mulige tilflugtsrum 1939|Overslag vedrørende indretning af tilflugtsrum i Kolding]]'', udarbejdet af [[Carl August Lassen|stads og havneingeniøren]] 20. september 1939 for Det Civile Luftværn i Kolding  
* Kolding Folkeblad, 1., 6. og 7. september 1939
+
* Se også: [[Luftværnsudvalgsmøde 19. februar 1940]]
 +
 
  
 
{{Kolding under besættelsen}}
 
{{Kolding under besættelsen}}
 
[[Kategori:Besættelsen]]
 
[[Kategori:Besættelsen]]
 +
[[Kategori: Det civile luftværn]]

Nuværende version fra 26. nov 2025, 09:33

Pulterkammerrydningen iværksattes i 1939, rydningen skete på foranledning af byens myndigheder og det civile luftværn, som ville gøre plads for tilflugtsrum i tilfælde af luftangreb på byen.

Rydningen startede på Rendebanen den 1. september, den afsluttedes den 6. september, det sidste kvarter var distriktet øst for Haderslevvej.

Forløbet

En kendt moderne amerikansk komponist har skrevet denne lystige, halvt fanfareagtige melodi for at den skulde finde anvendelse ved den i dag påbegyndte pulterkammerrydning i Kolding.

,,Vi fløjter og ta’r fat’’ lød det muntret og morgenfriskt fra højtalerbilen og de tre-fire store lastbiler, der tog fat på arbejdet med 32 raske mænd under ledelse af kolonnefører og med Rendebanen som udgangspunkt.

Beskrivelse af starten på pulterkammerrydningen, Kolding Folkeblad, 1. september 1939

Der var under rydningerne enkelte protester, hvortil rydningsfolkene lod politiet overtale de protesterende.

Rydningen blev afsluttet den 6. september. Dagen efter rydningen kunne man i avisen læse at der var kørt 130 læs skrammel ud til lossepladsen, ”Det mest af det var uden videre værdi”, udtalte kolonnefører Alfred J. Rasmussen samme dag til Folkebladet. Der var til rydningen indrettet en ny midlertidig losseplads, nede på havnen ved Stålværket.

Kilder og henvisninger


Kolding under besættelsen
Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945
Generelt: Kolding i 1940erneDagligliv under besættelsenKolding HavnHarte Sogn
Se også: Kategori for besættelsestiden
Begivenheder og tidslinjer : Pulterkammerrydningen 1939Tilflugtsrum 1939Luftværnsmøde feb. 1940Den 9. april i glimt 1940Borgmesterens nytårstale 1942-43Kolding i 1943 (boguddrag)Engelsk flyver i Sdr. Stenderup 1943Byrådsvalget 1943Befrielsen 1945
Tidslinjer: 1939194019411942194319441945
Modstands-bevægelsen : ModstandsbevægelsenSabotageaktionerModstandsfolkDKP (boguddrag)Aagaard-gruppen
Den tyske besættelsesmagt : BesættelsesmagtenLuftmeldestationenGudrunstillingenGestapo i KoldingPetergruppenSchalburgtageTyske myndighedspersoner
Befrielsen : BefrielsenHævn og retsopgørTyskerpigerneEnglænderneLeave CampTyske flygtningeFrihedsfondens lokalafdelingMindesmærket for besættelsestidens ofreSkamlingsbanken