Gudrunstillingen

Tankspærring og pansergrav ved Fynsvej. Fotograferet ved befrielsen i maj 1945. Fotograf: Knudsen & Jochumsen

Tankspærringer i Kolding ved Fynsvej. Fotograferet ved befrielsen i maj 1945. Fotograf: Typograf Mortensens

Gudrunstilling var en spærrestilling bygget af tyskerne under Anden Verdenskrig.

I august 1944 besluttede værnemagtens overkommando i Berlin, at der skulle anlægges tre spærrestillinger tværs over Syd- og Sønderjylland. Med de tyske erfaringer fra den allierede invasion i Frankrig i juni 1944, frygtede man at de allierede senere ville foretage en invasion i Danmark. Overkommandoen frygtede at fæstningsværkerne og de svage tyske hærstyrker i Danmark ikke kunne afvise en landsat styrke. En vellykket invasion kunne afsnøre de tyske tropper i Nordjylland og de allierede styrker ville kunne få let og hurtig adgang til de centrale dele af Tyskland.

Derfor blev der i 1944 bygget tre spærrestillinger (Brynhildstillingen, Gudrunstillingen, Kriemhildstillingen) på tværs af Syd- og Sønderjylland. Spærrestillingerne bestod bl.a. af pansergrave, tankspærringer, pigtrådsspærringer samt løbe- og skyttegrave. Gudrundstillingen, der var den mellemste forsvarsstilling, blev påbegyndt d. 8 september 1944. Gudrunstillingen gik fra Kolding, langs Kolding Å, Åkær Å, nord om Lunderskov, Lille Å, Gesten Å, Kongeåen til Ribe.

Gudrunstilingen slog også en ring om Kolding by. Den startede ved Strandhuse og fortsatte i vestlig retning. Stillingen krydsede Fynsvej og gik i en bue rundt om det nordlige Kolding gennem Marielundskoven. Herefter krydsede den Vejlevej og fortsatte mod vest. Mellem Påby og Alpedalen gik stillingen i sydlig retning mod Hylkedalen og Seest Vesterskov. Herfra fulgte stillingen Seest Mølleå i østlig retning mod Kolding Kirkeskov nær Vonsild, hvorfra den i nordøstlig retning gik mod Brændkjær og Tved.

Omkring Kolding blev der også anlagt større minefelter. Efter befrielsen vurderede tyskerne, at der var tale om 1½ mill. landminer. Ikke alle miner havde dog tilknytning til Gudrunsstillingen. Et større minefelt var således placeret omkring Bondebjerg i Seest, hvor tyskerne havde en lyttepost.

Selve arbejdet blev udført af krigsfanger, tyske arbejdere og soldater, medlemmer af det tyske mindretal og danske entreprenører. I september 1944 var selveste Werner Best, den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark, på inspektion af spærrestillingen ved Ejstrup få kilometer fra Kolding.

De tre spærrestillinger var oprindeligt rettet mod et angreb fra nord. Efter at de allierede styrker havde krydset Rhinen i marts 1945, vendte tyskerne forsvarsværket om, for at være klar til at forsvare sig mod mulige sydfra kommende angreb på Danmark og Norge. Tyskerne flyttede dermed næsten alt udstyr fra Gudrunstillingen til den sydligere forsvarsstilling Kriemhild. Gudrunstillingen var stort set færdig ved krigens afslutning i maj 1945.

I dag kan man stadig se spor af spærrestillingen i Marielundskoven i form at et større betonfundament, ligesom der langs jernbanestrækningen ved Strandhuse kan ses såkaldte "dragetænder" i beton.

Kilder og litteratur

• Kolding Stadsarkiv - Saglig Samling: M5556: Besættelses-samling.
• Jens Andersen - Tysk invasionsforsvar 1940-45 (2007).
• Kolding Ugeavis 29-12-1992 og 2-4-1995.
• Korsør Avis - 15-5-1945.

Kolding under besættelsen
^{Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945}