Forskel mellem versioner af "Hævn og retsopgør"
Billy (diskussion | bidrag) ({{Kolding under besættelsen}}) |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Umiddelbart efter befrielsen var trangen til hævn over de mennesker, der på en eller anden måde havde samarbejdet med tyskerne, stor. | Umiddelbart efter befrielsen var trangen til hævn over de mennesker, der på en eller anden måde havde samarbejdet med tyskerne, stor. | ||
| − | |||
==Anholdelser== | ==Anholdelser== | ||
Modstandsbevægelsen gik den 6. maj 1945 i gang med anholdelser. Disse blev foretaget af grupper på tre mand bestående af en kriminalbetjent og to fra sabotagegrupperne bevæbnede med maskinpistoler. Alene i Kolding blev 60 personer arresteret inden den 7. maj ved middagstid. De blev indbragt til Domhuset, underkastet et kortvarigt forhør og overført til arresten. I løbet af den første uge blev over 100 mennesker arresteret. | Modstandsbevægelsen gik den 6. maj 1945 i gang med anholdelser. Disse blev foretaget af grupper på tre mand bestående af en kriminalbetjent og to fra sabotagegrupperne bevæbnede med maskinpistoler. Alene i Kolding blev 60 personer arresteret inden den 7. maj ved middagstid. De blev indbragt til Domhuset, underkastet et kortvarigt forhør og overført til arresten. I løbet af den første uge blev over 100 mennesker arresteret. | ||
| − | |||
==Dødsdomme== | ==Dødsdomme== | ||
| Linje 12: | Linje 10: | ||
Herefter gik domstolene i gang. Tre koldingensere fik afsagt dødsdom. Det var: Karl Peter Brinkmann, Hans Kristian Kristensen og Johannes Rasmussen. De hørte alle til gruppen af Gestapo-håndlangere. I alt 46 danskere blev henrettet efter krigen, så Kolding var overrepræsenteret. | Herefter gik domstolene i gang. Tre koldingensere fik afsagt dødsdom. Det var: Karl Peter Brinkmann, Hans Kristian Kristensen og Johannes Rasmussen. De hørte alle til gruppen af Gestapo-håndlangere. I alt 46 danskere blev henrettet efter krigen, så Kolding var overrepræsenteret. | ||
| − | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
Nuværende version fra 19. jan 2023, 14:22
Umiddelbart efter befrielsen var trangen til hævn over de mennesker, der på en eller anden måde havde samarbejdet med tyskerne, stor.
Anholdelser
Modstandsbevægelsen gik den 6. maj 1945 i gang med anholdelser. Disse blev foretaget af grupper på tre mand bestående af en kriminalbetjent og to fra sabotagegrupperne bevæbnede med maskinpistoler. Alene i Kolding blev 60 personer arresteret inden den 7. maj ved middagstid. De blev indbragt til Domhuset, underkastet et kortvarigt forhør og overført til arresten. I løbet af den første uge blev over 100 mennesker arresteret.
Dødsdomme
Herefter gik domstolene i gang. Tre koldingensere fik afsagt dødsdom. Det var: Karl Peter Brinkmann, Hans Kristian Kristensen og Johannes Rasmussen. De hørte alle til gruppen af Gestapo-håndlangere. I alt 46 danskere blev henrettet efter krigen, så Kolding var overrepræsenteret.
Litteratur og kilder
- K. Baagøe og E. Ebstrup: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.
- Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995.
- Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.
- Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)
Den 9. april i glimt • Dagligliv under besættelsen • Besættelsesmagten (Gestapo i Kolding • Petergruppen • Schalburgtage) • Modstandsbevægelsen (Modstandsfolk) • Befrielsen (Hævn og retsopgør • Tyskerpigerne • Englænderne • Tyske flygtninge) • andet (Pulterkammerrydningen 1939 • Engelsk flyver i Sdr. Stenderup)
