Alfred Kristensen
Født: 24. april 1900
Død: 31. januar 1945
Ægtefælle: Ugift
Erhverv: Tømrer, politiker
Alfred Kristensen (født 24. april 1900 - død 31. januar 1945, Kz-lejren Neuengamme, Tyskland) tømrer i Kolding, samt politiker og modstandsmand.
Livshistorie
Foto: krigendagfordag.dk / Billy Sørensen 2018
Foto B. Sørensen / KoldingWiki, april 2025
Alfred Kristensen var hotelkarl før han blev tømrer. Han blev på et tidspunkt formand for lokalafdelingen af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) i Kolding, som han fortsatte med at lede illegalt efter at forbuddet mod DKP i 1941.
Han var tilknyttet modstandsbevægelsen under besættelsen; Region III (Sydjylland), Kolding Distrikt. I oktober 1942 startede partiet et illegalt blad i Kolding under navnet „Folket“. Alfred var leder af gruppen, der ligeledes udførte sabotage. På grund af tekniske vanskeligheder gik bladet imidlertid ind, men allerede i juni 1943 lykkedes det at udgive et nyt og større blad „Budstikken for Kolding og Omegn“.
Gruppen fremstillede tillige løbesedler under folkestrejkerne i august 1943 i Odense og Esbjerg, samt duplikerede 'Land og Folk' efter tilsendte manuskripter. Alfred Kristensen er blevet fremhævet som den der i augustdagene 1943, stod i spidsen for strejker i Kolding. Gestapo udførte en større razzia i Kolding d. 3-12-1943, hvor en lang række koldingensere blev arresteret, heriblandt Alfred Kristensen. Han førtes først til Gestapos hovedkvarter på Staldgården, og derfra til Kolding Arrest. Den 28-10-1944 blev han sendt til Frøslevlejren, og d. 29-11-1944 blev han deporteret til Tyskland, hvor han døde d. 31-1-1944 i Neuengamme.
Alfred Kristensen var søn af Johanne Kristensen.
Kilder og henvisninger
- Opslag i Modstandsdatabasen(link åbner ny fane), Frihedsmuseet
- Information, 12-3-1945.
Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945
| Generelt: | Kolding i 1940erne • Dagligliv under besættelsen • Kolding Havn • Harte Sogn Se også: Kategori for besættelsestiden |
| Begivenheder og tidslinjer : | Pulterkammerrydningen 1939 • Tilflugtsrum 1939 • Luftværnsmøde feb. 1940 • Den 9. april 1940 • Danske kvinders beredskab (1940-45, boguddrag) • Borgmesterens nytårstale 1942-43 • Kolding i 1943 (boguddrag) • Engelsk flyver i Sdr. Stenderup 1943 • Byrådsvalget 1943 • Befrielsen 1945 Tidslinjer: 1939 • 1940 • 1941 • 1942 • 1943 • 1944 • 1945 |
| Modstands-bevægelsen : | Modstandsbevægelsen • Sabotageaktioner • Modstandsfolk • DKP (boguddrag) • Aagaard-gruppen |
| Den tyske besættelsesmagt : | Besættelsesmagten • Luftmeldestationen • Gudrunstillingen • Gestapo i Kolding • Petergruppen • Schalburgtage • Tyske myndighedspersoner |
| Befrielsen : | Befrielsen • Hævn og retsopgør • Tyskerpigerne • Parkkommandoen • Englænderne • Leave Camp • Tyske flygtninge • Frihedsfondens lokalafdeling • Mindesmærket for besættelsestidens ofre • Skamlingsbanken |