Forskel mellem versioner af "Knud Hansen"
Jkrause (diskussion | bidrag) |
|||
| (7 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | + | {{person|Knud Hansen|1866|1952|Ane Kathrine Sørensen|Koldings borgmester 1937-1943|Fil:Knud Hansen_B16372.jpg|Knud Hansen, Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}} | |
| − | + | [[Fil:B30846 -1910.jpg|300px|thumb|Pensionistudvalget 1910. Kredslæge [[J. Chr. Hempel|Hempel]], uddeler [[J.P. Jensen]], ølbrygger [[Anton Lorenzen|A. Lorenzen]], sagfører [[J.M. Viuff]] og Knud Hansen. Fotograf Georg Buchardt]] | |
| − | Knud Hansen (1866-1952) blev født i 1866. Han var søn af en landarbejder på Fyn og blev efter skolen vogterdreng og tjenestekarl på en herregård. Efter at have aftjent sin værnepligt kom han i 1887 til Kolding, hvor han fik arbejde på [[Slotsmøllen]]. Her var han i 1897 medstifter af [[Bryggeriarbejdernes Fagforening]] og gjorde sig bemærket i [[Folkeuniversitetsforeningen]], der arbejdede for folkeoplysning til alle. I 1903 blev han formand for Socialdemokratisk Forening. I 1905 blev han redaktør på [[Kolding Socialdemokrat]], efter at han i en periode havde været vikar for den tidligere redaktør, og fra 1908 til 1937 var han avisens ansvarshavende redaktør. Endelig var han i perioden 1920-30 formand for de | + | Knud Hansen (1866-1952) blev født i 1866. Han var søn af en landarbejder på Fyn og blev efter skolen vogterdreng og tjenestekarl på en herregård. Efter at have aftjent sin værnepligt kom han i 1887 til Kolding, hvor han fik arbejde som ølkusk på [[Slotsmøllen]]. Her var han i 1897 medstifter af [[Bryggeriarbejdernes Fagforening]] og gjorde sig bemærket i [[Folkeuniversitetsforeningen]], der arbejdede for folkeoplysning til alle. I 1903 blev han formand for Socialdemokratisk Forening. I 1905 blev han redaktør på [[Kolding Socialdemokrat]], efter at han i en periode havde været vikar for den tidligere redaktør, og fra 1908 til 1937 var han avisens ansvarshavende redaktør. Endelig var han i perioden 1920-30 formand for de socialdemokratiske aviser i Sønderjylland. |
I 1906 blev Knud Hansen valgt ind i [[Kolding Byråd]] – et sæde han holdt i 37 år. Samme år stillede han også op til Folketinget, men blev først valgt ind i 1920 i [[Koldingkredsen]]. Da han blev borgmester i 1937, forlod han Folketinget efter opfordring fra sine partifæller. | I 1906 blev Knud Hansen valgt ind i [[Kolding Byråd]] – et sæde han holdt i 37 år. Samme år stillede han også op til Folketinget, men blev først valgt ind i 1920 i [[Koldingkredsen]]. Da han blev borgmester i 1937, forlod han Folketinget efter opfordring fra sine partifæller. | ||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Knud Hansens søn, Rasmus Hansen, blev i 1935 også valgt ind i Folketinget, han blev senere forsvarsminister og fik øgenavnet ”Rasmus Jetjager”. Knud Hansen var gift med Ane Kathrine Sørensen, som han mistede i 1941. Ud over sønnen Rasmus havde de to døtre, der begge døde før forældrene. | Knud Hansens søn, Rasmus Hansen, blev i 1935 også valgt ind i Folketinget, han blev senere forsvarsminister og fik øgenavnet ”Rasmus Jetjager”. Knud Hansen var gift med Ane Kathrine Sørensen, som han mistede i 1941. Ud over sønnen Rasmus havde de to døtre, der begge døde før forældrene. | ||
| − | Knud Hansens mærkesager i byrådet var skoleområdet og det sociale område. I 1921 skrev redaktør Erik Hansen i [[Kolding Avis]], at borgmester [[Bech]] repræsenterede, men Knud Hansen regerede. Men da der i 1923 blev mulighed for at vælge en socialdemokratisk borgmester for en kort periode pga. interne stridigheder mellem de konservative og venstre, vovede man alligevel ikke at udpege Knud Hansen, men valgte den mindre ”farlige” [[Hans Soll]]. Da der så i 1937 for første gang blev ”rødt flertal” i Kolding, var det et helt naturligt valg at pege på Knud Hansen, selv om han på dette tidspunkt var 71 år. | + | Knud Hansens mærkesager i byrådet var skoleområdet og det sociale område. I 1921 skrev redaktør Erik Hansen i [[Kolding Avis]], at borgmester [[Oluf Bech]] repræsenterede, men Knud Hansen regerede. Men da der i 1923 blev mulighed for at vælge en socialdemokratisk borgmester for en kort periode pga. interne stridigheder mellem de konservative og venstre, vovede man alligevel ikke at udpege Knud Hansen, men valgte den mindre ”farlige” [[Hans Soll]]. Da der så i 1937 for første gang blev ”rødt flertal” i Kolding, var det et helt naturligt valg at pege på Knud Hansen, selv om han på dette tidspunkt var 71 år. |
| − | Det viste sig også, at alderen ikke trykkede Knud Hansen som borgmester. Han var særdeles foretagsom og initiativrig i de første år, og det lykkedes ham at få gennemført mange af de ting, han havde kæmpet for i mange år – bl.a. aldersrenteboliger, nødvendige trafikændringer i bymidten og anlæggelsen af [[Byparken]]. Men hans sidste tre år som borgmester under besættelsen var hårde for ham. På grund af krigen blev byrådsvalget udsat til 1943, og da var han parat til at gå på pension. Byrådet bevilgede ham en særlig ærespension for hans mangeårige arbejde for byen. Han døde i 1952, næsten 87 år gammel | + | Det viste sig også, at alderen ikke trykkede Knud Hansen som borgmester. Han var særdeles foretagsom og initiativrig i de første år, og det lykkedes ham at få gennemført mange af de ting, han havde kæmpet for i mange år – bl.a. aldersrenteboliger, nødvendige trafikændringer i bymidten og anlæggelsen af [[Byparken]]. Men hans sidste tre år som borgmester under besættelsen var hårde for ham. På grund af krigen blev byrådsvalget udsat til 1943, og da var han parat til at gå på pension. Byrådet bevilgede ham en særlig ærespension for hans mangeårige arbejde for byen. Han døde i 1952, næsten 87 år gammel. |
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| + | *Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001. | ||
*Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982. | *Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982. | ||
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Hansen, Knud. | *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Hansen, Knud. | ||
| − | [[Kategori: Borgmestre]] | + | |
| + | {{Kolding borgmestre}} | ||
| + | [[Kategori: Borgmestre |Hansen, Knud]] | ||
| + | |||
| + | [[Kategori: Politikere |Hansen, Knud]] | ||
Nuværende version fra 30. mar 2024, 17:39
Knud Hansen
Knud Hansen, Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Født: 1866
Død: 1952
Ægtefælle: Ane Kathrine Sørensen
Erhverv: Koldings borgmester 1937-1943
Knud Hansen (1866-1952) blev født i 1866. Han var søn af en landarbejder på Fyn og blev efter skolen vogterdreng og tjenestekarl på en herregård. Efter at have aftjent sin værnepligt kom han i 1887 til Kolding, hvor han fik arbejde som ølkusk på Slotsmøllen. Her var han i 1897 medstifter af Bryggeriarbejdernes Fagforening og gjorde sig bemærket i Folkeuniversitetsforeningen, der arbejdede for folkeoplysning til alle. I 1903 blev han formand for Socialdemokratisk Forening. I 1905 blev han redaktør på Kolding Socialdemokrat, efter at han i en periode havde været vikar for den tidligere redaktør, og fra 1908 til 1937 var han avisens ansvarshavende redaktør. Endelig var han i perioden 1920-30 formand for de socialdemokratiske aviser i Sønderjylland.
I 1906 blev Knud Hansen valgt ind i Kolding Byråd – et sæde han holdt i 37 år. Samme år stillede han også op til Folketinget, men blev først valgt ind i 1920 i Koldingkredsen. Da han blev borgmester i 1937, forlod han Folketinget efter opfordring fra sine partifæller.
Knud Hansens søn, Rasmus Hansen, blev i 1935 også valgt ind i Folketinget, han blev senere forsvarsminister og fik øgenavnet ”Rasmus Jetjager”. Knud Hansen var gift med Ane Kathrine Sørensen, som han mistede i 1941. Ud over sønnen Rasmus havde de to døtre, der begge døde før forældrene.
Knud Hansens mærkesager i byrådet var skoleområdet og det sociale område. I 1921 skrev redaktør Erik Hansen i Kolding Avis, at borgmester Oluf Bech repræsenterede, men Knud Hansen regerede. Men da der i 1923 blev mulighed for at vælge en socialdemokratisk borgmester for en kort periode pga. interne stridigheder mellem de konservative og venstre, vovede man alligevel ikke at udpege Knud Hansen, men valgte den mindre ”farlige” Hans Soll. Da der så i 1937 for første gang blev ”rødt flertal” i Kolding, var det et helt naturligt valg at pege på Knud Hansen, selv om han på dette tidspunkt var 71 år.
Det viste sig også, at alderen ikke trykkede Knud Hansen som borgmester. Han var særdeles foretagsom og initiativrig i de første år, og det lykkedes ham at få gennemført mange af de ting, han havde kæmpet for i mange år – bl.a. aldersrenteboliger, nødvendige trafikændringer i bymidten og anlæggelsen af Byparken. Men hans sidste tre år som borgmester under besættelsen var hårde for ham. På grund af krigen blev byrådsvalget udsat til 1943, og da var han parat til at gå på pension. Byrådet bevilgede ham en særlig ærespension for hans mangeårige arbejde for byen. Han døde i 1952, næsten 87 år gammel.
Litteratur og kilder
- Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.
- Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Hansen, Knud.
C. P. C. Schiørring • Viggo Baller • Edvard Lau • Oluf Bech • Hans Soll • Th. Fischer-Nielsen • Valdemar Juhl • Knud Hansen • Valdemar Juhl • Søren M. Jensen • Peter Beirholm • Peter Ravn • Bent Rasmussen • Per Bødker Andersen • Jørn Pedersen • Knud Erik Langhoff
