Forskel mellem versioner af "Leave Camp"
Jkrause (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| (2 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Den 9. maj [[1946]] sendte engelsk radio en længere udsendelse om ferielejren i Kolding. Udsendelsen, der blev sendt i England og i flere europæiske lande, havde kun rosende ord om lejren og byen. | Den 9. maj [[1946]] sendte engelsk radio en længere udsendelse om ferielejren i Kolding. Udsendelsen, der blev sendt i England og i flere europæiske lande, havde kun rosende ord om lejren og byen. | ||
| − | Den 16-17. september [[1947]] kom det til optøjer i Kolding, hvor flere hundrede borgere demonstrerede mod englænderne. Nogle engelske soldater skulle angiveligt have afstraffet en eller flere civile Koldingensere, hvilket skabte vrede. Fra engelsk side udtalte man, at de var blevet overfaldet af danske civile - ja endda af danske soldater, uden nogen grund. I avisen kunne man bl.a. | + | Den 16-17. september [[1947]] kom det til optøjer i Kolding, hvor flere hundrede borgere demonstrerede mod englænderne. Nogle engelske soldater skulle angiveligt have afstraffet en eller flere civile Koldingensere, hvilket skabte vrede. Fra engelsk side udtalte man, at de var blevet overfaldet af danske civile - ja endda af danske soldater, uden nogen grund. I avisen kunne man bl.a. læse følgende: "[...] En dansker fik remslag af 7-8 englændere, og resultatet af denne afstraffelse blev, at halvhundrede engelske soldater blev omringet af unge Koldingensere, der råbte "Palæstina" og "Hipo" til dem. Nogle englændere trak pistolerne, og det var muligt kommet til ildkamp, hvis der ikke var kommet en jeep fra den engelske ferielejr med maskinpistolbevæbnede mandskab for at afhente englænderne hjem". Dansk politi og engelsk militærpoliti måtte sikre ro i gaderne, og som en konsekvens måtte de engelske soldater i den sidste tid ikke forlade lejren efter kl. 23. |
Lejren lukkede 1. oktober 1947, som den sidste lejr uden for den britiske zone i Tyskland. Ferielejrene var dyre i drift, og der skulle spares penge. Siden åbningen havde omkring 30.000 soldater besøgt lejren i Kolding. Man vurderede at de britiske soldater havde lagt ca. 3½ mill. kroner i engelsk valuta i Kolding. | Lejren lukkede 1. oktober 1947, som den sidste lejr uden for den britiske zone i Tyskland. Ferielejrene var dyre i drift, og der skulle spares penge. Siden åbningen havde omkring 30.000 soldater besøgt lejren i Kolding. Man vurderede at de britiske soldater havde lagt ca. 3½ mill. kroner i engelsk valuta i Kolding. | ||
| − | Da ferielejren var rømmet foretog Vurderingskommissionen for det sydlige Jylland en vurdering af grunden og bygningerne. Den samlede værdi lød på 283.000 kr. Flere parter var interesseret i at overtage bygningerne. I sommeren 1947 havde Kolding Kommunes boligudvalg bl.a. luftet deres planer om at etablere 50 lejligheder i bygningerne. I november | + | Da ferielejren var rømmet foretog Vurderingskommissionen for det sydlige Jylland en vurdering af grunden og bygningerne. Den samlede værdi lød på 283.000 kr. Flere parter var interesseret i at overtage bygningerne. I sommeren 1947 havde Kolding Kommunes boligudvalg bl.a. luftet deres planer om at etablere 50 lejligheder i bygningerne. Kun den sydligste bygning kom dog til at huse husvilde frem til 1952. I november 1947 besøgte en deputation fra Indenrigsministeriet og Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse lejren, idet man ønskede at etablere en oplæringsanstalt for mennesker, der var slået ud af tuberkulose. I september 1949 blev der bevilget én million kr. af Rigsdagens Finansudvalg til omdannelsen af lejren til en oplæringsanstalt. Disse planer blev dog alligevel ikke til noget i sidste ende, og lejren fik lov til at forfalde flere år. I starten af 1952 klagede man i Kolding over at Indenrigsministeriet endnu ikke havde gjort noget ved bygningerne, men i september samme år kunne det så offentliggøres, at Statens Civilforsvar overtog den gamle lejr. Hensigten var at benytte bygningerne som depot for hele Sydjylland. Civilforsvaret forlod først bygningerne i 1999, og i 2001 overgik de til kommunen. Frem til 2016 havde Kolding Miniby til huse på adressen. I 2018 blev bygningerne revet ned. I forbindelse med nedrivningen fandt man flere gamle gasmasker nedgravet. |
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
*JydskeVestkysten - 21-4-2018. | *JydskeVestkysten - 21-4-2018. | ||
| + | {{Kolding under besættelsen}} | ||
[[Kategori:Besættelsen]] | [[Kategori:Besættelsen]] | ||
Nuværende version fra 26. nov 2024, 13:52
Leave Camp var en ferielejr for de allierede soldater, som var udstationeret i Slesvig-Holsten efter Anden Verdenskrig. Ferielejren, der også gik under navnet Rest Camp, blev indviet d. 20. august 1945 i tyskernes gamle lejr på Lykkegårdsvej 48.
Tyskernes lejr var opført i 1943, og den bestod hovedsageligt af tre grundmurede murstenspavilloner. Lejren var forholdsvis forbeholdt værnemagtens kvindelige telefonpersonel, der bl.a. var beskæftiget ved Luftmeldestationen på H. C. Andersensvej 6, og ved lytteposten ved Bondebjerg - Koldings højeste punkt. Lejren og lytteposten blev begge opført på marker tilhørende gårdejer Hans Nissen Bech, Kristinesminde.
Åbningen af ferielejren i 1945 blev overværet af chefen for de britiske styrker i Slesvig-Holsten, general Evelyn Hugh Barker. Det første hold på 200 soldater ankom samme dag.
I Kolding kunne de krigstrætte soldater hvile ud, handle i byens butikker eller f.eks. tage på fjordsejlads med den beslaglagte tyske turistbåd FÖRDE. Sejlturene gik også til Middelfart. Mange soldater oplevede at blive inviteret til sammenkomster hos lokale Koldingensere. I ferielejren havde man desuden egen biograf. Der blev også arrangeret fodboldkampe mellem soldaterne og lokale hold fra Kolding og omegn.
Hver 3. dag ankom et nyt hold feriegæster til Kolding, og efter blot et års tid havde 16.000 allierede soldater allerede været på ophold i ferielejren.
Den 9. maj 1946 sendte engelsk radio en længere udsendelse om ferielejren i Kolding. Udsendelsen, der blev sendt i England og i flere europæiske lande, havde kun rosende ord om lejren og byen.
Den 16-17. september 1947 kom det til optøjer i Kolding, hvor flere hundrede borgere demonstrerede mod englænderne. Nogle engelske soldater skulle angiveligt have afstraffet en eller flere civile Koldingensere, hvilket skabte vrede. Fra engelsk side udtalte man, at de var blevet overfaldet af danske civile - ja endda af danske soldater, uden nogen grund. I avisen kunne man bl.a. læse følgende: "[...] En dansker fik remslag af 7-8 englændere, og resultatet af denne afstraffelse blev, at halvhundrede engelske soldater blev omringet af unge Koldingensere, der råbte "Palæstina" og "Hipo" til dem. Nogle englændere trak pistolerne, og det var muligt kommet til ildkamp, hvis der ikke var kommet en jeep fra den engelske ferielejr med maskinpistolbevæbnede mandskab for at afhente englænderne hjem". Dansk politi og engelsk militærpoliti måtte sikre ro i gaderne, og som en konsekvens måtte de engelske soldater i den sidste tid ikke forlade lejren efter kl. 23.
Lejren lukkede 1. oktober 1947, som den sidste lejr uden for den britiske zone i Tyskland. Ferielejrene var dyre i drift, og der skulle spares penge. Siden åbningen havde omkring 30.000 soldater besøgt lejren i Kolding. Man vurderede at de britiske soldater havde lagt ca. 3½ mill. kroner i engelsk valuta i Kolding.
Da ferielejren var rømmet foretog Vurderingskommissionen for det sydlige Jylland en vurdering af grunden og bygningerne. Den samlede værdi lød på 283.000 kr. Flere parter var interesseret i at overtage bygningerne. I sommeren 1947 havde Kolding Kommunes boligudvalg bl.a. luftet deres planer om at etablere 50 lejligheder i bygningerne. Kun den sydligste bygning kom dog til at huse husvilde frem til 1952. I november 1947 besøgte en deputation fra Indenrigsministeriet og Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse lejren, idet man ønskede at etablere en oplæringsanstalt for mennesker, der var slået ud af tuberkulose. I september 1949 blev der bevilget én million kr. af Rigsdagens Finansudvalg til omdannelsen af lejren til en oplæringsanstalt. Disse planer blev dog alligevel ikke til noget i sidste ende, og lejren fik lov til at forfalde flere år. I starten af 1952 klagede man i Kolding over at Indenrigsministeriet endnu ikke havde gjort noget ved bygningerne, men i september samme år kunne det så offentliggøres, at Statens Civilforsvar overtog den gamle lejr. Hensigten var at benytte bygningerne som depot for hele Sydjylland. Civilforsvaret forlod først bygningerne i 1999, og i 2001 overgik de til kommunen. Frem til 2016 havde Kolding Miniby til huse på adressen. I 2018 blev bygningerne revet ned. I forbindelse med nedrivningen fandt man flere gamle gasmasker nedgravet.
Litteratur og kilder
- Vestjyden - 21-08-1945.
- Kolding Social-Demokrat - 10-5-1946.
- Horsens Avis - 15-08-1946.
- Hejmdal - 9-11-1946, 27-8-1947 og 28-1-1952.
- Kolding Folkeblad - 27-8-1947 og 18-9-1947.
- Land & Folk - 19-9-1947 og 13-9-1952.
- Aarhus Amtstidende - 6-11-1947.
- JydskeVestkysten - 21-4-2018.
Den 9. april i glimt • Dagligliv under besættelsen • Besættelsesmagten (Luftmeldestationen • Gestapo i Kolding • Petergruppen • Schalburgtage) • Modstandsbevægelsen (Modstandsfolk) • Befrielsen (Hævn og retsopgør • Tyskerpigerne • Englænderne • Leave Camp • Tyske flygtninge) • andet (Pulterkammerrydningen 1939 • Engelsk flyver i Sdr. Stenderup)
