Aagaard-gruppen

Fra KoldingWiki

Aagaard-gruppen, kan også skrives Aagaardgruppen, var under besættelsen en våbenopsamlings modstandsgruppe ved landsbyen Aagaard i Øster Starup Sogn, tæt ved Kolding. Gruppen bestod af 18 mand. Ifølge beretninger fra gruppens medlemmer, startede den i marts 1945 og fungerede frem til befrielsen.

Aagaard-gruppen nåede på to måneder tre gange at modtage våbennedkastninger fra englænderne, alle våben blev transporteret til Kolding, hvorefter byledelsen ordnede fordelingen. Ifølge Ellen Kristensens (f. 1930) erindringer fra bogen Besættelsestiden minder fra barndommen (2021), modtog gruppen signal om aktion ved at en dame ”… sad på telefoncentralen, og når kodeordet Yrsa kom, ringede hun rundt til frihedskæmperne”.

Gruppens leder var Jens Kristian Jensen, der udover våbennedkastninger og radiokontakt til England fra sit hus i Aagaard, også beskæftigede sig med at fremstille illegale blad, i de sidste uger af krigen, var Jens Kristian Jensen så uheldig at blive arresteret og dødsdømt for hans modstandsarbejde, han blev dog reddet af befrielsen i maj 1945.

Ifølge beretninger fra landsbyen Aagaards beboere, blev befrielsen, på grund af falske rygter, fejret i Aagaard allerede den 1. maj 1945.

Gruppen fik i Vejle den 24. maj 1945 en officiel allieret anerkendelse af deres arbejde, i din forbindelse omtales gruppen som en del af modstandsbevægelsens 7. kompagni.

Henvisninger

  • web.archive.org 2. oktober 2013: drostrup.dk/aagaard/fotos.htm gruppen,
  • Besættelsestiden minder fra barndommen, samlet og redigeret af Kolding Stadsarkiv (2021)
  • Besat og befriet – erindringer fra besættelsestiden i Kolding, samlet og redigeret af Kolding Stadsarkiv (1995)
  • Undergrunden i Vejle, af Jørgen Munch Christensen (1945)
Kolding under besættelsen
Generelt: Kolding i 1940erneDagligliv under besættelsenHarte under besættelsen
Se også: Kategori for besættelsestiden
Begivenheder og tidslinjer : Pulterkammerrydningen 1939Den 9. april i glimtEngelsk flyver i Sdr. Stenderup 1943 • Byrådsvalget 1943
Tidslinjer: 194019411942194319441945
Modstands-bevægelsen : ModstandsbevægelsenModstandsfolkDKP (Boguddrag)Aagaard-gruppen
Den tyske besættelsesmagt : BesættelsesmagtenLuftmeldestationenGudrunstillingenGestapo i KoldingPetergruppenSchalburgtageTyske myndighedspersoner
Befrielsen : BefrielsenHævn og retsopgørTyskerpigerneEnglænderneLeave CampTyske flygtningeFrihedsfondens lokalafdeling